Julian Barnes: Den eneste historie

Bøger fra 2018, Roman

Julian Barnes♥♥♥♥♥

Bagsideteksten lover “en af de fineste bøger, 2018 kan byde på”, og den skuffer ikke.

“Den eneste historie” er naturligvis en kærlighedshistorie. Den er på én gang genkendeligt banal og  ekstraordinær. 19-årige Paul og 48-årige Susan mødes i en mix double i tennisklubben. Hun er gift, han er en teenager, der er træt af sine forældre. Langsomt bliver han en del af hendes familie, og de indleder et forhold, som varer de næste 10-15 år.

Jeg vil ikke ‘spoile’ og derfor ikke fortælle så meget mere af handlingen, men blot beskrive de fine, småfilosofiske og litterære lag, der ligger ved siden af historien. Der er Pauls optagethed af at definere kærligheden. Han har en notesbog, hvor han noterer fraser om kærligheden, som han læser i bøger eller opfanger på offentlige toiletter. Når han får modbevist et af citaterne, streger han det ud, mens andre bliver stående i årevis.

Så er der sprogbrugen. I første del fortælles historien i jeg-form, anden del fortælles i du-form, mens tredje del fortæller om Paul i tredje person. Umærkeligt skifter forfatteren og springer også enkelte gange tilbage i jeg eller du, når fortiden kommer tæt på. Det kan lyde skolificeret, men virker overbevisende.

Endelig er der observationer af verden omkring ham. Fx ser han en aften brasiliansk grand prix. En ung racerkører overrasker kommentatorerne ved at overhale sig vej til en flot tredjeplads i et rasende regnvejr. “Kommentatorerne var forbavsede over denne opvisning af dygtighed og mod og ledte efter en forklaring. En af dem fandt svaret: “Det siges, at risikoprofilen ikke stabiliserer sig, før man er fyldt femogtyve.””

Sådan er det også for Paul at være nitten. Han er opfyldt af den sandhed, der er i hans egen kærlighed, som står i kontrast til alt det praktiske, han kender fra sine forældre. Og han foretrækker til enhver tid skandale, frem for kedsomhed.

Julian Barnes skriver så overbevisende og samtidigt om at være nitten, at jeg blev overrasket, da jeg nåede til forfatterportrættet på omslaget til sidst, og så, at han er 73 år.

Engelske Barnes fik i 2012 Man Booker-prisen for romanen “Når noget slutter”.

Michelle Obama: Becoming

Bøger fra 2018, selvbiografi

Michelle Obama selvbiografi‘Becoming’ er ikke et spørgsmål om, hvad man vil være, når man bliver stor, men om at blive til som sig selv.

Michelle Obamas selvbiografi er derfor både en bog om at være sort, at være kvinde, at være mor, karrierekvinde og hustru, og om at være USA’s førstedame.

“Becoming” er selvfølgelig først og fremmest interessant, fordi Michelle er gift med en tidligere præsident i verdens mest magtfulde land, men med bogen får hun sin egen fortælling.

 

I became a mother, but I still have a lot to learn from and give to my children. I became af wife, but I continue to adapt to and be humbled by what it means to truly love and make a life with another person. I have become, by certain measures, a person of power, and yet there are moments still when I feel insecure or unheard.”

The South Side of Chicago

Vi begynder i barndommens Chicago, hvor Michelle Robinson vokser op i The South Side. Mens hun går i skole, skifter klassen fra en næsten all-white til en næsten all-black, og køn og race er uundgåelige temaer i denne biografi. Hun er selvbevidst, men ikke vred. En outsider, men ikke unik.

Hun er dygtig til at balancere alvor, humor og almindeligheder og skriver bl.a. om sig selv og sin veninde Santita:

 

“She and I were all for strengthening the character of black youth across America, but we also needed rather desperately to get to Water Tower Place before the K-Swiss sneaker sale ended.”

 

Michelle fortsætter på high school og siden på Harvard Law School. I sit første job som advokat får hun en ung fyr med det spøjse navn Barack i sommerpraktik, og så er resten historie.

Familien først eller ‘The First Family’

Det, som vi i Danmark dog ikke kender så meget til, er Michelle Obamas rolle, ud over den smilende, vinkende hustru.

Hun er et privat menneske og ønsker grundlæggende ikke, at hendes mand skal træde ind i politik. Hun støtter ham, men tror langt hen i valgkampen ikke, at det vil lykkes ham. Som læser sidder man spændt tilbage, selv om man jo udmærket kender resultatet.

 

“Since I’d known him, it seemed to me that Barack had always had his eyes on some far-off horizon, on his notion of the world as it should be. Just for once, I wanted him to be content with life as it was. I didn’t understand how he could look at Sasha and Malia, now five and eight, with their pigtailed hair and giggly exuberance, and feel any other way. It hurt me sometimes to think that he did.”  

Jobbet, der ikke er et job

Michelle Obama er selv en driftig forretningskvinde og må forlade et højt profileret job i universitetsverdenen for at blive førstedame.

Hun beslutter sig for at bruge sin titel til noget fornuftigt og kaster sig bl.a. ind i kampen om amerikanske børns usunde madvarer og planter en stor del af haven til i Det Hvide Hus, så skoleklasser kan lære, hvor maden kommer fra.

Samtidig påtager hun sig et særligt ansvar for at gøre African Americans til en del af Det Hvide Hus’ historie.

 

“The struggles of Rosa Parks and Coretta Scott King were more familiar to me than those of Eleanor Roosevelt or Mamie Eisenhower. I carried their histories, along with those of my mother and grandmothers. None of these could ever have imagined a life like the one I now had, but they’d trusted that their perseverance would yield something better, eventually, for someone like me. I wanted to show up in the world in a way that honoured who they were.”

 

Højt at flyve, dybt at falde

For både The Obamas og for USA blev en historisk begivenhed og et højdepunkt i den amerikanske historie, afløst af et historisk lavpunkt, set med vestlige, demokratiske øjne: I 2016 flytter Donald og Melania Trump ind i Det Hvide Hus.

Barack Obama har på det tidspunkt været præsident i otte år, og familien gør sig klar til at forlade præsidentlivet og vende tilbage til et eget liv igen. Derfor er det ikke et personligt nederlag, men et nederlag for det demokratiske parti og for USA, som Michelle Obama beskriver på valgnatten i 2016:

 

“I felt something leaden take hold in my stomach just then, my anxiety hardening into dread. As Barack and Valerie started to discuss the early results, I announced that I was going upstairs. I walked to the elevator, hoping to do only one thing, which was to block it all out and go to sleep. I understood what was probably happening, but I wasn’t ready to face it. 

As I slept, the news was confirmed: American voters had elected Donald Trump to succeed Barack as the next president of the United States. 

I wanted to not know that fact for as long as I possibly could.”

Malene Ravn: I dine øjne

Bøger fra 2018, Historiske romaner, Roman, Slægtsroman

Malene Ravn I dine øjne forsidebillede♥♥♥♥♥

“I dine øjne” er en slægtsroman, der følger to unge kvinder, som begge kommer ‘i ulykke’. Den ene ‘får det ordnet’ og bliver gold for livet. Den anden bliver ‘sendt til København’ og må afgive sit barn til et børneasyl.

De bliver begge fascineret af den unge artist Djon Lai Fun, som er blandt de første kinesiske immigranter i Danmark.

Den ene bliver gift med ham, mens den anden føder hans barn, og deres skæbner bliver flettet sammen, uden de dog nogensinde møder hinanden.

Vi følger især sønnen, den halvt kinesiske Erik, og hans opvækst i tredivernes Ålborg.

Alle karakterer er beskrevet med varme og præcision, og ingen af dem kommer nemt gennem livet.

Romanen er et fint tidsbillede og uhyre velskrevet. Den får en varm anbefaling med herfra.

Tommy Orange: Der der

Bøger fra 2018, Roman

Der der Tommy Orange♥♥♥♥♥

“Der der” er en kollektivroman med fortællinger om by-indianere i Oakland, Californien.

Der er ikke noget der der

Titlen henviser til et udsagn fra Gertrude Stein og handler om, at dét Native America, som de indfødte i sin tid beboede, ikke længere findes. “Der er ikke noget der der”. Det er en del af bogens kerne: at udvikle sig i takt med tiden uden at forlade traditionen. Om at ‘klæde sig ud som indianer’ og føle det både rigtigt og forkert på én gang. Om at være fra byen og samtidig indfødt. Om at være ung og halvblods eller kvartblods eller ikke kende sit blod.

Først og fremmest er romanen et forsøg på at tilføre et multivers af fortællinger, så vi ikke kun kender den fjerprydede indianer, der danser stammedans. Den er samtidig optaget af at levere rå, kolde fakta om den makabre udslettelse, der har fundet sted, og som ikke må glemmes eller forklejnes.

Jeg flyttede mig undervejs i min læsning. Jeg gik fra at føle mig belært og mangle sympati for de skæbner, der går i hundene med alkohol, våben, bortadoptioner og selvmord. Og til at forstå – en lille smule – og ikke mindst interessere mig oprigtigt for, hvordan det skulle gå de tolv skæbner, som optræder i bogen.

The Big Oakland Powwow

Forfatteren Tommy Orange er selv opvokset i Oakland og tilhører cheyenne og arapaho-stammerne. “Der der” er hans romandebut. Han skriver præcist, usentimentalt og med stærk drivkraft. De fortællinger, som først står alene og relativt endimensionelt, bliver gradvist knyttet sammen og foldet ud, indtil de til sidst mødes til “The Big Oakland Powwow”, en traditionel fest for indfødte, som stadig rummer noget originalt, men også er blevet til et pengemarked og udstillingsvindue.

Bestemt en læseværdig bog!

Bedste bøger 2018

Anbefalinger, Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

2018 var et godt bog-år. Det var et år med både Helle Helle og Hella Joof, men ingen af dem har nået toppen af min litterære hitliste.

De tre bedste bøger fra 2018 

Tredjeplads bedste bøgerNummer 3: Morten Pape “Guds bedste børn”

Tredjepladsen går til Morten Pape, den fremadstormende, socialrealistiske forfatter, der endnu engang går lige i hjertekulen med “Guds bedste børn”. Han kalder den selv en tematisk fortsættelse til sin gennembrudsroman “Planen”.

Bogen handler om drabet på et avisbud på Amager og de skæbner, som er involveret. Læs fuld omtale.

Andenplads bedste bøger 2018Nummer 2: Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

Andenpladsen fortsætter i det socialrealistiske hjørne og handler om en ungdom på Skiveegnen. “En dag vil vi grine af det” er fortsættelsen til Thomas Korsgaards autobiografiske “Hvis der skulle komme et menneske forbi” fra 2017.

Begge bøger kredser om drengen Tue, der vokser op i en familie med for lidt kærlighed og for meget stille kaos. Som forfatter er Korsgaard vestjysk ekvilibrist, og han skriver på et brændstof af vrede og svigt, hvilket giver en fyrig romancocktail under et roligt, sarkastisk ydre. Læs fuld omtale.

Bedste bog i 2018

Bedste bog 2018Nummer 1: Leonora Christina Skov “Den, der lever stille”

Den absolut bedste bog i 2018 er efter min beskedne mening Leonora Christina Skovs autobiografi “Den, der lever stille”.

Ligesom Korsgaard deler hun ud af hovedstolen, og hun gør det fremragende. Hun beskriver en mor, der ikke kan acceptere sin homoseksuelle datter, og en datter – Leonora selv – der kæmper sig væk fra sine forældre som i en udspændt elastik, der altid svirper tilbage.

Bogen centrerer sig om morens dødsleje, som bliver den endelige frisættelse for forfatteren. Læs fuld omtale af årets bedste bog.

Andre gode bøger

Se flere gode bøger fra 2018 her på bloggen.

Jesper Stein: Solo

Bøger fra 2018, Krimi, Roman, spændingsroman

Jeg er en sucker for fortsættelser. Det er så nemt at hoppe ned i miljøet, personerne og relationerne og få fuld skrald på dramaet fra starten.

Jesper Stein er en krimimester, og han skriver præcis den type krimier, jeg kan lide: Hvor spændingen, opklaringen og relationerne er i højsædet, frem for udpenslet klamhed, gys og gru.

Axel Steen i nyt job – men stadig den samme

Serien handler om politimanden Axel Steen, der slås med både familieliv, fortid, alkohol og banditter. Han er kompromisløs og som en rigtig krimi-politimand tager han gerne alternative metoder i brug.

I dette sjette bind, Solo, har Axel Steen forladt politiet for at blive sikkerhedschef i en investeringsbank. En stor svindelsag i banken sender ham dog i armene på vold, fart og spænding på ny. Samtidig følger vi hans gamle makker, Vicki Thomsen, der opklarer en drabssag i Urbanplanen. De får brug for hinandens hjælp og langsomt krydser sporene hinanden i de to sager.

Rækkefølge i Jesper Steins krimier

Jesper Steins krimiserie er foreløbig på seks bind. De fem første romaner i serien hedder “Uro”, “Bye bye blackbird” “Akrash“, “Aisha” og “Papa”. “Solo” udkom i 2018. Jeg har læst de sidste fire – med lige stor begejstring hver gang.

Daniel Dencik: Nordisk vildt

Bøger fra 2018, Roman

Nordisk vildt“Nordisk vildt” handler om to tvillinger, der er forbundet i handlinger og psyke, uanset om de er adskilt eller sammen. En form for skiftevis destruktiv, kærligt opbyggende, meningsløs og meningsgivende fællesskab.

De er hinandens eneste familie, og et omdrejningspunkt for deres broderskab er pigen Sara, som de begge elsker.

Silas lever som soldat, eneboer i naturen, fri og uden dødsfrygt.
Elias lever som ortodoks jødisk fysikprofessor.

De to livsstile giver indimellem lange breve og kapitler om filosofi, himmellegemer, religion og natur, som får mine tanker til at flyde andre steder hen, men der er ingen tvivl om, at Daniel Dencik er både lynende intelligent, en stor litterat, og en forfatter, der vil verden noget med sine tekster.

I den anden halvdel af bogen leverer han nøgterne skildringer, spænding og helt fantastiske samtaler, som er lige til at sluge. Og så er han en mester i at få fatale ting til at ske, helt uden at bygge en stemning op, præcis som det sker, når noget går galt i virkeligheden.

Om Daniel Dencik
Han er forfatter, filminstruktør og cykelentusiast – wiki om ham her.
Hvis navnet virker bekendt, er der en sandsynlighed for, du tænker på hans bror, skuespiller David Dencik.

Han har tidligere udgivet digtsamlinger, noveller og cykelbogen “Sportshjerte”, som min mand var meget begejstret for.

Alberte Winding: Kastevind

Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

Kastevind“Erindringsglimt fra en barndom” er undertitlen på Alberte Windings første voksen-roman. Os, der voksede op i 80erne kunne måske tilføje “Stemmer fra en barndom”. Bogen kommer uundgåeligt til at skille sig ud fra andre selvbiografiske romaner, fordi man tænker på Alberte, Aske, Kasper Winding og Thomas Winding. Det bliver “behind the scenes” på en anden måde, end når man læser en ukendt forfatter som fx Thomas Korsgaard. Men stilen er lækker, og historien universelt interessant.

For mig står Alberte for en særlig ro. Teksterne, stemmen og det milde udtryk. Jeg kendte ikke til omstændighederne omkring hendes opvækst og blev derfor oprigtigt overrasket over den tumult, hun er rundet af.

Tisvilde, heste, øl og cigaretter
Hun hopper ned i fine scener i en relativt kort skildring (142 sider). Det bliver en slags maleri af en barndom, hvor nogle farver træder tydeligere frem end andre, men hvor der ikke er en ambition om at få det hele med.

Vi møder hende fx på sommerferien i Tisvildeleje, der er en lykkelig kontrast til hverdagen i København, hvor alle er samlet, og hvor lykken hele tiden truer med at høre op igen.

Vi møder “fars første kones nye mand” og “mors nye mands gamle kæreste” og andre voksne, der glider ind og ud af barnerelationen.

Vi møder veninden og den elskede hest, som er svær at styre, og som ikke giver den ro end fortrolig hest har givet andre teenagepiger.

Vi møder det første kys og drengene, som det er sjovere at fantasere om end at røre i virkeligheden. Et tidligt møde med øl og cigaretter, og det første møde med politik og musik i gymnasiet.

Bær det så fint
En lille læseværdig oplevelse, der giver nye nuancer på alles Alberte.
Jeg holder dog stadig mest af hende for sange som disse to:

Hella Joof: Dage med mildhed, modgang og mirakler

Bøger fra 2018, Finurligheder, Sjove bøger, Sponsoreret indhold

Selvom Hella Joof har skrevet 5-6 bøger+, opfatter jeg den her som den svære toer efter “Papmachereglen”. Den er holdt i samme stil med korte, kærligt, humoristisk formanende regler om, hvordan verden hænger sammen, og at det er okay, at det er sådan.

Der kan godt opstå en vis mæthed, hvis man læser dem for tæt på hinanden. Omvendt er det letlæst og livsbekræftende litteratur, og kan man egentlig få for meget af det? Når nu det får én til at klukle i venstre side af dobbeltsengen?

Se alle bøger af Hella Joof – eller læs anmeldelse af Papmachereglen.

Fuld og lesbisk-dag

Bogen er bygget op som en almanak med en tekst for hver dag. Der er almindelige dage som oprydningsdag, suppedag, pjækkedag og regnvejrsdag. Og så er der nogle andre yndlingsdage, fx:

“FULD OG LESBISK-DAG. Den kommer til alle os, som primært opfatter os selv som heteroseksuelle, på et tidspunkt, og så er det om at slå til! Det smager lidt som kylling.”

“VEGANSK DAG. Spis nogle spirer, du har stående i vindueskarmen. Eller noget græs. Skriv et indigneret indlæg på Facebook om noget, andre har gjort eller ikke gjort, som har med kød at gøre. Varm dig ved, at du er et rent menneske, som ikke tiltrækker død.”

“INKONTINENSDAG. Du nyser et kæmpe nys i bussen og tisser ikke bare en lille tår, men hvad der svarer til en halv liter cola. Bare i gult, og du skal til møde med nogen vigtige. Det skulle du have tænkt på, før du fik børn.”

“SANDHEDSDAG. Men så kan de bare lade være med at servere snaps, hvis man ikke må synge en sang, som man digter, mens man synger den, hvor man med vid, i hvert fald i egen optik, og bid og en tunge, der slår knuder, får Borte med blæsten til at rime på ´Lorte-gesjæften´. Hvis det skal være på den måde, må de lave julefrokostkonceptet om. Og så er det ikke sikkert, man ville dukke op til den slags arrangementer uden at kræve løn for det.”

…og mange, mange flere, som får sådan én som mig til at tænke, at det alligevel var en ok ide, at Hella Joof skrev en bog igen med det samme.

Bogen er en god mandelgave-idé – find flere hos Bog&Ide.

“Dage med mildhed, modgang og mirakler” er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Bog&Idé.

Morten Pape: Guds bedste børn

Bøger fra 2018, Roman, Sponsoreret indhold

Morten Papes anden roman kommer suverænt i mål, ligesom etteren. Den bygger på en virkelig hændelse: Et kølle-overfald på et avisbud på Polensgade på Amager i 2008, der fik dødelig udgang. Morten Papes ven var medskyldig i drabet.

Forfatteren selv kalder romanen en tragedie. Han fortæller bl.a. her i et interview med Fyens Stiftidende:

“Guds bedste børn” er en slags tematisk efterfølger til “Planen”, hvor jeg forsøgte at afdække, hvordan fremmedhad og danskerhad opstår – hvad, der nærer det. Den nye roman er på en måde en fortælling om konsekvenserne af det”.

Selvødelæggelse og had

Morten Pape bruger et klassisk fortælleteknisk greb, som kræver gode skrive- og kompositionsevner for ikke at blive for redundant: Vi ser historien fra tre synsvinkler: De to fætre Mickey og Simon – også kendt som brødrende vold – og vennen til den afdøde, Jamil.

Ikke overraskende mestrer Pape de tre synsvinkler med lige dele rolig dramatik, indlevelse, sympati og afskrællet realisme. Grundlæggende er drabet på avisbuddet en begivenhed, der sender de tre implicerede ned i en spiral af selvødelæggelse og endnu mere had.

Vedkommende litteratur

Det er ikke en bog, man skal læse, hvis man har tendens til vinterdepression (så skal man hellere kaste sig over Helle Joofs “Dage med mildhed, modgang og mirakler” – mere om den snarest). Men læs den, fordi du som jeg er en sucker for god litteratur, der siger noget om den verden vi lever i.

Hvor får jeg fingrene i den? 

Morten Papes “Guds bedste børn” er én blandt mange gode julegaveidéer. Køb den her, eller lad dig inspirere af andre bog-idéer (eksterne links). Læs også om Morten Pape.

Jeg har modtaget bogen som en del af en sponsoraftale med Bog & Ide. Aftalen indbefatter, at jeg kan bestille op til 12 gratis bøger årligt efter eget valg mod at linke til Bog & Ide. Bogvalg og anmeldelser står for egen regning.