Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge

Historiske romaner, Roman, spændingsroman

https://imgcdn.saxo.com/_9788711423646/0x500Der er bøger, som jeg læser hurtigt, sluger og glemmer igen, og så er der bøger, jeg læser langsomt, og hvis billeder sætter sig i hukommelsen. “Vindens skygge” er den sidste type.

Jeg vil huske Lain Couberts brændte ansigt, Aldaya-familiens spøgelsesagtige hus og de kringlede gange i De glemte bøgers kirkegård.

De glemte bøgers kirkegård

“Vindens skygge” er en hyldest til litteratur i mere end én forstand. Den handler om drengen, Daniel, der ved bogens start er 10 år gammel og går med sin far på De glemte bøgers kirkegård – et kæmpe, hemmeligt bibliotek med bøger, som ingen læser. Her vælger han en tilfældig bog, der skal følge ham resten af livet.

Langsomt begynder han at opspore forfatteren til bogen, Julian Carax. Det fører ham igennem et ikke ufarligt persongalleri i Barcelonas borgerkrigsramte gader. Sideløbende bliver han ældre, forelsker sig og udvikler en tilværelse, der kan minde om den, han har mødt i den skæbnesvangre bog.

Begyndelsen til en serie

Romanen åbner sig langsomt fra en beskrivende, litterær kolos til en decideret spændingsroman. Bipersonerne er af den type, der kunne vinde oscars, men Carlos Ruiz Zafón har afvist at filmatisere bogen. Den er udkommet i Spanien i 2001 og oversat til dansk i 2004. Siden er kommet tre efterfølgere i samme serie: “Englens spil”, “Himlens fange” og senest “Åndernes labyrint” fra 2018.

Reklamer

Abdel Aziz Mahmoud og Souad Taha: Fra Libanon til Lærkevej. Samtaler vi aldrig har haft.

Biografi, Roman, Sponsoreret indhold
fra_libanon_til_lærkevej

Enter a caption

“Fra Libanon til Lærkevej” handler om Souad Taha, der blev landskendt i dokumentarserien “Familien fra Lærkevej” i 2016.  Hun er mor til journalist og TV-vært Abdel Aziz Mahmoud, og i deres fælles bog fortæller hun ham for første gang om hele sin rejse fra krigen i Mellemøsten til freden i Danmark. Hun fortæller om det første møde med sin mand, Abdels far, om deres bryllup, der aldrig blev som hun ønskede, og om de første år som ny i Danmark.

Fortæl mig det hele

Abdel har igennem hele sin barndom ønsket at være så almindelig som muligt og har derfor aldrig spurgt – eller hørt efter, når moren har fortalt. Nu vil han høre det hele. Og man genkender tydeligt Abdels stil, som den nysgerrige, oprigtigt interesserede interviewer, som altid på charmerende vis får det til også at handle lidt om sig selv. Hvilket denne historie jo i sin natur også gør.

Det er sjovt at være fluen på væggen, og formen lykkes godt. På et tidspunkt fortæller Souad om borgerkrigen som barn/ung i Libanon, hvor de af og til måtte i beskyttelseskælder. Forældrene blev i lejligheden for at sikre, at lejligheden ikke brændte ned:

Abdel: Man kunne jo nok mene, at det var vigtigere at være hos jer i kælderen og trøste jer – men okay.

Souad: Ja, men for jer danskere er det svært at forstå, at når…

Abdel: “Jer danskere.” Really?

Souad: Ja, du er vokset op i Danmark, Abdel. Du ved ikke, hvad det vil sige at vokse op dag efter dag i en krig. (…)”

Det er bare et lille, fint eksempel på, hvor troværdigt det bliver, at de ikke har haft de her snakke før. Det giver mig lyst til at spørge min egen mor om hendes historie fra start til slut. For det er ikke kun en historie om integration. Det er allermest en historie om en mor og søn, der er fra to generationer med forskellig opvækst og med et kærligt-drillende mor-søn-forhold, og som aldrig har sat sig sammen for at tale om det hele på én gang.

Gitte Løkkegaard har redigeret bogen og krydret med korte afsnit om den politiske tilstand i Libanon, Palæstina, Danmark m.v. imellem bogens kapitler. Det var ofte der, jeg lagde bogen fra mig på natbordet; klar til næste dag. Men det historiske overblik er et godt supplement til bogens personlige historie.

Min søn er homoseksuel

Abdels homoseksualitet, som er offentlig kendt, er en del af de sidste kapitler i bogen.

Undervejs mens de skrev bogen, var Souad til et arrangement hos Mino Danmark, hvor hun holdt en fantastisk, historisk tale for sin søn, for Danmark og for danske, muslimske forældre.

Jeg har set den tre gange nu, og jeg græder stadig hver gang. Du må gerne læse bogen, den er god. Men det her 5 minutters klip SKAL du se:

Hvor taler du flot dansk

“Fra Libanon til Lærkevej” er Abdels anden bog. I 2016 udkom selvbiografien “Hvor taler du flot dansk”, som i dag er analysestof på de fleste gymnasier i landet. Her beskriver han sin opvækst som brun på hvide folkeskoler og det gennemsyrende ønske om at blende ind og ligne de andre.

Du kan se alle bøger af Abdel her eller gå direkte til Fra Libanon til Lærkevej.

Jeg har modtaget bogen som en anmeldereksemplar fra Bog og Ide.

Bedste bøger 2018

Anbefalinger, Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

2018 var et godt bog-år. Det var et år med både Helle Helle og Hella Joof, men ingen af dem har nået toppen af min litterære hitliste.

De tre bedste bøger fra 2018 

Tredjeplads bedste bøgerNummer 3: Morten Pape “Guds bedste børn”

Tredjepladsen går til Morten Pape, den fremadstormende, socialrealistiske forfatter, der endnu engang går lige i hjertekulen med “Guds bedste børn”. Han kalder den selv en tematisk fortsættelse til sin gennembrudsroman “Planen”.

Bogen handler om drabet på et avisbud på Amager og de skæbner, som er involveret. Læs fuld omtale.

Andenplads bedste bøger 2018Nummer 2: Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

Andenpladsen fortsætter i det socialrealistiske hjørne og handler om en ungdom på Skiveegnen. “En dag vil vi grine af det” er fortsættelsen til Thomas Korsgaards autobiografiske “Hvis der skulle komme et menneske forbi” fra 2017.

Begge bøger kredser om drengen Tue, der vokser op i en familie med for lidt kærlighed og for meget stille kaos. Som forfatter er Korsgaard vestjysk ekvilibrist, og han skriver på et brændstof af vrede og svigt, hvilket giver en fyrig romancocktail under et roligt, sarkastisk ydre. Læs fuld omtale.

Bedste bog i 2018

Bedste bog 2018Nummer 1: Leonora Christina Skov “Den, der lever stille”

Den absolut bedste bog i 2018 er efter min beskedne mening Leonora Christina Skovs autobiografi “Den, der lever stille”.

Ligesom Korsgaard deler hun ud af hovedstolen, og hun gør det fremragende. Hun beskriver en mor, der ikke kan acceptere sin homoseksuelle datter, og en datter – Leonora selv – der kæmper sig væk fra sine forældre som i en udspændt elastik, der altid svirper tilbage.

Bogen centrerer sig om morens dødsleje, som bliver den endelige frisættelse for forfatteren. Læs fuld omtale af årets bedste bog.

Andre gode bøger

Se flere gode bøger fra 2018 her på bloggen.

Birgithe Kosovic: Den inderste fare

Biografi, Historiske romaner, Roman

Det ligner mig uhyre dårligt at læse en roman om politisk rænkespil for 80 år siden. Ikke desto mindre kastede jeg mig over Birgithe Kosovic´s portræt af Erik Scavenius, fordi hun er en dygtig forfatter (se anmeldelse af Det dobbelte land og mine sommeroplevelser på Balkan for nogle år siden).

Erik Scavenius var udenrigsminister og senere statsminister under 2. verdenskrig. Han er ofte blevet udskældt for sin samarbejdspolitik med tyskerne og kaldt lefler og forræder. Kosovic tegner et mangesidet portræt af ham, der snarere fremstiller ham som en pragmatisk mand, der førte Danmark igennem krigen med så få tab som muligt.

Han er samtidig en levemand, kolerisk og impulsstyret, og det er beskrivelserne af hans kærlighedsforhold, der er mest gods i i romanen, synes jeg. Jeg må nok desværre indrømme, at jeg kæmpede mig igennem de sidste mange sider.

 

Mhairi McFarlane: Det er ikke mig, det er dig

chick-lit, Roman, Sjove bøger

img_1573.jpgOmslaget og Marian Keyes-anbefalingen siger det hele: Her har vi at gøre med en ægte repræsentant for chick-lit-genren med alt, hvad der hørertil at stærke, sårbare forelskede kvinder, turbulens i tilværelsen og happy endings.

Mhairi McFarlane er, så vidt jeg kan læse mig til, relativt ny i dansk sammenhæng, men har udgivet adskillige bestsellers i England, hvor hun kommer fra. Jeg giver hende gerne en chance til, næste gang jeg skal bruge en letfordøjelig bog til en vinterferie, hvor den ene side villigt tager den næste.

Handlingen kort: Delia arbejder som PR-medarbejder i Newcastle og bliver sat til at finde ud af, hvem der gemmer sig bag troll-pseudonymet “Peshwari Naan”. Samme aften frier hun til sin kæreste og får en overraskelse, der sender hende til London og i armene på den skruppelløse PR-haj Kurt og den smukke, fornærmende freelancejournalist Adam. Midt i sin krise genopliver hun “Ræven” – en tegneserie om sit alterego fra de tidlige teenageår – og med den genfinder hun også troen på sig selv. And the rest is history.

Mere af samme skuffe
Update: I mellemtiden har jeg også læst “I det øjeblik var jeg din”, og den er skåret over samme trygge læst. Bogen er hendes internationale gennembrud og bærer på engelsk titlen “You had me at hallo”. En sætning, der er så berømt at den optræder i både Urban Dictionary og Wikipedie. For de uindviede stammer den fra 90´er-filmen Jerry Maquire med 90´er-hjerteknuseren Tom Cruise.

Jesper Stein: Solo

Bøger fra 2018, Krimi, Roman, spændingsroman

Jeg er en sucker for fortsættelser. Det er så nemt at hoppe ned i miljøet, personerne og relationerne og få fuld skrald på dramaet fra starten.

Jesper Stein er en krimimester, og han skriver præcis den type krimier, jeg kan lide: Hvor spændingen, opklaringen og relationerne er i højsædet, frem for udpenslet klamhed, gys og gru.

Axel Steen i nyt job – men stadig den samme

Serien handler om politimanden Axel Steen, der slås med både familieliv, fortid, alkohol og banditter. Han er kompromisløs og som en rigtig krimi-politimand tager han gerne alternative metoder i brug.

I dette sjette bind, Solo, har Axel Steen forladt politiet for at blive sikkerhedschef i en investeringsbank. En stor svindelsag i banken sender ham dog i armene på vold, fart og spænding på ny. Samtidig følger vi hans gamle makker, Vicki Thomsen, der opklarer en drabssag i Urbanplanen. De får brug for hinandens hjælp og langsomt krydser sporene hinanden i de to sager.

Rækkefølge i Jesper Steins krimier

Jesper Steins krimiserie er foreløbig på seks bind. De fem første romaner i serien hedder “Uro”, “Bye bye blackbird” “Akrash“, “Aisha” og “Papa”. “Solo” udkom i 2018. Jeg har læst de sidste fire – med lige stor begejstring hver gang.

Lene Kaaberbøl: Skammer-serien

Børne- og ungdomsbøger, fantasy, Roman

kaaberbøl.jpgDer er noget fantastisk medrivende ved at læse romaner, der er skrevet til et kritisk ungdomspublikum. Der bliver nødt til at være plot, fantasi og drama, og det er der i metermål i Lene Kaaberbøls Skammer-serie, der består af “Skammerens datter”, “Skammertegnet”, “Slangens gave” og “Skammerkrigen”.

Lene Kaaberbøl har skabt et middelalderligt parallelunivers med borge og drager, og i centrum for fortællingen står Skammerens datter, som har arvet sin mors evner: Med blot et blik kan de se et andet menneskes skyld og skam gennem hele deres liv.

Der er dog enkelte personligheder, der er blottet for skam, og som derfor ikke lader sig påvirke af Skammeren. Dragan, som i parantes bemærket holder sig dopet på drageblod, gør, hvad han kan for at placere skylden for et trippelmord på en uskyldig, fjern slægtning, og så er den moralske tvekamp sat i gang.

Den fortsætter i hæsblæsende tempo med varianter over samme tema i de følgende tre bøger. Absolut læseværdig serie.

Karl Ove Knausgaard: Min Kamp 1

Autobiografi, Roman

knausgaardBedre sent end aldrig. Nu kom jeg i gang med Knausgaard, hvis livsværk står på bogreolen her i stuen.

Min kamp veksler mellem helt geniale småbetragtninger (fx det at alt, hvad der handler om død, befinder sig i stueetage og kælder), lange fortællinger om ungdom, som man kan svælge i, og så nogle lidt ligegyldige hverdagssamtaler.

Der er en hårfin grænse mellem geniale hverdagsbetragtninger og trivielle gengivelser af levet tid. Knausgaard står på kanten af den, og for langt det meste til den gode side.

Det er en bog, der ikke rigtigt handler om noget, ligesom livet, som det beskriver. Det sker det, der sker. Der sker bl.a. en ungdom, hvor livet handler om at smugle øl ud i en pose og komme hen til nabobyen nytårsaften. Der sker en afsked med en alkoholisk far og en udrensning af død og forfald fra farmorens hus, hvor han boede.

Det er billeder, der sætter sig fast i hukommelsen, og det er altid et kvalitetskriterium hos mig, der læser både meget og hurtigt, så noget af det af og til fiser ind ad det ene øre og ud af det andet.  Nu lige en pause inden den næste.

Daniel Dencik: Nordisk vildt

Bøger fra 2018, Roman

Nordisk vildt“Nordisk vildt” handler om to tvillinger, der er forbundet i handlinger og psyke, uanset om de er adskilt eller sammen. En form for skiftevis destruktiv, kærligt opbyggende, meningsløs og meningsgivende fællesskab.

De er hinandens eneste familie, og et omdrejningspunkt for deres broderskab er pigen Sara, som de begge elsker.

Silas lever som soldat, eneboer i naturen, fri og uden dødsfrygt.
Elias lever som ortodoks jødisk fysikprofessor.

De to livsstile giver indimellem lange breve og kapitler om filosofi, himmellegemer, religion og natur, som får mine tanker til at flyde andre steder hen, men der er ingen tvivl om, at Daniel Dencik er både lynende intelligent, en stor litterat, og en forfatter, der vil verden noget med sine tekster.

I den anden halvdel af bogen leverer han nøgterne skildringer, spænding og helt fantastiske samtaler, som er lige til at sluge. Og så er han en mester i at få fatale ting til at ske, helt uden at bygge en stemning op, præcis som det sker, når noget går galt i virkeligheden.

Om Daniel Dencik
Han er forfatter, filminstruktør og cykelentusiast – wiki om ham her.
Hvis navnet virker bekendt, er der en sandsynlighed for, du tænker på hans bror, skuespiller David Dencik.

Han har tidligere udgivet digtsamlinger, noveller og cykelbogen “Sportshjerte”, som min mand var meget begejstret for.

Alberte Winding: Kastevind

Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

Kastevind“Erindringsglimt fra en barndom” er undertitlen på Alberte Windings første voksen-roman. Os, der voksede op i 80erne kunne måske tilføje “Stemmer fra en barndom”. Bogen kommer uundgåeligt til at skille sig ud fra andre selvbiografiske romaner, fordi man tænker på Alberte, Aske, Kasper Winding og Thomas Winding. Det bliver “behind the scenes” på en anden måde, end når man læser en ukendt forfatter som fx Thomas Korsgaard. Men stilen er lækker, og historien universelt interessant.

For mig står Alberte for en særlig ro. Teksterne, stemmen og det milde udtryk. Jeg kendte ikke til omstændighederne omkring hendes opvækst og blev derfor oprigtigt overrasket over den tumult, hun er rundet af.

Tisvilde, heste, øl og cigaretter
Hun hopper ned i fine scener i en relativt kort skildring (142 sider). Det bliver en slags maleri af en barndom, hvor nogle farver træder tydeligere frem end andre, men hvor der ikke er en ambition om at få det hele med.

Vi møder hende fx på sommerferien i Tisvildeleje, der er en lykkelig kontrast til hverdagen i København, hvor alle er samlet, og hvor lykken hele tiden truer med at høre op igen.

Vi møder “fars første kones nye mand” og “mors nye mands gamle kæreste” og andre voksne, der glider ind og ud af barnerelationen.

Vi møder veninden og den elskede hest, som er svær at styre, og som ikke giver den ro end fortrolig hest har givet andre teenagepiger.

Vi møder det første kys og drengene, som det er sjovere at fantasere om end at røre i virkeligheden. Et tidligt møde med øl og cigaretter, og det første møde med politik og musik i gymnasiet.

Bær det så fint
En lille læseværdig oplevelse, der giver nye nuancer på alles Alberte.
Jeg holder dog stadig mest af hende for sange som disse to: