Lene Kaaberbøl: Kadaverdoktoren

Krimi, Roman

KadaverdoktorenPlottet  i Kadaverdoktoren er stærkt, uforudsigeligt og klamt (sådan noget med mider i næsen på døde mennesker, adr). Og Lene Kaaberbøl er virkelig god til at tegne personer.

Først og fremmest hovedpersonen Madeleine, som er datter af retsmedicineren Karno. Hun er kvinde i 1890’ernes Frankrig og vil gerne noget andet og mere end at opvarte sin far. Hun lister sig med til obduktioner og retsmøder, og da efterforskningen peger på byens kloster, får hun en sjælden adgang til at drive arbejdet videre.

Der er også belejlige klicheer, som når byens kommisær skal beskrives. Han er selvfølgelig rar, lidt for tyk, og det er klart ikke ham, der løser mysteriet. Men han er nuanceret og rund og som de andre personer elskelige og driftige.

I mellemtiden har jeg også læst…

Spellman Arkiverne…Lisa Lutz: Spellman-arkiverne
En amerikansk chicklit-roman med krimiplot. Hele familien er privatdetektiver, og når hovedpersonen Izzy får en ny kæreste, kan hun være stensikker på, at han bliver tjekket, fulgt op og fulgt efter. Det er en sød lille bog med godt med post-teenage-frustrationer, lister over ekskærester, og hvad der nu hører den genre til.

Broerne til verden

…Stig Dalager: Glemsel og erinding
En laaang bog (og der er flere i rækken) om den rejsende Jon Bæksgård, som for flere anmeldere er blevet et billede på en generation. Den er ret spændende, når den handler om Jon’s taxamøder i de sene nattetimer med fortabte skæbner, og når vi følger ham til Østtyskland på studierejse. Men der er også lange drømmesekvenser, hvor jeg må konstatere, at jeg selv sidder og dagdrømmer mig et andet sted hen. Jeg skal ikke læse den næste.

Reklamer

Ildefonso Falcones: Havets katedral

Roman

I overmorgen tager jeg til Barcelona, så jeg har læst de sidste 150 sider i al hast. “Havets katedral” foregår nemlig i Barcelona i 1300-tallet, hvor Folkets kirke, Santa Maria del Mar bliver bygget af svedende mænd med sten på ryggen. Nu glæder jeg mig til at se kirken og pladserne live 700 år senere.

Ellers er det lidt en min far-bog. Sådan én, som min far bliver revet med af, fordi man lærer om historien, mens man læser en hæsblæsende fortælling om mord og hævn og slaver og togter. Og sådan en bog, jeg synes, går lige lovlig meget op i at fortælle, alt hvad forfatteren ved om gamle dage og hellere skriver langt end lækkert.

Men den er ganske god for sin genre, og det er god underholdning at følge den – naturligvis – unge stærke, retfærdige og gode – Arnau på rejsen fra dreng til mand.

Hvis den bliver filmatiseret med Tom Hanks vil jeg overveje at se den, hvis den kommer i fjernsynet en dag, hvor jeg alligevel ikke skulle noget andet…