Veronika Katinka Martzen: Jeg bruger min krop som et møbel

Bøger fra 2019, Digte, Roman, Sponsoreret indhold

Veronika Katinka Martzen

♥♥♥♥

Hypermoderne blandingslitteratur med elementer af poesi, drama, tweets og tænkeskrivning af næsten mylderbæ’ske dimensioner.

Veronika Katinka Martzen er et alter ego fra Den Korte Radioavis på Radio24syv. Det beboes af Anna Juul, der sammen med Lise Præstgaard skrev størstedelen af radioavisens tekster.

Men alter ego og forfatter smelter af og til sammen. Fx ved jeg fra et interview, at Anna Juul selv har været indlagt på psyk ved siden af en fyr, der spillede Sweet Home Alabama på guitar hele dagen. En episode, der optræder i bogen. Ligeledes er der en dualitet imellem den klichelitteratur Veronika skriver, og den litterære kvalitet, som skinner igennem fra Anna Juul. Lige præcis den flydende grænse kan jeg faktisk rigtigt godt lide.

Taylor og Preben

Bogen handler kort fortalt om Jeget/Veronika, der er fascineret af Taylor Swift, har en psykisk sygdom, der hedder Preben, og har en længere samtale med formanden for Psykiatrifonden, til hvem hun fortæller om forskellige scener i et muligt liv.

Bogen er sjov, tragisk, samfundskritisk og boblende. Den er velkomponeret og giver samtidig indtryk af at være skrevet ud i én køre på et par dage. Den er med andre ord så modsætningsfyldt som en bipolar lidelse.

Køb “Jeg bruger min krop som et møbel”

Jeg har modtaget Veronika Katinka Martzens digtroman som et anmeldereksemplar fra Bog&Ide.

Du kan købe bogen her.

Reklamer