Fredrik Backman: Ting, min søn skal vide om verden

Klummer, Roman

Fredrik Backman er ham med “En mand, der hedder Ove” – en utroligt tør-sjov bog om en sur mand i et paracelhuskvarter, der hele tiden bliver forstyrret, når han vil tage livet at sig selv.

Backman er nu blevet far og har skrevet en Julie Lahme-lignende udleverende bog med ting, hans søn bør vide om verden. Kapitlerne har navne som “Ting, du skal vide om IKEA”, “Ting, du skal vide om Gud og lufthavne” og “Hvad du skal vide om at starte et band”.

Det er sjovt og letlæst og flyder som honning. To små tekstbidder her:

“Du kommer til at vokse op. Gå ud af skolen. Komme hjem og fortælle, at du ikke vil læse videre, fordi du vil “satse på bandet”. Eller åbne en bar. Eller en surfshop i Thailand. Du bliver piercet i øjet og får tatoveret en drage i røven og begynder at læse bøger om praktisk filosofi. Og det er okay. Det er okay, du er en idiot, mens du er teenager. Det skal teenagere være. Men du ved – det er alligevel sådan nogenlunde dér, jeg kommer til at sige til dig, at nu er det nok en god idé, at du flytter hjemmefra.”

Og den her, som jeg sprutte-lo over – mest pga, opbygget fnis fra de foregående sider:

“Hvorfor det ikke kan betale sig at diskutere med din mor

Jeg spørger, hvem der tager et glas Schweppes Bitter Lemon fra køleskabet, hælder indholdet ud, fylder vand og opvaskemiddel i, stiller det tilbage på køkkenbordet og går op i seng.
Din mor spørger, hvem, der står op om morgenen, ser et glas med noget, han tror, er ækel, doven Schweppes Bitter Lemon fra i går, og drikker det.
Jeg spørger, hvem fanden der ikke forstår, at opvaskemiddel og vand grangiveligt kommer til at ligne lidt dejligt doven Schweppes Bitter Lemon klokken ti minutter over seks om morgenen.
Din mor spørger, hvem der drikker et halvt døgn gammel sodavand fra et glas ved siden af køkkenvasken som det første klokken ti minutter over seks om morgenen.
Jeg spørger, hvad for en fucking idiot, der hælder opvaskemiddelvand i et drikkeglas.
Din mor konstaterer, at det da i hvert fald ikke er hende, der lige har drukket opvaskemiddelvand.

Hun vinder.”

Reklamer

Per L. Halstrøm: Jeg kører en omvej hjem gennem skoven

Roman

En fin lille ærlig og ligefrem fortælling om en ung mand, Sune, der møder moren til en død barndomsveninde i toget hjem fra Hamborg. Med hjælp fra hende får han langsomt forsonet sig med sin far, der ellers har drukket sig væk fra sin familie. Jeg ved ikke, hvor længe, bogen lige bliver hos mig, men den var god at læse. Der er meget fine beskrivelser af de små indre kampe undervejs, som fx her:

Den næste gang jeg besøgte min far og Gitte, fortalte han, at hvis det ikke havde været for hende, så ville han være død. Han kiggede på mig, på sådan en måde, mens han fortalte det, at jeg ikke kunne være i tvivl om virkeligheden i det udsagn. Jeg fik en fornemmelse i kroppen, som jeg ikke kunne huske at have mærket før. Det var, som om det skulle til at gøre ondt, men smerten alligevel ikke rigtig kunne tage sig sammen til at bide fra sig. Og jeg vidste, jeg skulle være hende taknemmelig, og det var jeg, men alligevel… Jeg fik lyst til at sparke til min fars stol, så han væltede bagover. Jeg fik lyst til at gøre noget, der kunne fjerne den følelse, jeg havde indeni, men jeg sad blot helt stille og kiggede ud af vinduet på det gamle egetræ, som om nogen havde bundet mig til stolen.

PS: Tak til Lou for lån af bogen:)