Trilogien om Jarle fra Stavanger består af “Kompagni Orheim, “Mig og Yngve” og “Charlotte Isabel Hansen”. Jeg læste den for første gang for 12 år siden og har lige snuppet dem igen, og det er simpelthen så godt! Informations anmeldelse kaldte det i sin tid for “en overbevisende norsk generationsroman”. Hvis du ikke allerede kender dem, så afsted med dig på biblioteket!
I første roman følger vi Jarle i 9. klasse, hvor han øver sig i det med pigerne, det med musikken og det med revolutionen. Der er fuld skrald på grimt tøj, stådreng og dårligt hår, og det er så sjovt og kærligt beskrevet, så man kun kan holde af det. Samtidig får vi det socialrealistiske indblik i en familie, som kun lige hænger sammen, og hvor faren, den gemytlige gymnasierektor, er weekendalkoholiker fra fredag eftermiddag til søndag aften.
I “Mig og Yngve” går Jarle i gymnasiet, har fast kæreste og et band med vennen Helge. Der er kommet styr på hormonerne og revolutionen. En dag starter en ny dreng i klassen, og Jarle, der altid har været optaget af bryster, bliver nu fascineret, måske endda forelsket. Nu vil han pludselig gå til tennis og lytte til popmusik, og så er verden af lave! Man holder ikke mindre af nummer to end af den første bog. “Mig og Yngve” blev filmatiseret for nogle år siden – bestemt også anbefalelsesværdigt.
Treeren “Charlotte Isabel Hansen” har jeg kun lige vendt de første par sider i. Her er Jarle blevet 25 år og studerer litteratur på universitetet. Indtil videre er også den utroligt godt selskab.
Jarle-trilogien er en generationsfortælling fra 90’erne, og for alle os, der har været unge i det årti, er den et fantastisk gensyn med musikscenen, moden og livsstilen.
Ordtryk 