Jesper Juul: Dit kompetente barn

Bøger om børn, Fagbøger

juul“Dit kompetente barn” er en bog og en titel, som man kan have mange holdninger til, og som har affødt meget debat i fag- og forældrekredse, siden den udkom i 1995. Den er beskyldt for at lægge ansvaret fra forældrene, fordi man nu bare skal sætte sine børn fri og tro på, at de kan. Men Jesper Juul lader netop forældrene vide, at de har et stort ansvar – for relationen til deres børn og for tonen i familien. Det er langt vanskeligere at tage ansvar for end kunsten at sige nej.

Bogen handler om at lære børn social og personlig ansvarlighed, at gå fra lydighed til ansvarlighed. Derfor understreger han også, at bogen ikke præsenterer en ny opdragemetode, men netop er et opgør med, at man kan bruge en metode over for sine børn. Man  skal først og fremmest være sig selv og sætte grænser for sig selv (det vil jeg ikke have) i stedet for at sætte grænser for sine børn (du må ikke…). Mange af hans pointer kan lyde som små nuancer af sprog, men er faktisk et rigtigt inspirerende blik på sit eget familieliv og forholdet til sine børn (og forældre – fordi selvfølgelig tænker man også på, hvordan man selv voksede op og blev opdraget).

Forfatteren, Jesper Juul, har for tre år siden skrevet et indlæg i Kristeligt Dagblad med titlen “Det kompetente barn 16 år senere”, hvor han beklager, at udviklingen er svær at få øje på, for som han skriver “Forældre og pædagoger vil i virkeligheden have præcis det samme som mine forældres generation: De vil have magt, kontrol og søde, nemme og velafrettede børn”. Derfor bliver vi ved med at opdrage i stedet for at udvikle. Og det er da heller ikke særligt nemt. Men hvem vil ikke gerne have ansvarlige, selvstændige, ligeværdige børn? Det vil jeg da gerne. Så jeg tror på det, og nu går jeg af og til og tager testen med mig selv: Ville jeg have sagt det sådan til min mand eller min veninde? Nej, nå, så er der heller ingen grund til at tale sådan til mine børn. Men det er nemmere sagt end gjort.

Reklamer

Om babyudslæt, knibeøvelser og en knivspids chili

Bøger om børn, Begivenhed, Fagbøger, Roman

Mandlen er smuttet. Kummefryseren er ude. Og jeg synes, jeg skylder et kort vink med flaget.

Resultatet af anstrengelserne er naturligvis noget så bedårende. Men der var ingen, der havde sagt, at chilien ville blive siddende. Velkommen til fire ugers sidde-smerte, lagner med mælk, babytis og kødsovs og knibeøvelser, knibeøvelser, knibeøvelser.

Jeg oplever nye ting hver dag og får samtidig udvidet mit ordforråd. For nylig var en liste over nye godkendte navne i de fleste medier, og siden da har jeg tænkt på, om ikke også nogen kunne finde på at kalde deres barn Arp eller Trøske. Synes selv, det lyder ret økologisk, og hvorfor ikke kalde sit barn noget, der er relateret til babyudslæt, når nu man alligevel kan  finde på at kalde dem Niks og Nitte?

Else Guldager: År 1 – når I har fået barn
Nå, men nu er det her jo en bogblog, så derfor vil jeg også gerne sende en varm anbefaling efter Else Guldagers “År 1 – når I har fået barn”, som et vennepar var så betænksomme at låne os.

Jeg havde ikke tænkt mig, jeg skulle læse så meget babylitteratur, men det er nu alligevel ret rart, at man kan se på sit barns underlige knopper og så læse, at det har et navn og går væk igen.

Bogen er delt op i det første års fire kvartaler, så man kan læse om det tidspunkt man selv lige er nået til. Ganske smart.

Og så er der noget hyggeligt-morsomt over den måde sundhedsplejersker bygger deres troværdighed op over temaet “Nu har jeg jo været sundhedsplejerske i 30 år…” Else Guldager er ingen undtagelse, og det er vores egen venlige moder jord-sundhedplejerske i Brønshøj heller ikke. Men de er det begge på en meget elskelig måde.