I skal ikke snydes for dem her…

Roman

Bloglivet er blevet overhalet lidt af småbørnsskærmydsler det seneste årstid, men der er røget et par bøger gennem natbordet alligevel. Nogle af de bedste var disse her:

her er jegJonathan Safran Foer: Her er jeg
Jeg hører ikke til dem, der har slugt alt, hvad Jonathan Safran Foer har skrevet med begejstring, men nu blev jeg fan!

“Her er jeg” handler om en amerikansk, jødisk familie i opløsning. Den er fortalt fra flere familiemedlemmers synsvinkel, og jeg var især fascineret af en af teenagedrengene, som lever et alternativt liv i second life på computeren, hvor han kan få lov at gå klædt som en pige, være mere og mindre jøde og have venner, som han har valgt selv – bygge sin egen verden.

Hans Bar Mitzva bliver et omdrejningspunkt i bogen og billedet på, hvad en teenager må vælge selv om sit liv, hvor meget man skal tro, når man er jøde, kulturmødet mellem de amerikanske jøder og den israelske familie, hvor meget man som kvinde i et ægteskab kan styre, og hvor meget man som mand kan se passivt til.

løgnerens hus katrine nørregaard

Katrine Nørregaard: Løgnerens hus
Katrine Nørregaard vandt Politikens romankonkurrence som kun 21-årig i 2016. Bogen handler – ligesom Safran Foers – om en familie, der er i en brydningstid. Louise er i slut 30’erne, da hendes far dør og efterlader hende og familien med et sommerhus ved klitterne og en fortid, de egentlig hellere ville have været foruden.

Forfatteren veksler fint imellem synsvinklerne i de tre generationer – teenagedatter, mor og mormor, og det er alt det, der står mellem linjerne i netop deres indbyrdes forhold, der rammer plet.

Det kunne sikkert sagtens være strammet en smule i bipersonerne og ikke mindst hunden i familien, men det er småting. Der kommer flere gode bøger fra hende, tror jeg.

Pap

Helle Joof: Papmachéreglen
Jeg elsker Helle Joof og glæder mig allerede til at læse Papmachéreglen igen. Det er en lille kompakt bog med regler for livet – når der sker noget godt, skal man sige tak og putte glimmer på f.eks.

Den er sådan lummersjov og underfundigsjov, så jeg sad og sparede 10 fnis op til et mavepinegrin.

 

Lauren Oliver: Delirium
DeliriumOkay, måske er den ikke mega-mega-god, men jeg er vild med teenagefantasy, og da en ung fra Sputnik, hvor jeg arbejder, anbefalede den til mig, bed jeg hurtigt på, og den var læst på et par dage.

Her er et uddrag fra hjemmesiden, der beskriver bogen;

Before scientists found the cure, people thought love was a good thing. They didn’t understand that once love — the deliria — blooms in your blood, there is no escaping its hold. Things are different now. Scientists are able to eradicate love, and the government demands that all citizens receive the cure upon turning eighteen.  (…)
But with ninety-five days left until her treatment, Lena does the unthinkable: She falls in love.

http://www.laurenoliverbooks.com/delirium.php

Jeg har også læst…

Reklamer