Katrine Marie Guldager: Bror og søster

Roman

guldagerJeg er en sucker for gode indledninger. Den der øjeblikkelige følelse af at vide, man nu er i selskab med en god bog. Bror og søster begynder sådan her:

Historien begynder med en lyd, med at en mand hører statsfængslets tunge dør lukke bag sig. Han spejder efter en velkomstkomité, der ikke er der. Han slår blikket ned og erkender, at han heller ikke kunne forvente det af dem: Han er blevet løsladt tidligere end forventet, og København er langt væk. Manden, der hedder Henry, beslutter sig for, at han vil gå ned til stationen, ikke bare for at spare penge, men fordi det er første gang i fire år, at han har kunnet træffe den beslutning selv: Jeg går.

Bror og søster er bind fem i en familiekrønike fra Køge. Jeg har læst den første (“Ulven”) og nu denne, og man kan fint læse dem uafhængigt af hinanden. Jeg husker det ikke som om, jeg var meget begejstret for “Ulven”, men den her har en rigtig god balance mellem en stærk historie, interessante personer og en flydende sprogstil, der leger lidt, men ikke peger så meget på sig selv, så man bliver forstyrret som læser. Jeg får helt lyst til at læse de tre ind imellem.

Reklamer

Hit med en indledning!

Artikel, Magasin

Hej søde mennesker, der kigger forbi.

Jeg skal skrive en artikel til RetorikMagasinet om gode indledninger på dejlige bøger. Vil I ikke hjælpe?

Jeg kan selv fx lide Helle Helles “Dette burde skrives i nutid”:

Jeg skrev for meget om det trappetrin.

og Hanne-Vibeke Holsts “Undskyldningen”

Når Thorvald vågnede, nøgen under den tunge dundyne, udstrakt på ryggen med erektionen strunk pegende mod navlen, var det altid og uanset de mørke skyer, der i disse år trak sig truende sammen over Europa, med følelsen af at være en lykkelig mand.

Men jeg vil jo rigtig gerne have masser af eksempler!

Hvis I har ét eller flere, jeg må bruge, vil jeg blive rigtig glad for en kommentar her til indlægget, alternativt en mail til leneholst@gmail.com.

Så sender jeg en tak med fingerkys!