Så længe jeg skal ind ad din dør

Noveller

sosuTi forfattere har fulgt ti sosu’er i Københavnsområdet, og det er der kommet en fin lille novellesamling ud af.

Den bedste er ikke engang “Jeg skal ikke tørres, din dumme neger”, selv om det er en meget lovende titel. Tværtimod kan jeg godt lide, at mange af novellerne er meget fine i deres antydninger og stille beskrivelser af en arbejdsplads og ikke mindst nogle borgere, som er på vej herfra. Fælles for de fleste er ikke overraskende minuttælleriet og en integritet og arbejdsstolthed hos medarbejderne, der ikke kan tælles i tid.

Se mere på Stemmer til et stumt fag, hvor man også kan høre novellerne som lydfiler.

Det er gode forfattere, der er med. Fx Thorstein Thomsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Reklamer

Thorstein Thomsen: Lyngbytrilogien

Roman

Denne her er en skylder fra før sommerferien og er endnu en dejlig trilogi. De tre bøger er  “Bare vi har hinanden”, “Roser til mor” og “Han er min bror”, og de fortæller hver sin hverdagshistorie, der forgår omkring samme boligblok i Lyngby for nogle årtier siden.

De er alle tre gode, men den første om Gibber (Thorstein) og hans hyggelige, småkriminelle stedfar, der tager sønnike med ud for at sælge støvsugere, er nu den fineste. Det stråler ud af bogen, at det er virkelige liv fra Lyngby, og rigtige børn, der har leget nede i gården. Da de er i Tivoli, brækker Sven sig ned af sig selv.

“”Det var ikke på grund af sørøverskibene,” var det første, han sagde. “Sørøverskibene var sjove. Det er noget, jeg har spist hjemmefra. Noget rådden fisk.””

Roser til mor, men intet arbejde
I “Roser til mor” er der ingen, der spiser rådden fisk, til gengæld bliver Michael taget med ud for at spille gammel, muggen musik med sin far. De optræder med nummeret “Roser til mor”, selv om Michael helst vil være med i et rockband. Og Michaels mor vil måske helst prøve at komme lidt ud i verden:

“Hun ventede  til de alle tre var midt i maden. Så sagde hun henkastet: “Fru høj har fået arbejde.” Hun drak af Ribenasaftevandet.
“Har hun det? Hvor?”
“På Hartmanns. Hun gik simpelthen derned og spurgte. Hun begynder på mandag.”
Harry så ikke op. Med mad i munden sagde han: “Skal hun være arbejderske?”
Grethe nikkede.
“Hvorfor det?”
“Ja, dels er det selvfølgelig noget økonomisk. Og så er drengen jo for længst flyttet hjemmefra, og hun føler ikke, at der er nok at rive i…”
“Det tror jeg gerne. Der er sikkert ikke meget liv i Hr. Høj.”
“Harry!”
“Jaja, men altså.” Han lo svagt. “Jeg ved, de laver æggebakker dernede. Æggebakker! Skulle det virkelig være nødvendigt?”
Hun sagde: “Det…” og gik i stå, skuffet over hans reaktion.”

Flere gode
Man kan læse bøgerne hver for sig eller som samling. Jeg kan også varmt anbefale “Sne på hendes ansigt”, som Thorstein Thomsen har skrevet. Det er en familiehistorie med nogle grimme hemmeligheder, og den er ret gribende. Plus “Den, der hvisker, lyver”, som dog står lidt svagere i min erindring. Den handler om en boghandler, som bliver hvirvlet ind i nazismen i 30’erne.  Til gengæld nåede jeg aldrig til slutningen af  “At elske Charlotte”.