Online markedsføring. Den store grundbog

22 Jun

Online markedsføringJeg fik aldrig nævnt denne fantastiske fagbog her på bloggen, fordi jeg i sin tid anmeldte den for Kommunikationsforeningen.

Nu har den fået en revival hos mig, fordi jeg er i gang med SEO og Adwords for uddannelser og kurser hos Kursuscenter Sputnik, og den er lidt af en guldgrube.

Det er Anders Hingeberg, Jakob Hebsgaard og Camilla Kjærsgaard Pedersen, der har skrevet en virkelig let tilgængelig guide til online markedsføring, som indeholder kapitler om f.eks. SEO (søgemaskineoptimering), Adwords (Google-annoncer), Analytics og markedsføring på sociale medier. Jeg slugte det hele råt, men man kan også bruge den som opslagsværk, hvis man blot har brug for at dykke ned i én af disciplinerne.

En anden guldgrube i online markedsføring er gruppen ‘SEO-nørder – den hårde kerne’ på Facebook, som jeg varmt kan anbefale at melde sig ind i. Medlemsantallet i gruppen vidner om, at det ikke kun er den hårde kerne, men også begynder-nørder som mig, der læser med.

Ida Jessen: En ny tid

18 Apr

Ida Jessen en ny tid“En ny tid” foregår i Thyregod, og her kommer en lille quiz:

Er Thyregod:

A. Ida Jessens barndomsby

B. Grundvigs barndomsby

C. Den by, som julekalendern “Pagten” foregår i?

Svaret er… da da da da… alle tre.

Og det her med Grundtvig er ikke helt ligegyldigt. Romanen er nemlig bygget op om en ung lærerindes første job på en nyoprettet friskole. Man får fortællingen i tilbageblik, nu hvor hendes mand, distrikslæge Vigand, ligger for døden, og hun gør status over de valg, hun har truffet, og de valg, livet har truffet for hende.

Jeg er ret vild med Ida Jessens skrivestil. Jeg kan desværre ikke citere noget, for det var et 14-dages lån på biblioteket, som er røget retur igen, men mens jeg læste den, havde jeg lyst til at citere det hele. Hun kan den der særlige balance mellem at skrive i et helt almindeligt og præcist sprog, som ikke bliver for forfatterskoleprætentiøst, og samtidig stille nogle spørgsmål, der går lige i maven.

Bogen giver et fint billede af en landsby i 1920-30’erne og en ung kvindes stille oprør på cykel gennem friskolelivet.

Puk Damsgaard: Hvor solen græder

4 Apr

pukPuk Damsgaard fik tidligere på året Cavling-prisen for sine Syrien-reportager og bogen “Ser du månen, Daniel”.
“Hvor solen græder” er forløberen til denne, uden at de to dog er forbundet i persongalleri m.m.

I fortællingen møder vi en række personer, som er en del af det folkelige oprør imod den syriske regering. Særligt storbykvinden Nour bliver beskrevet med en blanding af venskabelig empati og nøgtern, journalistisk realisme.

Det er en virkningsfuld fortællemåde, hvor vi får en flig af oprøret indefra, og Puk Damsgaard lægger ikke skjul på, at hun selv er bange for at opholde sig et så krigshærget og ubarmhjertigt sted. Alligevel bliver hun ved med at vende tilbage, fordi hun mener, det er vigtigt, historien bliver fortalt.

Jeg kan varmt anbefale det her øjebliksbillede fra en krig, der på én gang er tæt på og langt fra vores liv.

Morten Pape: Planen

29 Mar

morten-papeMorten Pape vokser op i Urbanplanen. Han har et lyst hoved med nogle runde briller midt hen over næsen og kunne måske være blevet til noget stort, hvis han var vokset op et andet sted. Nu bliver han det måske alligevel. Han har i hvert fald fået mange roser for sin debutroman Planen, og det er ganske velfortjent.

Han vokser op i en familie med den slags svigt, der ‘ikke er så slemt’. Han bliver hverken slået eller misbrugt, men ‘bare’ overladt en del til sig selv af en psykisk syg mor, der ofte lader ham og hans søskende vide, hvor stor en belastning det er at være mor til dem, og en far, der griner sig fjoget igennem tilværelsen uden at tage ansvar for noget i mere end fem minutter ad gangen. Det er bestemt slemt og alt for almindeligt.

I ‘Planen’ følger vi Morten Pape fra de tidlige skoleår og til et godt stykke ind i ungdommen, og der er mange nedslag, man kunne gøre. Det, der dog sidder stærkest i min bevidsthed, er beskrivelserne af en folkeskole, der er udsat for 100% børneanarki. Hvor de voksne bliver mobbet ud og truet på livet, og hvor gårdvagt er lig med bøllebank. Der er langt til drømmen om den danske folkeskole.

Og hvad gør man så? Glæder sig over, at man ikke bor i Urbanplanen, lægger et lod mere på den side af vægten, der hepper på den lokale lilleskole, chokeres over rigets tilstand, beslutter i sidste øjeblik ikke at tage til en forfatteroplæsning på villabiblioteket med de andre i Politiken-segmentet, går ud i sin villahave og planter nogle forårsløg og tænker på, hvad man skal læse næste gang. Bum. Lidt klogere på verden, præcis lige langt fra at gøre noget ved den.

Majgull Axelsson: Den, jeg aldrig var

13 Jan

“Den, jeg aldrig var” er en eksistentiel roman med Sliding Doors-tematik (hvis man må være så banal), om hvad der ville ske, hvis man havde truffet nogle andre valg, eller hvis livet havde artet sig på en anden måde.

Hovedpersonen er Mary-Marie. En voksen kvinde, der enten sidder i fængsel for drabet på sin mand eller er blevet minister og lever med selvsamme mand, som er totalhandicappet efter et fatalt luderbesøg.

Plottet fungerer rigtigt godt, selvom strukturen nødvendigvis er kompleks.

Det, som især fascinerende mig, var beskrivelsen af alle de ikke-valg, hun tager. Hvor hun venter og ser, hvad der sker – hvilken mand, der vælger hende, hvilket job hun bliver tilbudt, hvilket hus hun kan overtage osv. Tanken om at vi former vores liv med de valg vi træffer, får modspil af den stille påstand om, at ikke-valgene – de valg, vi lader livet eller omgivelserne træffe – er ligeså stærke, og det er fortællingen om valgene, som bliver den sande for os.

Tak for anbefalingen til Torben Due. Den er hermed givet videre til andre læselystne!

image

De seneste tre bøger – kort fortalt

23 Dec

Jeg har læst en del og ikke skrevet så meget, så nu kommer der er en samlet omgang:

Erling Jepsen: Hjertets dannelse
Meget Erling Jepsensk. Dvs. skæve karakterer i et landsbymiljø i Sønderjylland. Denne gang blandet med lidt HC Andersen-nostalgi. Gode øjeblikke, men ingen superroman

Kristina Nya Glaffey: Mor og Busser
Halvsjov bog om et parforhold, fortalt fra tvillingebørnenes synsvinkel. Hyggelig at læse, glemt på fem minutter.

Svend Brinkmann: Stå fast
Den populærvidenskabelige psykologiprofessor har skrevet en omvendt selvhjælpsbog om at stå fast på, hvem man er, i stedet for at lede efter sig selv hele tiden. Det startede som en sjov og spiddende klumme, og det skulle det måske bare være blevet ved. Jeg fik i hvert fald lange løg af opgøret med selvhjælpsbøger i selvhjælpslitteraturens eget sprog. Til gengæld har han for nylig udgivet en bog om diagnoser, som jeg gerne vil give en chance.

Donna Tartt: Stillidsen

25 Nov

JNelson Umschlag fDummy3.inddI ‘Stillidsen’ følger vi en dreng fra New York, fra han er 13 år gammel og mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum. Den røde tråd i bogen er det lillebitte, kostbare, historiske kunstværk, som han selv får med ud derfra (deraf bogens titel ‘Stillidsen’, som jeg stadig ikke ved, hvordan man udtaler – men det er en fugl).

Egentlig er selve kunstværket og hans forhold til det ikke så interessant, synes jeg, men snarere det at følge ham, mens han går fra ung til voksen i en turbulent tid, hvor ingen ved, hvor han skal bo, og hvem der skal tage sig af ham, og venskabet med Boris, der kommer lidt fra Rusland og lidt fra alle steder. Og relationerne til Hobie og Pippa og Andy og Mrs. Barbour, som man kommer til at kende og holde af på hver sin måde.

Bogen har givet mig ret seriøse nakkesmerter, fordi den er så tyk og tung, og jeg har haft svært ved at lægge den fra mig. Tempoet er tilsvarende langsomt, men (med få undtagelser) uden så meget ‘spildtid’. Den er meget amerikansk i sin fortællestil på en måde, som jeg ikke lige kan forklare. Og nogle gange lidt for direkte i sin oversættelse, for min smag – hvor man næsten kan høre den amerikanske version, når man læser en sætning. Men det vænner man sig også til.

Alt i alt en fin anbefaling til juleferien.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.