Stine Pilgaard: Min mor siger

Roman

Forside Min mor siger♥♥♥♥

Jeg fik denne bog anbefalet af min veninde Emilie, efter vi begge havde læst Stine Pilgaards “Lejlighedssange”. “Min mor siger” er Pilgaards første roman, men ligeså sprogligt stærk og sjov, som den næste, der blev hendes gennembrud.

Hovedpersonen er blevet forladt af sin kæreste. Hun flytter hjem til sin far, men det er moren, der fylder i dialogen. Jeg ville ønske, jeg kunne gengive uddrag af det, men bogen er allerede tilbage på biblotekshylden. Det er lige på kornet, mundret og genkendeligt.

Samtidig er der små, indbyggede referencer til 90’er-sange (fx Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig), som det er svært ikke at smile af.

Reklamer

Malcolm Gladwell: Det magiske vendepunkt

Fagbøger, kommunikation

Malcolm Gladwells “The tipping point” – eller på dansk “Det magiske vendepunkt” er en nyklassiker i reklameverdenen.

Den undersøger, hvordan sociale epidemier skabes og når deres højdepunkt. Malcolm Gladwell definerer tre regler for epidemier:

  1. Loven om de få
    Det er ikke overraskende mennesker, der starter epidemier. Gladwell skelner mellem “sammenkoblere”, “kendere” og “sælgere”, der alle indgår i det netværk af personer, der skal til for at sprede en ny trend.
  2. Fastholdelsesfaktoren
    Produktet eller trenden skal have en kvalitet, der skal en vis gentagelse til, og så må der gerne være et overraskelseselement, som man kan huske.
  3. Kontekstens magt
    Vi er farvet af de kontekster, vi er en del af, og ofte bliver vores handlinger præget af næsten usynlige markører fra andre. Det er også en viden, vi nu har fra adfærdsforskningen: Hvis jeg fx siger tre priser, vil den midterste ofte lyde rimelig, fordi den er relateret til de andre værdier.

Det er naturligvis utroligt forsimplet, men de gennemgående linjer i bogen.

Så hvad fik jeg ud af det?

“Det magiske vendepunkt” er interessant at læse i både en historisk og nutidig kontekst, og jeg var faktisk også ret fænget af forordet fra reklamemanden Jacob Ludvigsen, der bl.a. fortæller, hvordan de gamle Tuborg Squash-reklamer blev til.

Alligevel løb jeg træt i bogen undervejs. Den er så fyldt med anekdotisk bevisførelse, så man til sidst ikke orker et kapitel mere, der starter med “For nogle år siden i Boston udførte to sociologer et eksperiment…”

Min næste bog i rækken af fagbøger er Helle Heins “Motivation”. Mere om den på bloggen inden for de kommende uger.

Max Porter: Sorg er et væsen med fjer

Poesi, Roman

Max Porter Sorg er et væsen med fjerEn familie har mistet sin mor. Sorgen kommer på besøg i skikkelse af en krage, der også hjælper familien med at blive sig selv igen – eller blive noget nyt.

Det er den smukkeste og rigtigste bog om sorg, jeg har læst – næst efter Naja Marie Aidts eminente “Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage”.

Max Porter debuterede med “Sorg er et væsen med fjer”. Bogen er en elegant blanding af poesi, roman og hverdags-surrealisme. Den er lille i længde, men stor i tematik og litterær kvalitet.