April måneds bøger på mit natbord

Roman

April måned har budt på velskrevet og samtidig nedslående litteratur. Især Maria Gerhardt er jeg blevet svært begejstret for:

1: Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Jeg har nu læst hele Maria Gerhardts forfatterskab, og det er umådeligt trist af mere end én grund. Hun døde af kræft, alt alt for tidligt, og det giver en rå og rørende klangbund i hendes desperat-sande fortællinger i både “Transfervindue” og “Der bor Hollywoodstjerner på vejen”.

I denne bog fortæller hun om første møde med den kvinde, hun siden finder sammen med.

Historien skifter mellem ungdomsliv og voksenliv. Ungdomslivet, der på én gang er frustreret og sorgløst, og hvor stoffer, ulykkelig forelskelse og musik er kerneingredienser. Voksenlivet, hvor hun endelig får sin udkårne, men ubærligt nok også en dommedags-diagnose i samme åndedrag.

Det er så fint og skrøbeligt beskrevet og samtidig helt uden omsvøb.

2: Trisse Gejl: Ulvekvinten

Det er svært at komme lige efter Hollywoodstjerne-bogen (det hedder den i øvrigt, fordi de flytter fra Vesterbro til et stort rekreationshus i Gentofte – hvor der bor Hollywoodstjerner på vejen). Trisse Gejl er ellers en dygtig forfatter, og jeg har fået bogen anbefalet her på bloggen for flere år siden.

Bogen handler om Zoe, der sandsynligvis er maniodepressiv. Man følger hendes liv gennem øjnene på den netop forladte bedste veninde og den – på andre måder – temmelig forladte 9-årige dreng.

Bogen lykkes eminent i beskrivelsen af drengens omsorgsfulde kamp for ikke at ligge sine forældre til last: Når han lister ud for at tage en skål havregryn uden en lyd; når han fortæller faren, han spiller rollespil, mens han sidder i et træ og kigger på; og når han kommer til at sige nej tak til dessert, fordi han blev så glad for at blive spurgt.

Han gør så meget for, at de voksne ikke skal bekymre sig, at man i den grad gør netop det – bekymrer sig.

3: Nikolaj Zeuthen: Buemundet guitarfisk

Den buemundede guitarfisk er det mest sjældne af dyrekortene fra Føtex. Den mangler Stefans børn for at få fuld bog.

Stefan er forfatter og kan ikke lide at handle i Føtex, men han vil gerne gøre sine børn glade. Så han køber halvdyr elektronik og bytter det dagen efter. På den måde kan han få syv pakker dyrekort uden at lægge en krone i butikken. Han synes selv, det er smart.

Bogen beskriver fint, hvordan han spilder sin tid dag efter dag, og hvordan børnenes taknemmelighed er en lysende belønning, indtil de kommer op at skændes om, hvem der skal åbne den syvende pakke dyrekort og græder og smækker med dørene.

Resten af romanen blev for akademiker-vil-gerne-være-forfatter-og-laver-røvsygt-projekt-i-a-kassen-i-stedet-for… til min smag. For nedtrykt uden at være helt sjov nok til at bære det.

Reklamer