Cecilie Sund Kristensen: Blå nætter

3 jul

blå nætterBlå nætter er en samling digte, der er fortalt baglæns: Vi starter, hvor forholdet slutter og bevæger os langsomt frem mod begyndelsen. Der er lidt Mr Gray-tematik over indholdet, men formen er naturligvis anderledes og mere spændstig. Nogle gange med rigtigt meget potentiale og nogle gange med lidt mere svingende intensitet.

Jeg kan bedst lide Cecilie Sund Kristensen, når hun – sådan lidt fra sidelinjen – blander aktuel politisk debat ind i digtene. Uden at det er for meget, og uden at det egentlig har en rød tråd, men måske netop interessant, fordi det er overrumplende. Som f.eks. her:

Du har ikke været en god dreng i år
men jeg ville så frygtelig gerne
sende dig en julegave alligevel
der ikke virkede så irrationel
som den milliard der skulle løfte ældreområdet
Som om den ville kunne rette deres rygge
Rejse dem fra kørestolene
og løbe med os hen ad markerne
Som om de ville kunne elske, som vi gjorde
ude under frosten
hvor sneen, som vi blev lovet, aldrig kom
Som om de ville tilpasse sig
og sende ligeså mange fuldebeskeder
som os to
(…)

Du kan læse flere af Cecilie Sunds digte på http://www.ceciliesund.dk

Det med småt: Jeg har fået bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Copenhagen Storytellers.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s