Karl Ove Knausgaard: Min Kamp 1

Autobiografi, Roman

knausgaardBedre sent end aldrig. Nu kom jeg i gang med Knausgaard, hvis livsværk står på bogreolen her i stuen.

Min kamp veksler mellem helt geniale småbetragtninger (fx det at alt, hvad der handler om død, befinder sig i stueetage og kælder), lange fortællinger om ungdom, som man kan svælge i, og så nogle lidt ligegyldige hverdagssamtaler.

Der er en hårfin grænse mellem geniale hverdagsbetragtninger og trivielle gengivelser af levet tid. Knausgaard står på kanten af den, og for langt det meste til den gode side.

Det er en bog, der ikke rigtigt handler om noget, ligesom livet, som det beskriver. Det sker det, der sker. Der sker bl.a. en ungdom, hvor livet handler om at smugle øl ud i en pose og komme hen til nabobyen nytårsaften. Der sker en afsked med en alkoholisk far og en udrensning af død og forfald fra farmorens hus, hvor han boede.

Det er billeder, der sætter sig fast i hukommelsen, og det er altid et kvalitetskriterium hos mig, der læser både meget og hurtigt, så noget af det af og til fiser ind ad det ene øre og ud af det andet.  Nu lige en pause inden den næste.

Reklamer

Karl Ove Knausgaard: Min kamp

Biografi, Roman

En norsk erindringsroman i seks tykke bind. Nummer to er netop blevet oversat til dansk, og de andre er på vej. Hmm… jeg er ikke nødvendigvis med hele vejen i mål.

Da Karl Ove Knausgaards roman først udkom, roste mange anmeldere den til skyerne, mens andre forfattere skumlede over, at man kunne få så meget anerkendelse for bare at skrive langt og udlevere så meget af sig selv.

Og det er lidt langt i spyttet. Det er fint og ærligt og meget lige ud af posen (‘nu sidder jeg her, Karl Ove Knausgaard, og skriver, mens min kone laver kaffe’-agtigt), og store dele af bogen handler om et kompliceret forhold til Karl Oves far. En klassiker.

Der, hvor jeg kan lide bogen, er, mod sædvane, der hvor den bliver lidt lommefilosofisk. Fx undrer han sig over et par sider over den måde, vi behandler vores døde på. Er der nogen særlig grund til, at de skal så tæt på jorden som muligt, så snart de er døde? Kan man forestille sig en bedemandsforretning på anden sal? Kan man forestille sig, at hospitalernes ligrum er andre steder end i kælderen?

Men der er ikke helt nok af hverken det ene eller det andet til at jeg rigtigt er med.