Stine Pilgaard: Min mor siger

Roman

Forside Min mor siger♥♥♥♥

Jeg fik denne bog anbefalet af min veninde Emilie, efter vi begge havde læst Stine Pilgaards “Lejlighedssange”. “Min mor siger” er Pilgaards første roman, men ligeså sprogligt stærk og sjov, som den næste, der blev hendes gennembrud.

Hovedpersonen er blevet forladt af sin kæreste. Hun flytter hjem til sin far, men det er moren, der fylder i dialogen. Jeg ville ønske, jeg kunne gengive uddrag af det, men bogen er allerede tilbage på biblotekshylden. Det er lige på kornet, mundret og genkendeligt.

Samtidig er der små, indbyggede referencer til 90’er-sange (fx Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig), som det er svært ikke at smile af.

Reklamer

Max Porter: Sorg er et væsen med fjer

Poesi, Roman

Max Porter Sorg er et væsen med fjerEn familie har mistet sin mor. Sorgen kommer på besøg i skikkelse af en krage, der også hjælper familien med at blive sig selv igen – eller blive noget nyt.

Det er den smukkeste og rigtigste bog om sorg, jeg har læst – næst efter Naja Marie Aidts eminente “Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage”.

Max Porter debuterede med “Sorg er et væsen med fjer”. Bogen er en elegant blanding af poesi, roman og hverdags-surrealisme. Den er lille i længde, men stor i tematik og litterær kvalitet.

Tina Månsson: Hestehullerne

Bøger fra 2019, Roman

Bog HestehullerneEn gruppe gamle mænd på Næsset er på vej i døden. De beslutter sig for at fortælle historier for at holde sig i live.

De fortæller om dem, der bor på Næsset. Mest om dem med hemmeligheder; ham, der aldrig har kysset en pige; eller hende, udspionerer den halte mand.

Der er masser af fortællekraft og fantasi i Tina Månssons “Hestehullerne”. Alligevel kommer den ikke i nærheden af de seneste to store læseoplevelser: “I dine øjne” og “Der der”.

Malene Ravn: I dine øjne

Bøger fra 2018, Historiske romaner, Roman, Slægtsroman

Malene Ravn I dine øjne forsidebillede♥♥♥♥♥

“I dine øjne” er en slægtsroman, der følger to unge kvinder, som begge kommer ‘i ulykke’. Den ene ‘får det ordnet’ og bliver gold for livet. Den anden bliver ‘sendt til København’ og må afgive sit barn til et børneasyl.

De bliver begge fascineret af den unge artist Djon Lai Fun, som er blandt de første kinesiske immigranter i Danmark.

Den ene bliver gift med ham, mens den anden føder hans barn, og deres skæbner bliver flettet sammen, uden de dog nogensinde møder hinanden.

Vi følger især sønnen, den halvt kinesiske Erik, og hans opvækst i tredivernes Ålborg.

Alle karakterer er beskrevet med varme og præcision, og ingen af dem kommer nemt gennem livet.

Romanen er et fint tidsbillede og uhyre velskrevet. Den får en varm anbefaling med herfra.

Tommy Orange: Der der

Bøger fra 2018, Roman

Der der Tommy Orange♥♥♥♥♥

“Der der” er en kollektivroman med fortællinger om by-indianere i Oakland, Californien.

Der er ikke noget der der

Titlen henviser til et udsagn fra Gertrude Stein og handler om, at dét Native America, som de indfødte i sin tid beboede, ikke længere findes. “Der er ikke noget der der”. Det er en del af bogens kerne: at udvikle sig i takt med tiden uden at forlade traditionen. Om at ‘klæde sig ud som indianer’ og føle det både rigtigt og forkert på én gang. Om at være fra byen og samtidig indfødt. Om at være ung og halvblods eller kvartblods eller ikke kende sit blod.

Først og fremmest er romanen et forsøg på at tilføre et multivers af fortællinger, så vi ikke kun kender den fjerprydede indianer, der danser stammedans. Den er samtidig optaget af at levere rå, kolde fakta om den makabre udslettelse, der har fundet sted, og som ikke må glemmes eller forklejnes.

Jeg flyttede mig undervejs i min læsning. Jeg gik fra at føle mig belært og mangle sympati for de skæbner, der går i hundene med alkohol, våben, bortadoptioner og selvmord. Og til at forstå – en lille smule – og ikke mindst interessere mig oprigtigt for, hvordan det skulle gå de tolv skæbner, som optræder i bogen.

The Big Oakland Powwow

Forfatteren Tommy Orange er selv opvokset i Oakland og tilhører cheyenne og arapaho-stammerne. “Der der” er hans romandebut. Han skriver præcist, usentimentalt og med stærk drivkraft. De fortællinger, som først står alene og relativt endimensionelt, bliver gradvist knyttet sammen og foldet ud, indtil de til sidst mødes til “The Big Oakland Powwow”, en traditionel fest for indfødte, som stadig rummer noget originalt, men også er blevet til et pengemarked og udstillingsvindue.

Bestemt en læseværdig bog!

Veronika Katinka Martzen: Jeg bruger min krop som et møbel

Bøger fra 2019, Digte, Roman, Sponsoreret indhold

Veronika Katinka Martzen

♥♥♥♥

Hypermoderne blandingslitteratur med elementer af poesi, drama, tweets og tænkeskrivning af næsten mylderbæ’ske dimensioner.

Veronika Katinka Martzen er et alter ego fra Den Korte Radioavis på Radio24syv. Det beboes af Anna Juul, der sammen med Lise Præstgaard skrev størstedelen af radioavisens tekster.

Men alter ego og forfatter smelter af og til sammen. Fx ved jeg fra et interview, at Anna Juul selv har været indlagt på psyk ved siden af en fyr, der spillede Sweet Home Alabama på guitar hele dagen. En episode, der optræder i bogen. Ligeledes er der en dualitet imellem den klichelitteratur Veronika skriver, og den litterære kvalitet, som skinner igennem fra Anna Juul. Lige præcis den flydende grænse kan jeg faktisk rigtigt godt lide.

Taylor og Preben

Bogen handler kort fortalt om Jeget/Veronika, der er fascineret af Taylor Swift, har en psykisk sygdom, der hedder Preben, og har en længere samtale med formanden for Psykiatrifonden, til hvem hun fortæller om forskellige scener i et muligt liv.

Bogen er sjov, tragisk, samfundskritisk og boblende. Den er velkomponeret og giver samtidig indtryk af at være skrevet ud i én køre på et par dage. Den er med andre ord så modsætningsfyldt som en bipolar lidelse.

Køb “Jeg bruger min krop som et møbel”

Jeg har modtaget Veronika Katinka Martzens digtroman som et anmeldereksemplar fra Bog&Ide.

Du kan købe bogen her.

Lene Kaaberbøl: Vildheks 1 Ildprøven

Børne- og ungdomsbøger, fantasy, Roman

vildheks ildprøvenJeg har kastet mig over endnu en teenagepigeserie, og den skuffer ikke. Jeg læste den første i Vildheks-serien “Ildprøven” på et par dage, og har straks bestilt de næste to på biblioteket.

Carla er 13 år og på vej i skole, da en stor, sort kat pludselig overfalder hende i cykelkælderen og mærker hende i panden. Derefter er ingenting længere, som det plejer, og Carla må tage på en miniferie til Moster Isa i skoven. Her lærer hun den vilde verden at kende, lærer sig at kalde på dyrene og finde frem i “vildvejene”

Mod slutningen udfordres hun af vildheksen Kimæra med de store vinger og gule øjne, og ildprøven er i gang.

Vildheks-serien

Der er seks bøger i serien “Vildheks”. Rækkefølgen er:

Vildheks 1 – Ildprøven
Vildheks 2 – Viridians blod
Vildheks 3 – Kimæras hævn
Vildheks 4 – Blodsungen
Vildheks 5 – Fjendeblod
Vildheks 6 – Genkommeren

Lene Kaaberbøl er også forfatteren bag Skammerserien.

Bøger af Jojo Moyes

Roman

Jeg er efterhånden godt på vej igennem Jojo Moyes’ forfatterskab. I starten modstræbende, fordi jeg ikke havde andet at læse, men nu mere og mere overbevist.

De fleste af hendes bøger er skåret over formularen ‘menneske, der har rod i sin tilværelse, møder andet mennesker, der på en eller anden måde er stakkels, og første menneske gør det til sin mission at redde andet menneske og finder derved mening i sit eget liv og særligt venskabsbånd opstår’. Det er banalt og fyldt med klicheer og er glimrende forlæg for romantiske dramaer på dvd (en af dem har min mands bedstemor uopfordret lånt mig).

Men nu på fjerde bog, kan jeg jo ikke blive ved med at underkende, at hun er dælens dygtig til at drive en fortælling frem, og hun trykker på alle de knapper, der virker. Derfor bliver jeg ved, og derfor har jeg vel sat en slags mål om at læse dem alle sammen.

Indtil videre er det blevet til disse (opdateres løbende):

  • “Mig før dig” – kvinde i farverige strømpebukser bliver handicaphjælper for sur mand, og de bliver forelskede.
  • “Efter dig” – fortsættelsen til den fra før, indebærer bl.a. et barn, ingen kendte til, og en central figur, der hedder Ambulance-Sam.
  • “Stadig mig” – sidste i trilogien, hvor hovedpersonen flytter til New York for at finde hjem til sig selv.
  • “Toner i natten” – violinspillende dame uden forstand på økonomi overtager dødsbo. Først prøver alle at snyde hende, indtil de alle sammen forelsker sig i hende. Heri er to fantastiske bifigurer, der driver en kiosk af et godt hjerte og nedbryder landsbyens fordomme om homoseksuelle.
  • “Det store spring” – pige er overladt til sig selv, finder trøst hos sin hest, indtil den kommer i fare. Så rider hun til Frankrig, mens juradame i kuldsejlet forhold prøver at redde hende.

 

 

Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge

Historiske romaner, Roman, spændingsroman

https://imgcdn.saxo.com/_9788711423646/0x500Der er bøger, som jeg læser hurtigt, sluger og glemmer igen, og så er der bøger, jeg læser langsomt, og hvis billeder sætter sig i hukommelsen. “Vindens skygge” er den sidste type.

Jeg vil huske Lain Couberts brændte ansigt, Aldaya-familiens spøgelsesagtige hus og de kringlede gange i De glemte bøgers kirkegård.

De glemte bøgers kirkegård

“Vindens skygge” er en hyldest til litteratur i mere end én forstand. Den handler om drengen, Daniel, der ved bogens start er 10 år gammel og går med sin far på De glemte bøgers kirkegård – et kæmpe, hemmeligt bibliotek med bøger, som ingen læser. Her vælger han en tilfældig bog, der skal følge ham resten af livet.

Langsomt begynder han at opspore forfatteren til bogen, Julian Carax. Det fører ham igennem et ikke ufarligt persongalleri i Barcelonas borgerkrigsramte gader. Sideløbende bliver han ældre, forelsker sig og udvikler en tilværelse, der kan minde om den, han har mødt i den skæbnesvangre bog.

Begyndelsen til en serie

Romanen åbner sig langsomt fra en beskrivende, litterær kolos til en decideret spændingsroman. Bipersonerne er af den type, der kunne vinde oscars, men Carlos Ruiz Zafón har afvist at filmatisere bogen. Den er udkommet i Spanien i 2001 og oversat til dansk i 2004. Siden er kommet tre efterfølgere i samme serie: “Englens spil”, “Himlens fange” og senest “Åndernes labyrint” fra 2018.

Abdel Aziz Mahmoud og Souad Taha: Fra Libanon til Lærkevej. Samtaler vi aldrig har haft.

Biografi, Roman, Sponsoreret indhold
fra_libanon_til_lærkevej

Enter a caption

“Fra Libanon til Lærkevej” handler om Souad Taha, der blev landskendt i dokumentarserien “Familien fra Lærkevej” i 2016.  Hun er mor til journalist og TV-vært Abdel Aziz Mahmoud, og i deres fælles bog fortæller hun ham for første gang om hele sin rejse fra krigen i Mellemøsten til freden i Danmark. Hun fortæller om det første møde med sin mand, Abdels far, om deres bryllup, der aldrig blev som hun ønskede, og om de første år som ny i Danmark.

Fortæl mig det hele

Abdel har igennem hele sin barndom ønsket at være så almindelig som muligt og har derfor aldrig spurgt – eller hørt efter, når moren har fortalt. Nu vil han høre det hele. Og man genkender tydeligt Abdels stil, som den nysgerrige, oprigtigt interesserede interviewer, som altid på charmerende vis får det til også at handle lidt om sig selv. Hvilket denne historie jo i sin natur også gør.

Det er sjovt at være fluen på væggen, og formen lykkes godt. På et tidspunkt fortæller Souad om borgerkrigen som barn/ung i Libanon, hvor de af og til måtte i beskyttelseskælder. Forældrene blev i lejligheden for at sikre, at lejligheden ikke brændte ned:

Abdel: Man kunne jo nok mene, at det var vigtigere at være hos jer i kælderen og trøste jer – men okay.

Souad: Ja, men for jer danskere er det svært at forstå, at når…

Abdel: “Jer danskere.” Really?

Souad: Ja, du er vokset op i Danmark, Abdel. Du ved ikke, hvad det vil sige at vokse op dag efter dag i en krig. (…)”

Det er bare et lille, fint eksempel på, hvor troværdigt det bliver, at de ikke har haft de her snakke før. Det giver mig lyst til at spørge min egen mor om hendes historie fra start til slut. For det er ikke kun en historie om integration. Det er allermest en historie om en mor og søn, der er fra to generationer med forskellig opvækst og med et kærligt-drillende mor-søn-forhold, og som aldrig har sat sig sammen for at tale om det hele på én gang.

Gitte Løkkegaard har redigeret bogen og krydret med korte afsnit om den politiske tilstand i Libanon, Palæstina, Danmark m.v. imellem bogens kapitler. Det var ofte der, jeg lagde bogen fra mig på natbordet; klar til næste dag. Men det historiske overblik er et godt supplement til bogens personlige historie.

Min søn er homoseksuel

Abdels homoseksualitet, som er offentlig kendt, er en del af de sidste kapitler i bogen.

Undervejs mens de skrev bogen, var Souad til et arrangement hos Mino Danmark, hvor hun holdt en fantastisk, historisk tale for sin søn, for Danmark og for danske, muslimske forældre.

Jeg har set den tre gange nu, og jeg græder stadig hver gang. Du må gerne læse bogen, den er god. Men det her 5 minutters klip SKAL du se:

Hvor taler du flot dansk

“Fra Libanon til Lærkevej” er Abdels anden bog. I 2016 udkom selvbiografien “Hvor taler du flot dansk”, som i dag er analysestof på de fleste gymnasier i landet. Her beskriver han sin opvækst som brun på hvide folkeskoler og det gennemsyrende ønske om at blende ind og ligne de andre.

Du kan se alle bøger af Abdel her eller gå direkte til Fra Libanon til Lærkevej.

Jeg har modtaget bogen som en anmeldereksemplar fra Bog og Ide.