Jonathan Franzen: Frihed

Roman

Endelig har jeg forstået alt det fuzz, der har været om Jonathan Franzen! “Frihed” er en rigtig god bog, omend lidt lang, og jeg er rigtig glad for, jeg begav mig ud i den, efter jeg knækkede nakken på “Korrektioner”.

“Frihed” er en familiekrønike om middelklasseulykkelige forstads-USA, fortalt fra forskellige familiemedlemmer gennem bogen.

Utroskab fylder en hel del. Ikke fordi de gør det så forfærdeligt meget, men fordi de hele tiden tænker på, hvordan det mon ville være, og måske ville det i virkeligheden gøre alting bedre. Bare fordi man elsker én, behøver det ikke være her, man længes efter sex.

Og på den måde bliver friheden i det monogame forstadsliv prikket blidt til, uden at temaet bliver tværet ud over siderne. Det kan jeg godt lide. Mest tykt er det måske, da familiefaderen, Walter, besøger sin alkoholiserede bror, efter mange år og finder ham på en bænk, hvor han renser en fisk og drikker en øl ad gangen, og Walter bliver tiltrukket af, at sige alle forpligtelserne farvel. Men alligevel kun for et par timer.

Skrivestilen er fin og Franzen-særlig. Hans største styrke er forstadslivet og de her omvendt-ordstilling-lange passager med, hvad naboerne mon tænker. Som fx her:

Selv om der var nogle af naboerne der utvivlsomt fandt tilfredsstillelse i at Patty endelig kom til at høste hvirvelvinden af at hendes søn var noget særligt, så stod det faktum tilbage at Carol Monaghan aldrig havde været særlig vellidt på Barrier Street, at mange beklagede Blakes opdukken, at Connie blev anset for at være underlig, og at ingen nogensinde havde stolet helt på Joey. Da nyheden om hans oprør blev kendt, var de fremherskende følelser blandt Ramsey Hills bedsteborgere medlidenhed med Walter, bekymring for Pattys psykiske tilstand og en overvældende følelse af lettelse og taknemmelighed over hvor normale deres egne børn var – hvor glade de var for at tage imod deres forældres storsind, hvor uskyldigt de bad om hjælp til deres lektier eller deres collegeansøgninger, hvor villige de var til at ringe og fortælle hvor de var, og hvad de lavede om eftermiddagen, hvor føjeligt de røbede deres småproblemer, hvor betryggeligt forudsigelige de var i deres første træfninger med sex og hash og alkohol. Den smerte der strålede ud fra Berglund-huset var enestående.

En varm anbefaling herfra til den gode Jonathan.

Reklamer

3 thoughts on “Jonathan Franzen: Frihed

  1. Hvordan kan det være du knækkede nakken på Korrektioner (pardonz, hvis det står i et gammelt indlæg jeg kunne have søgt frem)? Den slugte jeg i én køre – flere gange – mens Frihed var en noget tungere oplevelse. Måske på grund af alle fuglene…

    1. Ja, det spørger jeg også mig selv om. Måske skal jeg bare give den en chance mere, for andre har sagt det samme! Jeg husker det som om, jeg ikke rigtig syntes, der skete noget. Det er jo lidt samme forstadsmiljø, men hvor jeg syntes, det var præcist og fint i Frihed, syntes jeg, det blev kedeligt i Korrektioner.

      I øvrigt enig med dig i, at fuglene tager lidt rigeligt over…

      Har du læst the 27. city? Den skulle også være god.

      1. Skægt! Jeg undrede mig, fordi du langt fra er den første jeg møder, der hælder mere til den ene Franzen-mursten end den anden, uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor…

        Pudsigt, når de to minder så meget om hinanden – og at jeg ikke kan finde et mønster i hvem der foretrækker den ene frem for den anden.

        Nej, jeg har ikke læst the 27. city – men putter den på huskelisten til når jeg snart skal lære at læse skønlitteratur igen om et kvart speciales tid! Så lad endelig anbefalingerne strømme…

Der er lukket for kommentarer.