Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen: Projekt Løkke

Biografi, Fagbøger

Lars Løkke har været statsminister i et årstid, da Sigge Winther og Tanja Frederiksens biografi udkommer. Det var før opgør med efterlønnen, og mens et valg pressede sig mindre på end netop nu. Klimatopmødet var netop overstået, og en lang række internationale toppolitikere og medier udlægger Løkkes forhandlingsindsats som katastrofal, kaotisk og pinlig. Mellem linjerne står, at hvis blot Connie Hedegaard havde fået lov til at køre biksen, ville vi ikke have nøjes med en ‘Copenhagen Accord’, men fået en rigtig Koyto-basker som først håbet.

Vi kommer også igennem bilagssager, privathospitaler, kommunalreform og andet saftigt stof. De to forfattere har talt med over 200 kilder, dog ikke Løkke selv, som ikke har ønsket at medvirke. Researchen er god, udlægningerne for det meste nuancerede, tonen af og til en anelse hård. I hvert fald er der langt til DR’s frikadelleportræt, men andet skulle nu også undre.

Det er for det meste både kvalmende og interessant at læse, hvordan de statslige embedsapparater og politiske pølseprocesser fungerer i den her slags ‘bag om’-bøger. Hvis man vil have rigtig interessant viden, skal man dog hellere læse den lille perle “Håndbog for statsministre” af Susanne Hegelund og Peter Mose .

Håndbog for statsministre handler om politisk ledelse. Hvordan man tager det politiske lederskab, der skal til for at samle et parti, vinde et valg og blive på posten.

De to forfattere har talt med ledere af større danske og internationale virksomhedere, professorer i ledelse og ikke mindst rigtig mange toppolitikere. Det handler ikke kun om den enkelte person, der skal genvælges, men om ledelse og om hvordan koncernen Danmark A/S, som de kalder det, bedst drives og udvikles.

En af bogens mindre, men sådan hyggeligt-interessante pointer er, at statsministre i gamle dage typisk var storebrødre med klassiske storebror-dyder: ansvarlighed, alvorlighed, struktur, ambitioner, præstationsorienteret og med hang til perfektionisme. Nutidens og fremtidens statsministre er snarere lillebror eller lillesøster. Kreative, holdspillere, samarbejdende, karismatiske, kommunikerende.

En sidste anbefaling i genren politisk litteratur er Mads Christian Ebbesen og Bo Bredsgaard Lunds “Det politiske superbrand”, som er en gennemgang af centrale danske politikere, og hvordan de performer på synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk, visioner, troværdighed og karisma. “Det politiske superbrand” er dog mere en fagbog og lidt mere politisk-strategisk-nørdet, men stadig med interessante analyser.



Reklamer

Anne Sofie Kragh: Fogh. Historien om en statsminister

Biografi

Min mand skrev speciale om den politiske biografi, og Fogh har derfor stået og kigget på mig på hylden i noget tid (det kan jo være en uhyggelig oplevelse).

Det var derfor også et fint gensyn (genlyt) med flere passager, som jeg har fået læst højt. Fx den om Fogh, der spiser pizza på gulvet med sin polske ven, de tårevædende barndomsminder fra det hårde liv på gården og den fiffige formulering, at bogen ikke har til formål at give Anders Fogh karakter, men at forstå hans karakter.

Det er en udmærket og ganske fair bog, og jeg læste for første gang, hvad det nu egentlig var med den der regnskabssag, der fældede Anders Fogh som skatteminister i sin tid. Også spændende at læse om vigtige bifigurer i Fogh’s liv, fx Claus Hjort, selv om man bliver helt træt ved tanken om, hvor meget udspekulerethed man åbenbart skal møde i dansk politik, selv fra sine egne partifæller.

Meget, meget interessant er det også, at Anne Sofie Kragh skriver så minutiøst om alle begivenheder i Anders Foghs liv, og så får vi lige på nogle ganske få sider historien om, hvordan han møder en polak på gaden i Berlin og drikker øl med ham og efterfølgende holder de jul sammen, uden at Kragh kommenterer noget som helst eller undrer sig særlig højlydt. Det bliver man ikke særlig meget mindre nysgerrig af.

Næste biografiprojekt er projekt Løkke.