Katrine Marie Guldager: Nu er vi så her

Noveller

Katrine Marie Guldagers fantastiske “København” er én af grundene til, at jeg trods min lettere indskrænkede hang til romaner, nogle gange alligevel giver novellesamlinger en chance. Hendes nyeste hedder “Nu er vi så her”, og den er også ganske god, men ikke ligeså særlig. De fleste af novellerne handler om familier og forhold, der er i opløsning eller udvikling, men de hænger ikke sammen på kryds og tværs som i “København”. Jeg er ret vild med begyndelserne i de forskellige noveller, og jeg blev ramt af en stille nørdefryd, da den første indleder med sætningen:

“Nu er jeg ikke forfatter, men der er alligevel en lille historie fra mit eget liv, jeg gerne vil fortælle.”

Novellen har den meget sjove titel “Voksne mennesker kan godt tale om sex” og er en fortælling om en datter, der ikke synes hendes mor behøver tale med hende om netop det.

De to bedste noveller er dog efter min mening de mest barske. Den ene er novellen “Kære Karen Rask”, som er en fængselsindsats brev til et menneske, Karen, som muligvis er offer for det, der har sendt ham i fængsel. Den anden handler om en voldtægt på hovedbanegården og hedder “Retssagen”.

Reklamer

One thought on “Katrine Marie Guldager: Nu er vi så her

  1. For most recent information you have to visit world wide web and on internet I found this site as a most excellent site for
    most up-to-date updates.

Der er lukket for kommentarer.