Nicole Krauss: Kærlighedens historie

Roman

En dag sad jeg i min sofa og hørte P1, noget om litteratur. Vi var en halv time inde i programmet, før det gik op for mig, at det handlede om den forfatter, jeg var ved at læse en bog af. Nicole Krauss er åbenbart verdensberømt, oversat til 35 sprog, og jeg havde aldrig hørt om hende før.

Bogen har jeg fået fra Gyldendal (se mere om den på det her link). Den ser rimelig støvet ud på overfladen, og jeg sagde mest ja tak, fordi jeg syntes, det var sjovt at anmelde for et stort forlag, men jeg blev rigtig positivt overrasket!

Historien er af den slags sammenvævede fortællinger, hvor man ved, enderne mødes på et tidspunkt. Det hyggelige er sproget – mest af alt en gammel mand, der taler med sig selv, og som ikke vil dø på en dag, hvor ingen har lagt mærke til ham. Derfor melder han sig som croquis-model og taber højlydt sine byttepenge på gulvet i supermarkedet.

Den anden hovedperson er 14-årige Alma, der tager noter i sin bog om overlevelse i vildmarken og skriver breve i sin mors navn til en fremmed mand. Det eneste, der forstyrrede mig lidt, var, at jeg kom skævt ind på Alma. Troede først, hun var en dreng, og havde så svært ved at slippe tanken igen. Men det siger måske mere om mig end om karakteren.

Reklamer