Donna Tartt: Stillidsen

Roman

JNelson Umschlag fDummy3.inddI ‘Stillidsen’ følger vi en dreng fra New York, fra han er 13 år gammel og mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum. Den røde tråd i bogen er det lillebitte, kostbare, historiske kunstværk, som han selv får med ud derfra (deraf bogens titel ‘Stillidsen’, som jeg stadig ikke ved, hvordan man udtaler – men det er en fugl).

Egentlig er selve kunstværket og hans forhold til det ikke så interessant, synes jeg, men snarere det at følge ham, mens han går fra ung til voksen i en turbulent tid, hvor ingen ved, hvor han skal bo, og hvem der skal tage sig af ham, og venskabet med Boris, der kommer lidt fra Rusland og lidt fra alle steder. Og relationerne til Hobie og Pippa og Andy og Mrs. Barbour, som man kommer til at kende og holde af på hver sin måde.

Bogen har givet mig ret seriøse nakkesmerter, fordi den er så tyk og tung, og jeg har haft svært ved at lægge den fra mig. Tempoet er tilsvarende langsomt, men (med få undtagelser) uden så meget ‘spildtid’. Den er meget amerikansk i sin fortællestil på en måde, som jeg ikke lige kan forklare. Og nogle gange lidt for direkte i sin oversættelse, for min smag – hvor man næsten kan høre den amerikanske version, når man læser en sætning. Men det vænner man sig også til.

Alt i alt en fin anbefaling til juleferien.

One thought on “Donna Tartt: Stillidsen

Der er lukket for kommentarer.