Merete Pryds Helle: Hej menneske

Roman

“Hej menneske” foregår i Mellemøsten, hvor Edith er på arkæologisk udgravning. Hun bliver bidt af en skorpion og må derfor blive indendøre en ugestid. Tiden bruger hun på at arbejde på sit speciale, hvor fakta blander sig med historien om navnesøsteren Edith, der levede for mange tusinde år siden, og hvis hus forskergruppen netop er ved at grave ud.

Jeg deler ikke helt fascinationen af stenalderen og menneskets udvikling, der her beskrives som lige dele tilfælde og kløgt. Hvis man interesserer sig for historie eller filosofi, vil bogen muligvis høre til yndlingsbøgerne, for den ligner umiddelbart ingen anden roman. Sprogligt er den poetisk filosoferende, og jeg stoppede bl.a. op og funderede over sætningen “Kvinders bækken er et kompromis i forholdet mellem at gå oprejst og presse børnenes hjerner ud,” mens jeg sprang lidt hurtigere hen over retoriske spørgsmål som “Måske er solen og månen store frø, der er sået i himmeljorden, og himmelrytmen det, der får planter til at spire.” Respekt for at skrive en anderledes roman, men jeg er ikke helt revet med.

One thought on “Merete Pryds Helle: Hej menneske

  1. Jeg er helt enig i, at Hej Menneske ikke rigtig ligner noget andet. Måske var det derfor, at jeg var så begejstret for den.

Der er lukket for kommentarer.