Hans Lassen: Den anden virkelighed

Fagbøger

For første gang i lang tid har jeg kastet mig over en fagbog. Anledningen er mit nye job i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, og Hans Lassen er et rigtigt godt bekendskab, hvis man interesserer sig for medier og integration.

Titlen “Den anden virkelighed” er én af bogens grundfortællinger, nemlig den, at der findes en medieskabt integrationsvirkelighed, som handler om konflikter på arbejdspladsen, problemer med tørklæder, bedepauser og sprogforvirring , og så findes der den anden virkelighed, som er virksomhedernes virkelighed, hvor problemerne er minimale. En opgørelse fra 2009 viser, at 1 % har haft væsentlige problemer med ikke-vestlige indvandrere i kønsbestemte forhold, 2 % med religion, 1 % med kvindelige ledere, 0 % med tørklæde og o % med påklædning i øvrigt. Tallene taler for sig selv.

Der er ingen tvivl om Hans Lassens ærinde: Han vil slå fast med syvtommersøm, at integration har været en kæmpesucces i Danmark, og at det, der først og fremmest er slået fejl, er mediernes og politikernes omtale af integrationen. Hvem sagde burkadebat?

Flere af forfatterens pointer har sat sig fast, for kombinationen af gennemskuelige tal og få, klare budskaber gør bogen meget let tilgængelig. “Den anden virkelighed” gør systematisk op med myter om indvandring og integration og angriber venligt og velovervejet den måde, vi taler om og til hinanden gennem medierne. Mange mennesker burde læse den bog.

Reklamer

2 thoughts on “Hans Lassen: Den anden virkelighed

  1. Ej, hvor er det GODT! Det er lige netop dét, vi har brug for. For medierne kører på fjendebilleder og skræmmekampagner – hvilket er helt skørt når ”den anden virkelighed” (jeg er på kanten til at skrive ”det reele”, men må hellere lade være i fald nogle bliver stødt) er noget helt andet. Tak, fordi du er spreder budskabet (:

  2. Ja, det er nogle gange skræmmende, så meget negativ karussel, der kører. Der er et interview med Carsten Jensen i Politiken i dag, hvor han bl.a. siger: “Hvis jeg var indvandrer, ville jeg blive så fornærmet over den måde, jeg bliver omtalt i debatten. Jeg ville føle mig så reduceret.” Jeg tror, meget af det handler om, at man – ofte uden at ville noget ondt med det – omtaler indvandrere som en gruppe, der ikke er en del af samfundet. Muligvis er jeg selv lige hoppet i samme fælde. Det sidder meget dybt i det sproglige og er svært at komme ud af.

Der er lukket for kommentarer.