Herbjørg Wassmo: Hundrede år

Biografi, Roman

hundredeårEn rigtig norsk slægsroman fra dengang, man var fattig og fangede sild og sad på slagbænke. Man skal kunne lide Herbjørg Wassmos gammeldags skrivestil, men hvis man kan, er man i trygge hænder. Hun er god til at fortælle om mennesker.

Bogen hander om forfatterens mor, bedstemor og oldemor, og oldemoren er født præcis 100 år før Herbjørg Wassmo.

En lille sten i skoen
På en eller anden måde kan man ikke være bekendt at blive irriteret over handlingen, når den tager udgangspunkt i nogens liv. Alligevel bliver jeg lidt lang i ansigtet af, at Herbjørgs egen far omtales som han – altid i kursiv. Vi fornemmer noget incestdrama, men får ikke mere at vide. Det er som om, det trænger sig lidt på i historien, som det meste af tiden (heldigvis) handler om noget helt andet. Det forstyrrede mig.

En anden norsk familiesaga
Jeg har fået bogen af mine svigerbedsteforældre (hvis der er noget, der hedder det…), og samtidig er de begge i gang med at skrive deres egne barndomserindringer. De fanger mig ganske meget mere – især bedstemorens fortællinger fra de norske fjelde, hvor krigen kom tæt på, når hun i to år ikke gik i skole, og når hun i nattens mulm og mørke hentede æg på nabogården. Men dem kan jeg ikke så godt anbefale jer at læse, for de er indtil videre blot private optegnelser over levet liv.

Men måske kan jeg anbefale at man gør det – skriver ned og husker. Min svigerbedstemor er præcis 50 år ældre end mig, men der er sket ganske meget – godt og ondt – siden da.

Reklamer