Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Roman

Jeg har fået mig en ny yndlingsforfatter. Jeg elsker, når det sker, og der åbner sig et helt forfatterskab, man kan gå på opdagelse i.

Jeg hørte Sissel-Jo i Mads og Monopolet, hvor hun fortalte, at hun er biolog med speciale i dinosaurer. Da hun havde skrevet sit speciale, ville hun gerne have flere læsere end vejleder og censor. Derfor skrev hun det om til en krimi, og det blev hendes gennembrud: Dinosaurens fjer.

Den har jeg endnu til gode, men jeg faldt over Blækhat som et 14-dages lån på biblioteket. Det tog mig dog kun en ugestid at sluge de knap 600 sider.

Hovedpersonen i Blækhat er Rosa. Hun vokser op i Århus med en antikapitalistisk mor, tre mulige fædre og en ikke-biologisk ‘slags far’, der kalder sig Krudt. Han lærer hende street art-kunsten, og det er den, der bliver centrum i bogen – sammen med  Århus i 80’erne, BZ-bevægelsen, børnevenskaber, svampevidenskab og Berlin.

Mere Sissel-Jo Gazan snarest muligt!

One thought on “Sissel-Jo Gazan: Blækhat

  1. Åh Lene, når du synes, at Blækhat er god, vil du blive blæst bagover, når du læser Dinosaurens fjer og Svalens graf! De er utroligt spændende og velskrevne. Jeg læste dem før Blækhat, som jeg fandt ok men heller ikke mere.

Der er lukket for kommentarer.