Per L. Halstrøm: Jeg kører en omvej hjem gennem skoven

Roman

En fin lille ærlig og ligefrem fortælling om en ung mand, Sune, der møder moren til en død barndomsveninde i toget hjem fra Hamborg. Med hjælp fra hende får han langsomt forsonet sig med sin far, der ellers har drukket sig væk fra sin familie. Jeg ved ikke, hvor længe, bogen lige bliver hos mig, men den var god at læse. Der er meget fine beskrivelser af de små indre kampe undervejs, som fx her:

Den næste gang jeg besøgte min far og Gitte, fortalte han, at hvis det ikke havde været for hende, så ville han være død. Han kiggede på mig, på sådan en måde, mens han fortalte det, at jeg ikke kunne være i tvivl om virkeligheden i det udsagn. Jeg fik en fornemmelse i kroppen, som jeg ikke kunne huske at have mærket før. Det var, som om det skulle til at gøre ondt, men smerten alligevel ikke rigtig kunne tage sig sammen til at bide fra sig. Og jeg vidste, jeg skulle være hende taknemmelig, og det var jeg, men alligevel… Jeg fik lyst til at sparke til min fars stol, så han væltede bagover. Jeg fik lyst til at gøre noget, der kunne fjerne den følelse, jeg havde indeni, men jeg sad blot helt stille og kiggede ud af vinduet på det gamle egetræ, som om nogen havde bundet mig til stolen.

PS: Tak til Lou for lån af bogen:)

Reklamer

2 thoughts on “Per L. Halstrøm: Jeg kører en omvej hjem gennem skoven

  1. Tak for omtalen – den havde jeg ikke hørt om. Selvom den er “lille”, ser den interessant ud. Dejligt med nyt input.

Der er lukket for kommentarer.