Ditte Hansen og Louise Mieritz’ feministiske værk er et velforløst, humoristisk og smukt spejl på nutidens kønsroller og ikke mindst den danske underholdningsbranche.
Velforløst, fordi den er komponeret af interviews, tegninger, fortællinger fra det virkelige liv, powercitater m.m., hvor de undersøger snerpen og slutten som kvindefigurer.
Humoristisk, fordi – ja det er jo Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Smuk, fordi Sofie Riise Nors har illustreret bogen, og hendes bidrag er så skarpt som en tredje forfatter. Ikke smuk i gængs forstand; mere skamlæber i mange varianter-smukt.
Jeg tog den ned fra hylden på biblioteket og bladrede den igennem på et par dage. Det kan jeg snildt anbefale, at man under sig selv.