Malene Ravn: I dine øjne

Bøger fra 2018, Historiske romaner, Roman, Slægtsroman

Malene Ravn I dine øjne forsidebillede♥♥♥♥♥

“I dine øjne” er en slægtsroman, der følger to unge kvinder, som begge kommer ‘i ulykke’. Den ene ‘får det ordnet’ og bliver gold for livet. Den anden bliver ‘sendt til København’ og må afgive sit barn til et børneasyl.

De bliver begge fascineret af den unge artist Djon Lai Fun, som er blandt de første kinesiske immigranter i Danmark.

Den ene bliver gift med ham, mens den anden føder hans barn, og deres skæbner bliver flettet sammen, uden de dog nogensinde møder hinanden.

Vi følger især sønnen, den halvt kinesiske Erik, og hans opvækst i tredivernes Ålborg.

Alle karakterer er beskrevet med varme og præcision, og ingen af dem kommer nemt gennem livet.

Romanen er et fint tidsbillede og uhyre velskrevet. Den får en varm anbefaling med herfra.

Tommy Orange: Der der

Bøger fra 2018, Roman

Der der Tommy Orange♥♥♥♥♥

“Der der” er en kollektivroman med fortællinger om by-indianere i Oakland, Californien.

Der er ikke noget der der

Titlen henviser til et udsagn fra Gertrude Stein og handler om, at dét Native America, som de indfødte i sin tid beboede, ikke længere findes. “Der er ikke noget der der”. Det er en del af bogens kerne: at udvikle sig i takt med tiden uden at forlade traditionen. Om at ‘klæde sig ud som indianer’ og føle det både rigtigt og forkert på én gang. Om at være fra byen og samtidig indfødt. Om at være ung og halvblods eller kvartblods eller ikke kende sit blod.

Først og fremmest er romanen et forsøg på at tilføre et multivers af fortællinger, så vi ikke kun kender den fjerprydede indianer, der danser stammedans. Den er samtidig optaget af at levere rå, kolde fakta om den makabre udslettelse, der har fundet sted, og som ikke må glemmes eller forklejnes.

Jeg flyttede mig undervejs i min læsning. Jeg gik fra at føle mig belært og mangle sympati for de skæbner, der går i hundene med alkohol, våben, bortadoptioner og selvmord. Og til at forstå – en lille smule – og ikke mindst interessere mig oprigtigt for, hvordan det skulle gå de tolv skæbner, som optræder i bogen.

The Big Oakland Powwow

Forfatteren Tommy Orange er selv opvokset i Oakland og tilhører cheyenne og arapaho-stammerne. “Der der” er hans romandebut. Han skriver præcist, usentimentalt og med stærk drivkraft. De fortællinger, som først står alene og relativt endimensionelt, bliver gradvist knyttet sammen og foldet ud, indtil de til sidst mødes til “The Big Oakland Powwow”, en traditionel fest for indfødte, som stadig rummer noget originalt, men også er blevet til et pengemarked og udstillingsvindue.

Bestemt en læseværdig bog!

Bedste bøger 2018

Anbefalinger, Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

2018 var et godt bog-år. Det var et år med både Helle Helle og Hella Joof, men ingen af dem har nået toppen af min litterære hitliste.

De tre bedste bøger fra 2018 

Tredjeplads bedste bøgerNummer 3: Morten Pape “Guds bedste børn”

Tredjepladsen går til Morten Pape, den fremadstormende, socialrealistiske forfatter, der endnu engang går lige i hjertekulen med “Guds bedste børn”. Han kalder den selv en tematisk fortsættelse til sin gennembrudsroman “Planen”.

Bogen handler om drabet på et avisbud på Amager og de skæbner, som er involveret. Læs fuld omtale.

Andenplads bedste bøger 2018Nummer 2: Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

Andenpladsen fortsætter i det socialrealistiske hjørne og handler om en ungdom på Skiveegnen. “En dag vil vi grine af det” er fortsættelsen til Thomas Korsgaards autobiografiske “Hvis der skulle komme et menneske forbi” fra 2017.

Begge bøger kredser om drengen Tue, der vokser op i en familie med for lidt kærlighed og for meget stille kaos. Som forfatter er Korsgaard vestjysk ekvilibrist, og han skriver på et brændstof af vrede og svigt, hvilket giver en fyrig romancocktail under et roligt, sarkastisk ydre. Læs fuld omtale.

Bedste bog i 2018

Bedste bog 2018Nummer 1: Leonora Christina Skov “Den, der lever stille”

Den absolut bedste bog i 2018 er efter min beskedne mening Leonora Christina Skovs autobiografi “Den, der lever stille”.

Ligesom Korsgaard deler hun ud af hovedstolen, og hun gør det fremragende. Hun beskriver en mor, der ikke kan acceptere sin homoseksuelle datter, og en datter – Leonora selv – der kæmper sig væk fra sine forældre som i en udspændt elastik, der altid svirper tilbage.

Bogen centrerer sig om morens dødsleje, som bliver den endelige frisættelse for forfatteren. Læs fuld omtale af årets bedste bog.

Andre gode bøger

Se flere gode bøger fra 2018 her på bloggen.

Jesper Stein: Solo

Bøger fra 2018, Krimi, Roman, spændingsroman

Jeg er en sucker for fortsættelser. Det er så nemt at hoppe ned i miljøet, personerne og relationerne og få fuld skrald på dramaet fra starten.

Jesper Stein er en krimimester, og han skriver præcis den type krimier, jeg kan lide: Hvor spændingen, opklaringen og relationerne er i højsædet, frem for udpenslet klamhed, gys og gru.

Axel Steen i nyt job – men stadig den samme

Serien handler om politimanden Axel Steen, der slås med både familieliv, fortid, alkohol og banditter. Han er kompromisløs og som en rigtig krimi-politimand tager han gerne alternative metoder i brug.

I dette sjette bind, Solo, har Axel Steen forladt politiet for at blive sikkerhedschef i en investeringsbank. En stor svindelsag i banken sender ham dog i armene på vold, fart og spænding på ny. Samtidig følger vi hans gamle makker, Vicki Thomsen, der opklarer en drabssag i Urbanplanen. De får brug for hinandens hjælp og langsomt krydser sporene hinanden i de to sager.

Rækkefølge i Jesper Steins krimier

Jesper Steins krimiserie er foreløbig på seks bind. De fem første romaner i serien hedder “Uro”, “Bye bye blackbird” “Akrash“, “Aisha” og “Papa”. “Solo” udkom i 2018. Jeg har læst de sidste fire – med lige stor begejstring hver gang.

Daniel Dencik: Nordisk vildt

Bøger fra 2018, Roman

Nordisk vildt“Nordisk vildt” handler om to tvillinger, der er forbundet i handlinger og psyke, uanset om de er adskilt eller sammen. En form for skiftevis destruktiv, kærligt opbyggende, meningsløs og meningsgivende fællesskab.

De er hinandens eneste familie, og et omdrejningspunkt for deres broderskab er pigen Sara, som de begge elsker.

Silas lever som soldat, eneboer i naturen, fri og uden dødsfrygt.
Elias lever som ortodoks jødisk fysikprofessor.

De to livsstile giver indimellem lange breve og kapitler om filosofi, himmellegemer, religion og natur, som får mine tanker til at flyde andre steder hen, men der er ingen tvivl om, at Daniel Dencik er både lynende intelligent, en stor litterat, og en forfatter, der vil verden noget med sine tekster.

I den anden halvdel af bogen leverer han nøgterne skildringer, spænding og helt fantastiske samtaler, som er lige til at sluge. Og så er han en mester i at få fatale ting til at ske, helt uden at bygge en stemning op, præcis som det sker, når noget går galt i virkeligheden.

Om Daniel Dencik
Han er forfatter, filminstruktør og cykelentusiast – wiki om ham her.
Hvis navnet virker bekendt, er der en sandsynlighed for, du tænker på hans bror, skuespiller David Dencik.

Han har tidligere udgivet digtsamlinger, noveller og cykelbogen “Sportshjerte”, som min mand var meget begejstret for.

Alberte Winding: Kastevind

Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

Kastevind“Erindringsglimt fra en barndom” er undertitlen på Alberte Windings første voksen-roman. Os, der voksede op i 80erne kunne måske tilføje “Stemmer fra en barndom”. Bogen kommer uundgåeligt til at skille sig ud fra andre selvbiografiske romaner, fordi man tænker på Alberte, Aske, Kasper Winding og Thomas Winding. Det bliver “behind the scenes” på en anden måde, end når man læser en ukendt forfatter som fx Thomas Korsgaard. Men stilen er lækker, og historien universelt interessant.

For mig står Alberte for en særlig ro. Teksterne, stemmen og det milde udtryk. Jeg kendte ikke til omstændighederne omkring hendes opvækst og blev derfor oprigtigt overrasket over den tumult, hun er rundet af.

Tisvilde, heste, øl og cigaretter
Hun hopper ned i fine scener i en relativt kort skildring (142 sider). Det bliver en slags maleri af en barndom, hvor nogle farver træder tydeligere frem end andre, men hvor der ikke er en ambition om at få det hele med.

Vi møder hende fx på sommerferien i Tisvildeleje, der er en lykkelig kontrast til hverdagen i København, hvor alle er samlet, og hvor lykken hele tiden truer med at høre op igen.

Vi møder “fars første kones nye mand” og “mors nye mands gamle kæreste” og andre voksne, der glider ind og ud af barnerelationen.

Vi møder veninden og den elskede hest, som er svær at styre, og som ikke giver den ro end fortrolig hest har givet andre teenagepiger.

Vi møder det første kys og drengene, som det er sjovere at fantasere om end at røre i virkeligheden. Et tidligt møde med øl og cigaretter, og det første møde med politik og musik i gymnasiet.

Bær det så fint
En lille læseværdig oplevelse, der giver nye nuancer på alles Alberte.
Jeg holder dog stadig mest af hende for sange som disse to:

Hella Joof: Dage med mildhed, modgang og mirakler

Bøger fra 2018, Finurligheder, Sjove bøger, Sponsoreret indhold

Selvom Hella Joof har skrevet 5-6 bøger+, opfatter jeg den her som den svære toer efter “Papmachereglen”. Den er holdt i samme stil med korte, kærligt, humoristisk formanende regler om, hvordan verden hænger sammen, og at det er okay, at det er sådan.

Der kan godt opstå en vis mæthed, hvis man læser dem for tæt på hinanden. Omvendt er det letlæst og livsbekræftende litteratur, og kan man egentlig få for meget af det? Når nu det får én til at klukle i venstre side af dobbeltsengen?

Se alle bøger af Hella Joof – eller læs anmeldelse af Papmachereglen.

Fuld og lesbisk-dag

Bogen er bygget op som en almanak med en tekst for hver dag. Der er almindelige dage som oprydningsdag, suppedag, pjækkedag og regnvejrsdag. Og så er der nogle andre yndlingsdage, fx:

“FULD OG LESBISK-DAG. Den kommer til alle os, som primært opfatter os selv som heteroseksuelle, på et tidspunkt, og så er det om at slå til! Det smager lidt som kylling.”

“VEGANSK DAG. Spis nogle spirer, du har stående i vindueskarmen. Eller noget græs. Skriv et indigneret indlæg på Facebook om noget, andre har gjort eller ikke gjort, som har med kød at gøre. Varm dig ved, at du er et rent menneske, som ikke tiltrækker død.”

“INKONTINENSDAG. Du nyser et kæmpe nys i bussen og tisser ikke bare en lille tår, men hvad der svarer til en halv liter cola. Bare i gult, og du skal til møde med nogen vigtige. Det skulle du have tænkt på, før du fik børn.”

“SANDHEDSDAG. Men så kan de bare lade være med at servere snaps, hvis man ikke må synge en sang, som man digter, mens man synger den, hvor man med vid, i hvert fald i egen optik, og bid og en tunge, der slår knuder, får Borte med blæsten til at rime på ´Lorte-gesjæften´. Hvis det skal være på den måde, må de lave julefrokostkonceptet om. Og så er det ikke sikkert, man ville dukke op til den slags arrangementer uden at kræve løn for det.”

…og mange, mange flere, som får sådan én som mig til at tænke, at det alligevel var en ok ide, at Hella Joof skrev en bog igen med det samme.

Bogen er en god mandelgave-idé – find flere hos Bog&Ide.

“Dage med mildhed, modgang og mirakler” er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Bog&Idé.

Morten Pape: Guds bedste børn

Bøger fra 2018, Roman, Sponsoreret indhold

Morten Papes anden roman kommer suverænt i mål, ligesom etteren. Den bygger på en virkelig hændelse: Et kølle-overfald på et avisbud på Polensgade på Amager i 2008, der fik dødelig udgang. Morten Papes ven var medskyldig i drabet.

Forfatteren selv kalder romanen en tragedie. Han fortæller bl.a. her i et interview med Fyens Stiftidende:

“Guds bedste børn” er en slags tematisk efterfølger til “Planen”, hvor jeg forsøgte at afdække, hvordan fremmedhad og danskerhad opstår – hvad, der nærer det. Den nye roman er på en måde en fortælling om konsekvenserne af det”.

Selvødelæggelse og had

Morten Pape bruger et klassisk fortælleteknisk greb, som kræver gode skrive- og kompositionsevner for ikke at blive for redundant: Vi ser historien fra tre synsvinkler: De to fætre Mickey og Simon – også kendt som brødrende vold – og vennen til den afdøde, Jamil.

Ikke overraskende mestrer Pape de tre synsvinkler med lige dele rolig dramatik, indlevelse, sympati og afskrællet realisme. Grundlæggende er drabet på avisbuddet en begivenhed, der sender de tre implicerede ned i en spiral af selvødelæggelse og endnu mere had.

Vedkommende litteratur

Det er ikke en bog, man skal læse, hvis man har tendens til vinterdepression (så skal man hellere kaste sig over Helle Joofs “Dage med mildhed, modgang og mirakler” – mere om den snarest). Men læs den, fordi du som jeg er en sucker for god litteratur, der siger noget om den verden vi lever i.

Hvor får jeg fingrene i den? 

Morten Papes “Guds bedste børn” er én blandt mange gode julegaveidéer. Køb den her, eller lad dig inspirere af andre bog-idéer (eksterne links). Læs også om Morten Pape.

Jeg har modtaget bogen som en del af en sponsoraftale med Bog & Ide. Aftalen indbefatter, at jeg kan bestille op til 12 gratis bøger årligt efter eget valg mod at linke til Bog & Ide. Bogvalg og anmeldelser står for egen regning. 

Jacob Martin Strid: Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor

Bøger fra 2018, Børnebøger, Sponsoreret indhold

De bedste børnebøger er dem, der også er sjove for voksne. Derfor har vi ikke kun to, men fire Strid-fans her i familien.

For første gang i historierne om Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo er det den tykke, godmodige flodhest Mumbo Jumbo, der er i forgrunden. Det sker uden større opmærksomhed, for efterhånden er alle karaktererne i dyrenes dal så fintegnede, at de på skift kan få deres egen sæson, som i en dansk børnelitteraturversion af SKAM.

Køb Mumbo-bogen her.

Handlingen i grove træk 

Mumbo Jumbo skal samle kantareller og kommer til at spise en mysteriesvamp, der tryller ham kæmpestor. For at finde modgift skal han opsøge heksen Baba Jaga i Sibirien. Vennerne tager med i en luftballon lavet af et sammensyet tæppe og et ægte Pierre Baussin-badekar.

Det hele sker i et rablende virvar af vingummifyldte satelitter, hekse, der sværger til atomkraft frem for magi (“man får så ondt i ryggen”), en blyantspidser, der kan spidse flagstænger, og en sød, påståelig tapir, der opfanger det meste halvanden side senere end de andre.

Strids bøger er formfuldendte og med sjove sidespor. I denne her er der bl.a. en top-frustreret krokodille, der udbryder: “Jeg vil forflyttes til en anden børnebog. Vitello, Rasmus Klump, hvad som helst”. Referencerne er mange, dialogen er skarp, og både børn og voksne griner helt nede fra maven, i hvert fald her i huset.

Nok om det. Her kommer den ucensurerede anmeldelse fra det rigtige publikum:

Hvad kunne I bedst lide ved bogen?

Mille, 4 år: “Jeg synes, det var godt, da han blev lille. Jeg kunne godt lide, da de fik boller.”

Kalle, 6 år: “Måske kan man klippe et langt stykke papir af og skrive på det, hvad man synes om bogen?”

God ide, men hvis man skulle sige her, hvad man godt kunne lide? 

“Jeg synes, det var sjovt, der hvor heksen sagde, Spindelvæv og tudsespyt… spindelvæv og tudsesp… wow, du er godt nok en stor én.”

Synes I, andre børn skal læse bogen? 

Mille, 4 år: “Ja, men også den kolde vinter” (Jacob Martin Strid, “Mimbo Jimbo og den lange vinter”, red.)

Kalle, 6 år: “Ja, den er også rigtigt sjov.”

Strid-fansene her i huset har talt. Start fra en ende af og glæd dig til den næste.

Se andre bøger af Jakob Martin Strid.

Bogen er sponsoreret af Bog og Ide.

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Bøger fra 2018, Roman, Sponsoreret indhold

Anne Cathrine Riebnitzsky fik sit folkelige gennembrud med “Forbandede yngel”, som vandt De Gyldne Laurbær i 2013. Dengang faldt jeg for hendes skrivestil og har siden trofast læst, hvad der er kommet fra hendes hånd.

Forfatterskabet er blevet tiltagende internationalt, og hun skriver med baggrund som sprogofficer, der selv har set verden.

Verdensreligioner i det små og store

“Smaragdsliberen” foregår fortrinsvis i Paris, Georgien og Sydtyskland, men hovedpersonerne trækker også tråde til det danske vesterhav og Tel Aviv i Israel. Det er en rigtig verdensroman om de tre store religioner og samtidig fortalt gennem nogle relativt stille skæbner: Smaragdsliberen Pierre, der efter en genopliven fra de døde får til opgave at slibe en enorm ædelsten, og hans datter Zara, der tager på kunsthistorisk udgravning i Georgiens klippehuler.

De er begge alene uden at være ensomme og er hinandens eneste familie. Deres bånd er fint og skrøbeligt beskrevet, og Riebnitzsky gør sig i det hele taget godt i karakterer og relationer.  Der er fine bipersoner i munken Emre, vennen Yussef, kollegaen Gisela og flere andre.

Det tog lidt tid for mig rigtigt at komme ind i handlingen, men hvis man holder ved, tager romanen godt fat omkring halvvejs inde, og så læser resten sig selv.

Læs også, hvad jeg syntes om Orkansæsonen og stilheden af samme forfatter.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog&Ide.
Køb bogen eller læs mere om forfatteren