Britt Bennett: The vanishing half

Anbefalinger, Bøger fra 2020, Roman

Tvillingerne Desiree og Stella Vignes vokser op i den lille by Mallard i Louisiana. Den er så lille, at den ikke optræder på de officielle kort, og da de to tvillinger forsvinder en nat, ved hele byen det næste morgen.

Bogen begynder, da den ene tvilling vender tilbage til Mallard med sin datter. Hvad der er sket, hvorfor de tog afsted og hvad der er blevet af den anden søster, bliver langsomt viklet ud over bogens sider, som et knudret garnnøgle, tråd for tråd. Vi følger to (tre) generationer af kvinder og deres forgreninger af liv på tværs af USA. Tvillingerne er ‘light skinned’ sorte, og det bliver kernen i begges livslange identitetssøgen – den ene lever som sort og den anden som hvid.

Britt Bennett skriver, så man altid har lyst til at læse næste kapitel – med indlevelse i sine karakterer, gode plottvists og vedkommende dilemmaer. Centrale temaer er identitet, mødre, døtre og søstre samt sydstaternes raceproblematikker.

Bogen får en klar anbefaling herfra. Jeg læste den på engelsk på opfordring fra en meget entusiastisk engelsklærer:-). Hvis man ikke har noget imod at læse engelsk, vil jeg gerne anbefale det videre. Særligt fordi en del citater er skrevet på sydstatsdialekt (“she aint gonna… etc.”), som svært lader sig oversætte.

På dansk hedder The Vanishing Half “Det, der skiller os ad”. Bogen er udgivet i 2020.

Jesper Stein: Rampen

Autobiografi, Bøger fra 2020, Roman

“Jeg skal skrive om mit liv med mine forældre. Det er det, jeg kan nu,” skriver Jesper Stein på første side. Manden, der er kendt for tempofyldte københavnerkrimier som Aisha, Akrash og Solo, har skrevet en dybt personlig fortælling om sin opvækst i Risskov.

“Jeg går rundt langs Christianshavn Kanal med en fremmed nøgle i lommen og en følelse af afslutning i min krop. (…)
Jeg er ikke syg.
Jeg er holdt op med at drikke. Jeg er blevet skilt. Min mor er død.
Det er derfor, jeg er bange.”

Uddrag fra bogen

Skrivehåndværket er i orden, og romanmaterialet er fyldigt. Jeg bliver aldrig træt af at læse opvæksthistorier; den særlige usikkerhed, der præger teenageårene, venskaber, kærester, sex og relationen til forældre, der enten er der for meget eller for lidt.

Skilsmisse i Risskovs bedre borgerskab

Jesper Stein vokser op i huset på Rampen i Risskov sammen med mor Jytte, far Finn og broren Peter i midten af 60’erne. Finn er dansklærer i gymnasiet, og hans studerende ser op til ham for hans viden og fortællegejst. En dag ser Jesper sin far og en studerende i en intim situation hjemme i stuen, og det bliver starten på enden på forældrenes ægteskab.

Moren, som indtil nu har været den faste klippe og omsorgsfulde forældrefigur, bliver bitter og drikfældig og mister grebet om forældreskabet. Den unge Jesper beskriver sine glade barndomsminder fra en svunden tid – med morgenbrød i sengen om lørdagen; “Jeg hadede det. Krummer i sengen,” siger min mor nu. Ikke kun nutiden og fremtiden bliver revet over, mens også fortiden devalueres, og bitterheden varer ved i over 20 år. Enkelte steder på grænsen til overgreb, mange steder et entydigt omsorgssvigt.

Imens er den joviale, konfliktsky far flyttet ind hos Gitte og overser sine to drenge. Her er fraværet af interesse og omsorg det største svigt – ligesom rødvinskartonerne også her tømmes hurtigere end vandflaskerne.

Romanen følger Jesper, begge forældre og lejlighedsvis også broren helt til forældrenes død og begravelse med kort tids mellemrum og opholder sig også mod slutningen kort ved Jesper Steins eget alkoholmisbrug, da han er blevet en kendt forfatter og turnerer rundt i Tyskland. Endelig med sin fars anerkendelse, men også med hans misbrug som en livslang følgesvend.

Hvis du endnu ikke har læst Jesper Stein, kan du hoppe på her – eller begynde med hans første krimi “Uro”, der introducerer politimanden Axel Steen.

Politikens forlag, 2020

Simone de Beauvoir: De uadskillelige

Roman

En lille kompakt sag på mindre end 200 sider fra den franske forfatter bag “Det andet køn”.

“De uadskillelige” er udgivet i 2020, 34 år efter Simone de Beauvoirs død, og den er meget nutidig i sin skrivestil. Det er en personlig fortælling om et tæt venskab mellem to vidt forskellige piger, Sylvie og Andrée.

Sylvie udvikler en slags venindeforelskelse i Andrée, mens Andrée er mere troløs og uforudsigelig i relationen. Modsat er Sylvie den rolige, faste støtte, som Andrée får brug for i flere faser af deres unge liv.

“De uadskillelige” er velskrevet og relevant, men ikke min største anbefaling fra dette års læsehylder. Genre- og temamæssigt kan den minde om en bog som Sally Rooneys “Samtaler med venner”.

Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara

Bøger fra 2020, Roman

Jeg var glad for Ida Jessens Hvium-trilogi og novellesamlingen “Postkort til Annie”. Jeg kaster mig derfor ind i hendes bøger med en stærk forventning. Denne her fik jeg anbefalet af en bekendt, og efter de første 30 sider måtte jeg vende tilbage til hende:

Mig: Jeg har læst 30 sider, og den er megalangsom. Jeg har brug for en peptalk til at læse videre!
Camille: Den bliver ved med at være langsom alle 500 sider, men Ida Jessen kan noget med personkarakteristik. Giv den lige 20 sider mere.

Så jeg gav den 20 sider mere, og snart havde jeg læst 100, og så blev jeg alligevel betaget af den her ret utraditionelle bog fra Ida Jessens hånd.

Handlingen udspiller sig i 1754 og handler om den tyske kaptajn Ludwig von Kahlen, der træffer aftale med den danske konge om at forsøge at opdyrke den jyske hede. Der er ikke så mange mennesker, der vil være i hans selskab, og som tror på det håbløse projekt at få noget til at gro i den golde, lyngfyldte jord. Men han tager pigen Anmai Mus til sig og siden kommer også husholdersken Ann Barbara til. Sammen bliver de en slags familie. På rollelisten er også Schinkel – en dameglad, drikfældig indsmigrende psykopat-nabo, og Søren Thestrup – den rolige, uduelige præst og gode ven til Kaptajnen.

Jeg er vokset op i en landsby tæt på den jyske hede. Kongenshus og Hald Hovedgård, der optræder i bogen, er en del af mit barndoms landkort. Men jeg kender heden som noget der bare er i baggrunden og har aldrig interesseret mig for den. Historien om, hvordan heden blev opdyrket er fascinerende, men du skal først og fremmest læse “Kaptajnen og Ann Barbara” for at fryde dig over Ida Jessens evne til at tegne mangefacetterede personer og ramme en sproglig stil, der på én gang er troværdig for 1754 og humoristisk nutidigt.

Katrine Grünfeld: Værelse samlet af kvinder

Bøger fra 2021, Roman

Jegpersonen i “Værelse samlet af kvinder” er nyskilt og ved at finde sine ben i det nye liv. Hun flytter ind hos sin veninde, som er samme sted i livet og samler kvinderne i sit liv i bestræbelsen på at starte forfra, når man er midtvejs.

Der er nogle fine brudstykker i bogens passager, som fx her:

“På cykel på vej til arbejde, kæden falder af, alligevel ser hun op, det er ham, der cykler på den anden side af gaden, hans hår, det er klippet anderledes.

Der cykler hendes mand, som en fremmed hun ved hvad har i sine lommer.”

Skrivestilen er kortprosa a la Tine Høeg, og det virker godt i størstedelen af romanen. Men formen kan også komme til at fylde. Jeg bliver altid lidt irriteret på romaner, hvor personerne hedder “hun”, “manden”, “M” og “ham”. Jeg ved ikke, om det skal almengøre eller distancere. For mig virker det som nogen, der ikke har gidet gøre sig umage, selv om jeg godt ved, det slet ikke er tilfældet.

En udmærket bog om et sted i livet, vi sjældent hører om, men ikke en entydig anbefaling herfra.

Tove Ditlevsen: Barndommens gade

Roman

Jeg har en tendens til at være “nutidssnobbet” i mine bogvalg og læser helst romaner, der stadig er varme fra trykpressen. Jeg har måske en forestilling om, at jeg bedst kan identificere mig med personerne i romaner, der er skrevet i min tid – og af kvindelige forfattere på min egen alder. Ikke så djævelsk horisontudvidende, hvis man skulle kigge lidt indad.

Så meget desto mere blev jeg overrasket, indfanget og overvældet af ømhed og power på én gang, da jeg læste Tove Ditlevsens “Barndommens gade”. Hun skriver så hverdagsligt og samtidig poetisk, så man kan slå op på en tilfældig side og læse højt og blive glad over det gedigne håndværk.

Jeg har selv boet på Vesterbro i området omkring Enghave Plads for en kort periode, og det tilføjer en ekstra nysgerrighed over for gadelivet fra Tove Ditlevsens barndom: Vaskekoner, gammelt brød fra bageren tidligt om morgenen, kolde tæer, koks og kyssen i porten.

Vi følger Esters liv fra barn til ung og det helt spæde unge voksenliv. Hun har en sjælden kombination af fandenivoldskhed og sørgmodig ikke-tro på sit værd i livet. Det er som om barndommens gade ikke slipper sit tag i hende, selv om hun flytter væk fra den.

Tænk at den skulle stå 16 år på husets bogreol, før de gode ladies i min kulturklub sagde, at det var tid til at læse Tove Ditlevsen. Tak for det.

Udgivet i 1941 på Forlaget Hasselbach.

Mhairi McFarlane: Hvis bare du var min

Bøger fra 2020, chick-lit, kærlighedsromaner, Roman
Mhairi McFarlane Hvis bare du var min bogforside

Laurie og Dan har været kærester et halvt liv, da han slår op med hende. De deler hjem, liv og arbejdsplads og beslutter i starten, at de ikke behøver sige noget til nogen. Da det pludselig siver, er det som en bombe under det sladdervorne advokatfirma.

Laurie indgår en atypisk alliance med kontorets charlatan/scorekarl/hvad nu den slags hedder nu til dags. De lader som om, de er kærester – for at gøre eks’en jaloux og for at øge Jamies chancer for forfremmelse.

Den kvikke læser ved godt, hvordan bogen slutter, når man er nået til side 20, men Mhairi McFarlane skriver så charmerende, at man altid har lyst til at følge med i hele den knudrede vej derhen.

Andre bøger af Mhairi McFarlane her på bloggen med ligeså intetsigende titler:
“Du må aldrig glemme mig”
“Det er ikke mig, det er dig” – og “I det øjeblik var jeg din”

Dy Plambeck: Til min søster

Bøger fra 2019, Roman

“Til min søster” er en hyldest til søsterskabet, både det nære familiære og det store søsterskab mellem kvinder i verden.

Romanen er delt i to dele. I første del følger vi Ayas graviditet og fødsel og ikke mindst dagene på barselshotellet. Her deler hun i stil med Olga Ravn alle de blodige, uromantiske dele af de første dage med en nyfødt. Søsteren Andrea er med som opbakning i fraværet af den mand, som ikke var interesseret i at blive far.

Aya er historiker og arbejder på en bogintro om J.P. Jacobsen. I den sammenhæng bliver hun suget ind i historien om J.P. Jacobsens ungdomsromance Anna. Bogen flettes sammen med uddrag af breve, som Anna skriver til J.P. Jacobsen og hendes tiltagende sindssyge, undervejs som hun bliver afvist og overset i relationen.

I romanens anden del tager Andrea med Aya på historikertræf i Sverige for at passe datteren Nola. I de svenske skove kommer de to søstre tættere på hinanden, og læserne får udfoldet historien om Andreas relation til Mark, der har udsat hende for psykisk og fysisk vold.

Jeg googler ofte bogtitler og forfattere, når jeg har vendt sidste side i en roman. Denne gang gjorde jeg det for at se, om Dy Plambeck har nogen i sit liv – en søster, tænkte jeg – der havde været igennem et lignende forløb. Romanen beskriver det så nært og indlevende, at jeg havde svært ved at forestille mig, at det var ren fiktion. Det lader dog til at være tilfældet.

Helt bestemt den bedste bog jeg indtil nu har læst af Dy Plambeck.

Jesper Wung Sung: En anden gren

Bøger fra 2017, Roman
Bogforside En anden gren

“En anden gren” handler om de første kinesere, der kommer til København i starten af 1900-tallet og stilles til skue i kineserbyen i Tivoli. Én af dem er Jesper Wung Sungs oldefar San Wung Sung.

San rejser med dampskib fra Canton i Kina med sine fars skriveredskaber og et håb om at kunne sende penge hjem til familien. En dag står en pige i køen til den lille skrivepult i Tivoli, hvor han giver gæsterne kinesiske tegn med hjem. Pigen er Ingeborg, som skal blive Jesper Wung Sungs oldemor.

I begyndelsen mødes de på hver sin side af gitteret til Tivoli, men med tiden finder San et træ, som kan hjælpe ham hen over gitterporten. Deres første stævnemøde er i en robåd på Søerne efter lukketid, og da San har udstået sin sæson i Tivoli, sender han alle pengene hjem til sin familie og bliver i København.

De to flytter ind i fugtige kældre og smalle tørrelofter og lever fra hånden til munden. San bevarer sin værdighed og laver te med langsomme bevægelser, uanset hvor meget han bliver udsat for spåt, hån og fysiske overfald. Og Ingeborg står last og brast ved hans side, selv når familien beder hende vælge mellem dem og ham.

En anden gren

“En anden gren” er en betegnelse fra bogen “Æstetisk træ over den menneskelige race”, som Ingeborg finder frem på biblioteket. Det er oplevelsen, som går som en rød tråd gennem bogens 554 sider: At San er anderledes – fra en anden gren.

Jesper Wung Sung skriver eminent godt – ikke for floromvundent, men realistisk, med indføling og uden sentimentalitet for sine forfædres usle vilkår.

Romanen er udgivet i 2017. Året efter kom Malene Ravns roman “I dine øjne”, som også omhandler de første kinesiske immigranter i København. Bestemt også en læseværdig oplevelse.

Coronalitteratur

Bøger fra 2020, Krimi, Roman

Jeg køber ikke så tit bøger, fordi husets hylder allerede er propfyldte. Derfor glæder jeg mig som et lille barn, til bibliotekerne åbner rigtigt igen. Jeg skraber i øjeblikket bøger sammen, når jeg er på besøg hos familie, eller når jeg går forbi bogkasser på vejen. I Utterslev Mose har en venlig sjæl endda sat et lille skab op, der fungerer som minibibliotek.

Jill Mansell: To The Moon and Back

Fra min søsters boghylde. En af den slags bøger, der er slugt på et par dage. I genrefamilie med Jojo Moyes og Mhairi McFarlane.

Bogen handler om Ellie, der mister sin mand i et tragisk trafikuheld kort efter deres bryllup. Hun gennemgår en stor sorg, og vi følger hende, mens sorgen langsomt letter, og hun åbner sig for verden igen. I den proces skaffer hendes ex-svigerfar Hollywood-stjernen hende et sted at bo, og naboen sørger for, at hun får et job. På jobbet møder hun den charmerende Zack.

Men kan hjertet åbne sig igen? Ingen spoilers her…

Håkon Nesser: Menneske uden hund

Fra min fars boghylde. En blød krimi fra 2006, hvor fokus mere er på personskildringerne end på de makabre handlinger.

I centrum for historien står familien Hermannson, der i det store hele ikke bryder sig om hinanden, men er for høflige til at sige det ligeud. Til en rund fødselsdag forsvinder den ene søn, og siden kommer der lidt mere kød på familiesagaen. Den er dog ikke velresearchet og mindeværdig som en Sissel Jo Gazan-roman, ligesom den ikke rummer spændring på højde med en Stieg Larsson-krimi, så i det lys bliver det lidt gennemsnitligt.

Håkon Nesser er svensk og har skrevet adskillige krimier, herunder Van Veeteren-serien. “Menneske uden hund” er den første selvstændige bog i serien om vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti – og i øvrigt den første Nesser-krimi, jeg har læst.

Caroline Albertine Minor: Hummerens skjold

Fra bibliotekets boghylde. Da biblioteket åbnede en smal låge for udlån til studie og skole, var jeg så heldig, at en gammel reservering blev sat frem til mig. Jeg havde store forventninger til Hummerens skjold, men gjorde den måske uret ved kun at læse 5-10 sider ad gangen før sengetid. Under alle omstændigheder skuffede den mig.

Det er en ambitiøs lille sag, der over knap 300 sider vil fortælle historien om tre søskende og en fjerde hovedperson; den clairvoyante Bee Wallens. Særligt Bee forvirrede mig, fordi det ikke var tydeligt for mig, hvordan hun passede ind i historien. Karaktererne kunne hver især rumme stof til deres egen bog, særligt den ene søster Sidsel, som er enlig mor og konservator på et museum. Men den opdelte historie blev for fragmenteret for mig. Jeg vil dog gerne give en anden roman af Minor en chance, for skrivestilen fejler intet.