Suzanne Collins: Dødsspillet (Hunger Games)

Børne- og ungdomsbøger, Roman

DødsspilletJeg læste Dødsspillet, mens jeg lavede mad, mens jeg talte i telefon, og mens jeg bar min søn ud i barnevognen. Jeg lovede hele tiden min mand, at jeg ville lægge bogen fra mig og være nærværende, når jeg nåede til næste kapitel, men opdagede så, at jeg alligevel var kommet til at læse videre, for lige præcis her kunne man da umuligt stoppe.

Det er Fluernes Herre møder X-factor møder George Orwell møder Ronja Røverdatter.

Fattige børn slås til døden i et tv-transmitteret show, og vinderen er den sidste, der overlever.

Det er noget så sjældent som en amerikansk teenageromanserie uden vampyrer. Jeg er virkelig ikke fan af fantasygenren, men i Hunger Games (ja, det er den, der er filmatiseret med J-Lo) lykkes det at opbygge et univers, som er så tilpas tæt på virkeligheden, at man bliver revet med, og samtidig sat hen i en fremtidsramme, så der er plads til fantasi.

Bøgerne foregår, efter Nordamerika er brudt sammen, og der er oprettet 13 distrikter, som styres fra hovedsædet i Capitol. Hvert år udtrækkes to børn fra hvert af distrikterne til at deltage i Dødsspillet, hvor de slår hinanden ihjel for at overleve selv og for at underholde beboerne i hovedstaden.

Trilogien består af Dødsspillet, Løbeild og Oprør. Som altid er den første bedst, men de to andre er klart også værd at læse.

Reklamer

Kathryn Stockett: Niceville

Roman

Niceville kunne godt blive sådan en bog, man skal læse i gymnasiet, ligesom vi i sin tid læste To kill a mockingbird. Den er sådan en fortællingen om historien-bog, hvor vi følger tre kvinder – to sorte hushjælpere og en hvid kvinde, og deres stille kamp mod racediskrimination. Sværdet er litteraturen, og kampen vindes med håb, vilje og stædighed. Fjenden er de hvide fruer og deres adskilte toiletter, teapartys, velgørenhedsfester og hykleri.

Det hele foregår i Sydstaterne i 60’erne. Yes, 1960’erne. Meget kort tid siden, lidt på den måde, hvor man distancerer sig, fordi det alligevel er så fjernt. Indtil man kommer i tanke om, at det er det ikke.

En fin bog, der godt kan anbefales.

PS: Tak for lån til Asli