Maria Gerhardt: Transfervindue

Roman

Maria Gerhardt, der også dj’ede under aliaset Djuna Barnes, døde i en alt for ung alder. Hun nåede at skrive tre anmelderroste bøger, og den her var hendes sidste.

Vi følger en ung kvinde, der skal dø. Det meste af Strandvejen er lavet om til et sanatorium, hvor alle går i hvidt, og man ikke må spise sukker (ja, det hæftede jeg mig ved, det er noget af en frihedsberøvelse!). Bogens hovedperson og hendes ven Mikkel får tiden til at gå med at spille kort, tale om gamle dage og følge med i livet blandt dem, der er uden for murene. De går til begravelsesmesser og vinterbader med overlægen.

Indimellem kigger de tilbage på tiden før, og det kommer der nogle meget rørende og ærlige passager ud af. Bogen er meget smukt skrevet med en blanding af morbid sarkasme og oprigtig, lige-på-kornet-afmagt over at skulle forlade verden for tidligt.

Stik imod sædvane læste jeg bogen igen med det samme. Da jeg havde vendt sidste side, begyndte jeg på den første igen. Det var som om, jeg havde brug for, at alle indtrykkene fik tid til at sidde mere fast. Som om, det var en vigtig bog at kunne huske.

Jeg læste for et par måneder siden også sporadisk i Maria Gerhardts digtsamling Amagermesteren, som kan anbefales til alle, der har været på Amager eller i en håndboldhal. Den skal jeg læse ordentligt ved lejlighed.

Reklamer

Hanne Vibeke Holst: Som pesten

Anbefalinger, Bøger fra 2017, Roman, Sponsoreret indhold

Hver gang jeg læser en virkelig god bog, tænker jeg på et forfatterforedrag, jeg var til med Christian Jungersen (ham med Undtagelsen) for mange år siden. Jeg sad der på Politiken Plus-rækken med fingeren i vejret og spurgte, om han var i gang med at skrive en ny bog. Jeg kan huske, han svarede, at der var bøger nok i verden, så han ville kun skrive en bog, hvis han kunne levere en virkelig god én.

Når jeg genfortæller det, lyder det prætentiøst, men i øjeblikket føltes det meget sandt.

Det er den følelse, jeg har, når jeg læser Hanne Vibeke Holsts ‘Som pesten’. Jeg fyldes med ærefrygt og næsegrus beundring over skrivetalentet, men først og fremmest over arbejdsindsatsen. Den research, det må kræve at lave sådan et nyklassiker-værk er helt ekstraordinært.

Hun formår at skildre WHO og alle de øvrige humanitære organisationer i Geneve indefra på dybt troværdig vis. Hun doserer pandemi-referencer og lægemiddel-lingo i et spændstigt lag over handlingen. Hendes roman er et bud på et storpolitisk øjebliksbillede af flygtningekrise, humanitære katastrofer, lobbyisme, korruption – og selvfølgelig kønskamp.

Den er et nutidigt fremtidsscenarie, hvor først Danmark, siden Europa og til sidst resten af verden bliver ramt af en ny influenzatype, der bliver systematisk undervurderet og kræver unge teenage-dødsofre i hobetal, mens bureaukratiet og medicinalindustrien forhandler.

Alt sammen er krydret med kærlighedshistorie(r) og et kriminelt spændingselement, som måske er den eneste del, der kammer en smule over til mit temperament.

Tilbage er bare at sige: Glæd dig, læs den!

Sponsoreret indhold. Jeg har modtaget bogen som en del af en aftale med Bog & Idé. Du kan se ‘Som pesten’ hos Bog & Idé her. Den er endda på tilbud lige nu, så måske en julegaveidé 🙂 Her kan du gå til Hanne Vibeke Holsts forfatterside.

Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane

Historiske romaner, Roman

Bedømmelse: fire stjerner

Indhold: Bogen handler om slavepigen Cora, som vokser op på en bomuldsfarm. En dag overbeviser en ung mand hende om at flygte sammen med ham og med stort held og mod lykkes det dem at slippe væk. Det bliver dog et liv på konstant flugt og med frygt for særligt én hårdnakket slavefanger, der jagter dem igennem det meste af Amerika.

Den underjordiske jernbane var i datidens slavesamfund et neværk af venligtsindede hvide og frie sorte, som hjalp sorte slaver med at flygte. I bogen har den amerikanske forfatter Colson Whitehead gjort den underjordiske jernbane levende med et fascinerende system af rigtige skinner og togvogne gravet ud i tuneller under lader og forladte huse.

Sider: 298

Min læsetid: En lille ugestid

Læs den, hvis… du kan lide et veldrejet plot tilsat et par spiseskefuld verdenshistorie.

Jojo Moyes: Mig før dig

Roman

moyesGenre: Letlæst romantisk roman
Land: England
Sider: 439
Min læsetid: 4-5 dage

Handling: Ung, ubehjælpsom kvinde bliver handicaphjælper for lammet ung, sarkastisk mand. Gæt selv, om de bliver glade for hinanden.

Jeg kalder det en pauseroman eller en ferieroman. Jeg er opslugt af dem, mens det står på, og så er de forsvundet fra mit system et par dage efter. Jeg tænker, jeg skal læse flere af hende ved lejlighed.

Iben Mondrup: Godhavn og Karensminde

Roman

Der stod Iben Mondrup overalt på boghylderne sidste jul. I 2015 kom “Godhavn”, som fik DR Romanprisen, og sidste år kom så opfølgeren “Karensminde”, som modtog Karen Blixen-prisen, blandt andet for sit “sanselige og flydende sprog, som er på et højt stilistisk niveau”.

Iben Mondrup skriver godt. Hun er god til at forme sætninger, der har dybde, uden at man snubler i dem.

Godhavn“Godhavn” er fortællingen om tre danske børn, der vokser op med deres forældre på Grønland. I bogens tre dele følger vi først den ubekymrede lillesøster Bjørk, den tænksomme bror Knut og den fandenivoldske storesøster Hilde. Det skiftende perspektiv giver et fint indblik i familien og samtidig i et nordgrønslandsk lokalsamfund, som tilsyneladende står stille, men som danske tilflyttere flekser ud og ind af. Det repræsenterer en stille uro og uforudsigelighed og sætter måske nogle tillids-ar på sjælen, når bedstevennen bliver skiftet ud med måneders mellemrum. Den del af personskildringen står så fint tilbage.

Karensminde.jpgI “Karensminde” følger vi den samme familie, men børnene er blevet store, og familien er flyttet til Danmark. Forældrene flytter ind på gården Karensminde ved Møn, og her får vi mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. For mig nåede “Karensminde” dog  aldrig helt i mål. Den bliver mere fragmentarisk, springer meget i tid og kommer derfor ikke ligeså meget i dybden med karaktererne.

Bøgerne er autofiktion (lige doser biografisk indhold og pure opspind), ligesom fx Merete Pryds Helles Folkets skønhed og mange andre bøger disse år. Det giver ofte et ekstra element til en bog, synes jeg. Iben Mondrup har selv nogle rammende overvejelser om det her.

 

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Bøger fra 2017, Historiske romaner, Roman

Folkets skønhed.jpgBedømmelse: 4 stjerner.

Indhold: Merete Pryds Helles “Folkets skønhed” er blevet kaldt ‘et hovedværk’ ‘årets hidtil bedste’, ‘en generationsroman’ og ‘de hjemmegående husmødres Danmarkshistorie’.

Den begynder på Langeland i 1930-40-stykker og følger pigen Marie, som vokser op i en tagtækkerfamilie, hvor der slides og spises slæbesild, og hvor kvinderne ligger under for mændene, både i overført og ganske konkret betydning.

Sammen med fiskerdrengen Otto flytter hun siden til København og bogens anden del handler om husmoderlivet i Værløse i 60’erne og 70’erne, hvor datteren Merete (Pryds Helle) bliver født. Den del har hun selv sagt noget om, f.eks. her i Information: Hun slår et slag for de husmødre, der ikke brød ud, men gik derhjemme og vaskede vinduer og skiftede bleer og fik depressionssymptomer, men kneb ballerne sammen og smilede forstilt over påskefrokosten.

merete pryds helle

Merete Pryds Helle, foto fra hendes hjemmeside

Det er socialrealisme uden indpakning og egentlig trænger jeg til at læse noget opløftende – men i stedet er jeg begyndt på Naja Marie Aidts bog om hendes døde søn…

Antal sider
: 429
Min læsetid: 10 dage
Læs den, hvis… du kan lide slægtsromaner (eller kommer fra Langeland eller Værløse).

 

Kamilla Hega Holst: Rud

Bøger fra 2017, Roman, spændingsroman

RudEn mor og hendes to børn er i sommerhus ved Asserbo Plantage. De går på stranden og læser bøger, og teenagedrengen Malte forskanser sig i skuret. Langsomt udfolder bogen den familiehistorie, de gemmer på, og vi følger med, mens de lærer hinanden at kende på ny.

Moren har haft et væld af spontane aborter, og måske har det gjort hende psykisk syg. Måske er det snarere hendes eksmand, som senere får en central rolle i romanen, som er syg. Med psykopatisk veludregnede træk får han taget børnene fra hende, fordi han viser, hun er utilregnelig og har forladt børnene adskillige gange. Vi får kun antydninger af, hvorfor hun måske har haft brug for at gå.

Malte bliver væk i starten af romanen, stikker måske af, og vi ved ikke, om der er sket noget med ham. Det skifter mellem en leg om, hvem der kommer hjem først, en kompliceret gemmeleg og en alvorlig uro i kroppen over, om drengen rigtigt er væk.

Det hele knudrer sig sammen og folder sig ud over knoldede skovrødder og gps-koordinater i en forhindringsleg, der bliver fatal på sommerhusstranden til sidst.

En hurtigt læst roman, som måske fortjente mere tid og eftertænksomhed, end jeg gav den,

Morten Ramsland: Æg

Bøger fra 2017, Fortællinger, Roman

æg“Nå,” råbte han nede fra drivhuset, straks han fik øje på mig, “Dér kommer du endelig! Jeg sad hele dagen i går og ventede, men ingen kom, og hvem skal jeg så fortælle historierne til, kan du sige mig dét? Og hvem skal fortælle dem videre? Ingen måske?”

“Æg” handler om de historier, der bliver fortalt imellem generationerne, og som lever videre i os. Hovedpersonen får et epileptisk anfald, da han bliver smidt i en mose af nogle lidt ukammeratlige kammerater. Efter anfaldet ser han syner og bliver sendt til sin morfar, som efter sigende også er lidt rablende. Han har nu åbnet sig for æggets ide, som morfaren siger.

Ægget er et guldæg, som bliver nedarvet gennem flere slægtsled, og som oprindeligt kommer fra en kongelig befrugtning. Drengen og morfaren er rammen om romanen, men historien udspiller sig i de gamle, knaldskøre dage, og det er både en fryd og også en lidt særpræget oplevelse at læse, fordi det rabler derudaf med fantasien. Man tilbeder sten og giver dem brød, så de kan vokse sig store, og folk har navne som Gamlingen og Kongens Svinesti. Hvis man har læst “Hundehoved”, vil man sandsynligvis tænke, at det er meget Morten Ramslandsk.

Herunder er et par passager fra bogen:

Drengen Sten, som er blevet til ved mellemkomst af en kæmpe af en konge og alligevel er blevet en hjulbenet dværg, fortæller: “Nogle kaster spædbørn op i luften og griber dem på deres spyd, mens andre har travlt med at voldtage mødrene. Gamlingen er kun en lille pige. Eller også er det hendes mor, der er en lille pige, eller hendes bedstemor. Jeg er i hvert fald den lille pige nu, fordi jeg spiste hjernen.”

Landsbyboerne tror på forskellige ting; sten og ellebørn f.eks. og altings begyndelse: “Hvis alting alligevel var sket på én gang ved verdens begyndelse og stillet i kø ventende på, at nuet skulle formsætte Skaberens vilje, kunne ombytning af elle- og menneskebørn vel ses som den nødvendige cirkulation mellem ellers lukkede systemet, som vinde, der blæste støv fra fjerne verdener til Nielsstrup og støv fra Nielsstrup til fjerne verdener i et system iværksat af Herren.”

Der bliver lavet stille fis med både de fattige troende, de rige vigtige, som her f.eks.: “Det mest hellige af dem (sprogene) var det himmelske latin,  det var ikke det samme som latrin, så meget vidste Signe, da smeden først havde rettet hendes fortalelse. Latrin var det fine ord for lokum.”

 

Maren Uthaug: Hvor der er fugle

Bøger fra 2017, Roman

UthaugJohan gifter sig med Marie for at få et job på fyret, så han kan forsørge sin mor. Marie gifter sig med Johan, fordi hun er gravid med Fede, men det får vi først at vide langt senere. Darling hedder Darling, fordi svigermor ikke bryder sig om udenlandske navne, og Valdemar spiser under bordet, fordi han tror, han er en ko.

Det lyder mere teatralsk, end det er beskrevet i bogen. Det er det stille drama, der udfolder sig på et fyr, lidt uden for bygden Uthaug, midt i Ørlandet, lidt uden for resten af verden.

Maren Uthaugs familie har boet i Norske Uthaug i generationer, og det er her, hun er taget tilbage for at finde inspirationen til bogen. I efterskriftet får jeg indtrykket, at hun har skrevet den som en hyldest til sin mor og sin familie, men bogen er alt andet end romantiseret. Der er dem, der laver børn på deres døtre, fordi de keder sig og tror, det er ok, og så er der dem, der kommer til det, fordi de ikke ved, det er deres døtre i første omgang.

Lilian Munk Rösing i Politiken rammer plet i sin anmeldelse, især med denne sætning: “Om bedrag og incest i ét stort roderi, så det, der ligner incest, ikke er det, mens det, der er det, ikke ligner det.”

Bogen handler om det mest forfærdelige og efterlader mig med uro i kroppen, spændte øjenbryn og samtidig en følelse af at have læst en velskrevet og næsten hyggelig bog. Det er jo absurd. Den ambivalente følelse kommer af de tre perspektiver, bogen er skrevet fra: faren Johan, moren Marie og datteren Darling. De gør alle det, der føles nødvendigt for dem og bliver fanget af de valg, de tager, men så får de det bedste ud af det og finder små glimt af livsglæde et andet sted (i bådhuset, på gården eller i USA-eventyret).

Samarbejde med Bog&idé

Bogen er den første i en række bøger, som er sponsoreret af Bog&idé. Boghandlerkæden har tilbudt en række bloggere seks valgfri bøger om året mod at linke til bøgerne i anmeldelsen. Det har jeg sagt ja tak til.
Se Maren Uthaugs “Hvor der er fugle” på Bog&idés hjemmeside.

Romaner fra sommeren 2017

Anbefalinger, Bøger fra 2017, Boglister, Historiske romaner, Roman

DSC_0582

Jonas T. Bengtsson: Sus

Jonas T Bengtsson Sus

Bedømmelse: 5 stjerner
Indhold: Sus er 19 år og bor for sig selv i en lejlighed. Hun har et drenget udseende og et godt forhold til nærpolitiet. Snart kommer hendes far ud af fængslet, og hun træner sig op til at dræbe ham.
Antal sider: 272
Min læsetid: 1 dag
Læs den, hvis… du er til rå og velskrevet socialrealisme fra en boligblok i Danmark anno 2017.

Olav Hergel PunktumOlav Hergel: Punktum

Bedømmelse: 4-5 stjerner
Indhold: Mikkel Haslund bliver fyret fra Berlingske, fordi han ikke gider skrive clickbait til nettet. Han får job på Ekstrabladet og bliver sat til at forfølge en minister for at få en gartner genansat, og Olav Hergel viser så fint, hvordan journalistens egen moral bliver spist af mediernes forretningsmodeller.
Antal sider: 481
Min læsetid: 3-4 dage
Læs den, hvis… du kan lide Olav Hergel og interesserer dig for (et andet blik på) medier og politik.

Kim Leine Profeterne i EvighedsfjordenKim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

Bedømmelse: 3 stjerner
Indhold: Morten Pederesen rejser til København for at blive præst, men vil hellere studere naturvidenskab. Årene i København er med ludere og lommetyve og en by i brand og rigtigt spændende beskrevet. Den store midterste del foregår i Grønland, hvor man får et billede af ‘de vilde’ som mere civiliserede end de tilrejsende hvide. Det er spændende, men vel langt efter min smag.
Antal sider: 522
Min læsetid: Halvanden-to måneder
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner og har god tålmodighed.

brobyggerneJan Guillou: Brobyggerne

Bedømmelse: 4 stjerner
Indhold: Tre fattige norske fiskerdrenge får arbejde som rebslagere i Bergen og bygger i hemmelighed en tro kopi af et vikingeskib. De bliver opdaget og først fyret, men senere får de deres ingeniøruddannelse betalt af en gruppe Bergensere, der ser deres talent. Man følger én bror i Tysk Østafrika og en anden i Nordnorge i starten af 1900-tallet, hvor de hver især bygger jernbane på hidtil ufremkommelige strækninger. Bogen er et stykke verdenshistorie og samtidig et par skæbnefortællinger, som er rigtigt fint anlagte.
Antal sider: 546
Min læsetid: 2 uger
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner fortalt gennem troværdige enkeltpersoner.