Stine Pilgaard: Min mor siger

Roman

Forside Min mor siger♥♥♥♥

Jeg fik denne bog anbefalet af min veninde Emilie, efter vi begge havde læst Stine Pilgaards “Lejlighedssange”. “Min mor siger” er Pilgaards første roman, men ligeså sprogligt stærk og sjov, som den næste, der blev hendes gennembrud.

Hovedpersonen er blevet forladt af sin kæreste. Hun flytter hjem til sin far, men det er moren, der fylder i dialogen. Jeg ville ønske, jeg kunne gengive uddrag af det, men bogen er allerede tilbage på biblotekshylden. Det er lige på kornet, mundret og genkendeligt.

Samtidig er der små, indbyggede referencer til 90’er-sange (fx Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig), som det er svært ikke at smile af.