En gruppe gamle mænd på Næsset er på vej i døden. De beslutter sig for at fortælle historier for at holde sig i live.
De fortæller om dem, der bor på Næsset. Mest om dem med hemmeligheder; ham, der aldrig har kysset en pige; eller hende, udspionerer den halte mand.
Der er masser af fortællekraft og fantasi i Tina Månssons “Hestehullerne”. Alligevel kommer den ikke i nærheden af de seneste to store læseoplevelser: “I dine øjne” og “Der der”.
♥♥♥♥♥
“I dine øjne” er en slægtsroman, der følger to unge kvinder, som begge kommer ‘i ulykke’. Den ene ‘får det ordnet’ og bliver gold for livet. Den anden bliver ‘sendt til København’ og må afgive sit barn til et børneasyl.
De bliver begge fascineret af den unge artist Djon Lai Fun, som er blandt de første kinesiske immigranter i Danmark.
Den ene bliver gift med ham, mens den anden føder hans barn, og deres skæbner bliver flettet sammen, uden de dog nogensinde møder hinanden.
Vi følger især sønnen, den halvt kinesiske Erik, og hans opvækst i tredivernes Ålborg.
Alle karakterer er beskrevet med varme og præcision, og ingen af dem kommer nemt gennem livet.
Romanen er et fint tidsbillede og uhyre velskrevet. Den får en varm anbefaling med herfra.
♥♥♥♥♥
“Der der” er en kollektivroman med fortællinger om by-indianere i Oakland, Californien.
Der er ikke noget der der
Titlen henviser til et udsagn fra Gertrude Stein og handler om, at dét Native America, som de indfødte i sin tid beboede, ikke længere findes. “Der er ikke noget der der”. Det er en del af bogens kerne: at udvikle sig i takt med tiden uden at forlade traditionen. Om at ‘klæde sig ud som indianer’ og føle det både rigtigt og forkert på én gang. Om at være fra byen og samtidig indfødt. Om at være ung og halvblods eller kvartblods eller ikke kende sit blod.
Først og fremmest er romanen et forsøg på at tilføre et multivers af fortællinger, så vi ikke kun kender den fjerprydede indianer, der danser stammedans. Den er samtidig optaget af at levere rå, kolde fakta om den makabre udslettelse, der har fundet sted, og som ikke må glemmes eller forklejnes.
Jeg flyttede mig undervejs i min læsning. Jeg gik fra at føle mig belært og mangle sympati for de skæbner, der går i hundene med alkohol, våben, bortadoptioner og selvmord. Og til at forstå – en lille smule – og ikke mindst interessere mig oprigtigt for, hvordan det skulle gå de tolv skæbner, som optræder i bogen.
The Big Oakland Powwow
Forfatteren Tommy Orange er selv opvokset i Oakland og tilhører cheyenne og arapaho-stammerne. “Der der” er hans romandebut. Han skriver præcist, usentimentalt og med stærk drivkraft. De fortællinger, som først står alene og relativt endimensionelt, bliver gradvist knyttet sammen og foldet ud, indtil de til sidst mødes til “The Big Oakland Powwow”, en traditionel fest for indfødte, som stadig rummer noget originalt, men også er blevet til et pengemarked og udstillingsvindue.
Bestemt en læseværdig bog!
Ordtryk 