Puk Damsgaard fik tidligere på året Cavling-prisen for sine Syrien-reportager og bogen “Ser du månen, Daniel”.
“Hvor solen græder” er forløberen til denne, uden at de to dog er forbundet i persongalleri m.m.
I fortællingen møder vi en række personer, som er en del af det folkelige oprør imod den syriske regering. Særligt storbykvinden Nour bliver beskrevet med en blanding af venskabelig empati og nøgtern, journalistisk realisme.
Det er en virkningsfuld fortællemåde, hvor vi får en flig af oprøret indefra, og Puk Damsgaard lægger ikke skjul på, at hun selv er bange for at opholde sig et så krigshærget og ubarmhjertigt sted. Alligevel bliver hun ved med at vende tilbage, fordi hun mener, det er vigtigt, historien bliver fortalt.
Jeg kan varmt anbefale det her øjebliksbillede fra en krig, der på én gang er tæt på og langt fra vores liv.
Ordtryk 