Hanne Vibeke Holst: Som pesten

Anbefalinger, Bøger fra 2017, Roman, Sponsoreret indhold

Hver gang jeg læser en virkelig god bog, tænker jeg på et forfatterforedrag, jeg var til med Christian Jungersen (ham med Undtagelsen) for mange år siden. Jeg sad der på Politiken Plus-rækken med fingeren i vejret og spurgte, om han var i gang med at skrive en ny bog. Jeg kan huske, han svarede, at der var bøger nok i verden, så han ville kun skrive en bog, hvis han kunne levere en virkelig god én.

Når jeg genfortæller det, lyder det prætentiøst, men i øjeblikket føltes det meget sandt.

Det er den følelse, jeg har, når jeg læser Hanne Vibeke Holsts ‘Som pesten’. Jeg fyldes med ærefrygt og næsegrus beundring over skrivetalentet, men først og fremmest over arbejdsindsatsen. Den research, det må kræve at lave sådan et nyklassiker-værk er helt ekstraordinært.

Hun formår at skildre WHO og alle de øvrige humanitære organisationer i Geneve indefra på dybt troværdig vis. Hun doserer pandemi-referencer og lægemiddel-lingo i et spændstigt lag over handlingen. Hendes roman er et bud på et storpolitisk øjebliksbillede af flygtningekrise, humanitære katastrofer, lobbyisme, korruption – og selvfølgelig kønskamp.

Den er et nutidigt fremtidsscenarie, hvor først Danmark, siden Europa og til sidst resten af verden bliver ramt af en ny influenzatype, der bliver systematisk undervurderet og kræver unge teenage-dødsofre i hobetal, mens bureaukratiet og medicinalindustrien forhandler.

Alt sammen er krydret med kærlighedshistorie(r) og et kriminelt spændingselement, som måske er den eneste del, der kammer en smule over til mit temperament.

Tilbage er bare at sige: Glæd dig, læs den!

Sponsoreret indhold. Jeg har modtaget bogen som en del af en aftale med Bog & Idé. Du kan se ‘Som pesten’ hos Bog & Idé her. Den er endda på tilbud lige nu, så måske en julegaveidé 🙂 Her kan du gå til Hanne Vibeke Holsts forfatterside.

Reklamer

Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane

Historiske romaner, Roman

Bedømmelse: fire stjerner

Indhold: Bogen handler om slavepigen Cora, som vokser op på en bomuldsfarm. En dag overbeviser en ung mand hende om at flygte sammen med ham og med stort held og mod lykkes det dem at slippe væk. Det bliver dog et liv på konstant flugt og med frygt for særligt én hårdnakket slavefanger, der jagter dem igennem det meste af Amerika.

Den underjordiske jernbane var i datidens slavesamfund et neværk af venligtsindede hvide og frie sorte, som hjalp sorte slaver med at flygte. I bogen har den amerikanske forfatter Colson Whitehead gjort den underjordiske jernbane levende med et fascinerende system af rigtige skinner og togvogne gravet ud i tuneller under lader og forladte huse.

Sider: 298

Min læsetid: En lille ugestid

Læs den, hvis… du kan lide et veldrejet plot tilsat et par spiseskefuld verdenshistorie.

Jojo Moyes: Mig før dig

Roman

moyesGenre: Letlæst romantisk roman
Land: England
Sider: 439
Min læsetid: 4-5 dage

Handling: Ung, ubehjælpsom kvinde bliver handicaphjælper for lammet ung, sarkastisk mand. Gæt selv, om de bliver glade for hinanden.

Jeg kalder det en pauseroman eller en ferieroman. Jeg er opslugt af dem, mens det står på, og så er de forsvundet fra mit system et par dage efter. Jeg tænker, jeg skal læse flere af hende ved lejlighed.

Sebastian Klein: De 100 mest fantastiske fortidsdyr

Børnebøger, Fagbøger, Sponsoreret indhold

100 dyr

Det er en bog, man siger ‘Åhr, hvad!’ ‘Wow’ ‘Den er for vild’ og ‘Se lige den her’ til.

Selv om der er en dinosaurus på forsiden, er det slet ikke det sjoveste dyr, der findes. Der har f.eks. levet en ti kilo stor reje, en haj med en rundsav i munden og gigant-gnaveren kapivar – med udseende som en mus, men på størrelse med en lille elefant.

Bogen er meget pædagogisk med en tegning på hver side, der viser en mand i forhold til dyrets størrelse, fakta om dyret og korte beskrivelser, man ikke går død i. Der er dog også mange svære ord undervejs, når en lille hjerne skal høre om fossiler, udgravninger, øgler og havdyr.

Aldersanbefaling: Min søn er 5 år gammel og måske liiige et år for ung til at forstå teksterne, men de fascinerende billeder taler for sig selv. Han har været i Utterslev Mose med sin far og lillesøster og samle fortidsfund. Det kom der de her fine dyr ud af:)

Sebastian Klein har også skrevet bøger om:

Bogen er en del af min sponsoraftale med Bog & Idé, hvor jeg frit kan vælge seks bøger om året, som jeg har lyst til at anmelde her på bloggen. Se bogen i online-butikken her.

Iben Mondrup: Godhavn og Karensminde

Roman

Der stod Iben Mondrup overalt på boghylderne sidste jul. I 2015 kom “Godhavn”, som fik DR Romanprisen, og sidste år kom så opfølgeren “Karensminde”, som modtog Karen Blixen-prisen, blandt andet for sit “sanselige og flydende sprog, som er på et højt stilistisk niveau”.

Iben Mondrup skriver godt. Hun er god til at forme sætninger, der har dybde, uden at man snubler i dem.

Godhavn“Godhavn” er fortællingen om tre danske børn, der vokser op med deres forældre på Grønland. I bogens tre dele følger vi først den ubekymrede lillesøster Bjørk, den tænksomme bror Knut og den fandenivoldske storesøster Hilde. Det skiftende perspektiv giver et fint indblik i familien og samtidig i et nordgrønslandsk lokalsamfund, som tilsyneladende står stille, men som danske tilflyttere flekser ud og ind af. Det repræsenterer en stille uro og uforudsigelighed og sætter måske nogle tillids-ar på sjælen, når bedstevennen bliver skiftet ud med måneders mellemrum. Den del af personskildringen står så fint tilbage.

Karensminde.jpgI “Karensminde” følger vi den samme familie, men børnene er blevet store, og familien er flyttet til Danmark. Forældrene flytter ind på gården Karensminde ved Møn, og her får vi mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. For mig nåede “Karensminde” dog  aldrig helt i mål. Den bliver mere fragmentarisk, springer meget i tid og kommer derfor ikke ligeså meget i dybden med karaktererne.

Bøgerne er autofiktion (lige doser biografisk indhold og pure opspind), ligesom fx Merete Pryds Helles Folkets skønhed og mange andre bøger disse år. Det giver ofte et ekstra element til en bog, synes jeg. Iben Mondrup har selv nogle rammende overvejelser om det her.

 

Morten Münster: Jytte fra marketing er desværre gået for i dag

Bøger fra 2017, Fagbøger, Sponsoreret indhold

Jytte

“Det er lidt ligesom i den der nudging-bog, jeg er ved at læse, der har man også undersøgt…,” siger jeg, og mine kolleger vender øjne, for til at starte med, var min begejstring lidt hyggelig. Nu ser de trætte ud, når jeg råber OVERCONFIDENCE BIAS efter dem, fordi de tror, de har bedre tid på den anden side af efterårsferien.

Jytte and the hype machine

Morten Münster og hans bagland i The Nudging Company forstår at udgive en bog. Den var hypet i blogindlæg og Facebookposts forinden, så den lå på Bestsellerlisten den dag, den udkom, og er udsolgt efter en uge eller to på markedet. Her følger de i øvrigt selv det berømte scarcity-princip, som kan oversættes med ‘knaphed’. De laver så lille et oplag, så det bliver udsolgt med det samme, og folk er ivrige efter at nå at få fingrene i 2. oplag. Smart taktik.

 

dsc_0724.jpg

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar, sponsoreret af Gyldendal Business. Den kom med posten, fint pakket ind i brunt papir med designet snor rundt om og stempel.

Oplevelsen starter ved postkassen, og Morten demonstrerer nudgingprincippet om at bryde forventningen for ikke at forsvinde i mængden.

Nudging for begyndere

Bogen er skrevet med humor, timing og genkendelighed og båret frem af det ene interessante og fortælle-videre-værdige eksempel efter det andet. Den bygger på et imponerende teoriapparat, som giver et indblik i hele nudging-litteraturen, og den rammer boghylderne på et tidspunkt, hvor nudging er blevet så tilpas populært, at alle ved, hvad det er og kender de mest almindelige eksempler, men kun ganske få kan finde ud af at gøre det i praksis.

Fire trin til adfærdsændringer

Bogen begynder med fem erkendelser fra nudgingteorien, som man skal vænne sig til, før man kan give sig i kast med at ændre adfærd:

  • Handling kommer før holdning
  • Kejserens agile klæder skal af (om at tale til det rigtige menneske og lave færre visioner)
  • Vores båndbredde er begrænset (vi kan kun kapere en vis mængde info)
  • Kontekst er king
  • Projekter skal dø (det kræver en indsats at ændre adfærd, så vælg med omhu)

Herefter giver bogen et bud på en metode til at designe en adfærdsændring, som består af fire trin:

  1. Definer den ønskede adfærd
  2. Lav en barriereanalyse
  3. Design din løsning
  4. Test din løsning

Især trin tre er foldet meget detaljeret ud og giver derfor en reel mulighed for at kunne omsætte den nye viden i praksis.

Jeg får selv lyst til at afprøve delelementer af metoderne og er allerede så småt begyndt at oversætte nogle af erkendelserne til den verden af pædagogik, der fylder mit arbejdsliv i Sputnik.

Det kan blive en meget lang anmeldelse at gengive bare en brøkdel af de spændende forsøg og indsigter bogen beretter om, så her vil jeg nøjes med mit absolutte yndlingseksempel (frit efter hukommelsen):

Gider du heller ikke rydde op?

Den britiske regering ville gerne have borgerne til at gennemføre flere energirenoveringer og især få isoleret deres lofter. De udlovede en bonus på 10.000 kr. og satte sig til at vente. Ingen bed rigtigt på. Så sendte de et par adfærdsspecialister ud for at tale med almindelige mennesker.

Da de havde mødt de første tre vidste de, hvad problemet var. De svarede nemlig alle ‘Ja kom indenfor. Er det jer, der skal se på loftet? Det roder lidt, men lad os kigge på det.’

Den væsentligste barriere var ikke økonomi, men noget ganske andet: Ingen gad rydde op på deres lofter, når de kom hjem fra arbejde. Regeringen tilbød derfor gratis flyttehjælp i stedet for den kontante bonus, og så kom der for alvor skub i ordningen.

Det er så simpelt et eksempel på, hvad man kan få ud af at forlade skrivebordet og tage ud til almindelige mennesker og se, hvad de laver. En varm, varm anbefaling af Jytte-bogen. Overvej dog at advare dine kolleger, inden du begynder at læse.

Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Bøger fra 2017, Digte, Essay, Fortællinger

Carls bogSådan starter Naja Marie Aidt:

“Jeg løfter mit glas og skåler med min ældste søn. Ovenpå sover hans gravide hustru og hans datter. Udenfor er martsnatten kold og klar. “For livet!” siger jeg, da glassene rammer hinanden med en sprød og fin lyd. Min mor siger noget til hunden. Så ringer telefonen. Vi tager den ikke. Hvem skulle ringe til os så sent en lørdag aften?”

Passagen vender tilbage igennem bogen og bliver længere og længere, mens hendes søns ubærligt tragiske død udfolder sig.

Jeg har sjældent svært ved at finde på noget at sige om en bog, og jeg har også en masse at sige om denne, men det virker så fladt og uvæsentligt at sætte almindelige ord på. Hvis jeg skal forsøge vil jeg kalde det en stor fortælling, en trøstende kåbe til alle, der har mistet, det ærligste jeg har læst, hudløst er en kliche, men denne bog er den eneste, jeg endnu har oplevet, der var det, en terapeutisk tåreflænser og en uovertruffen stilbombe, der bliver obligatorisk pensum i gymnasiet, før man kan nå at sige poetisk essaymontage.

Der er ikke et komma, en font, et mellemrum, der er tilfældigt sat. Linjeskift og kursiveringer rummer på skift voldsom vrede, afmagt og bundløs sorg fra en fantastisk forfatter, der har mistet det eneste, man som mor ikke tør tænke på, man kan miste: sit barn.

 

Bogen er sponsoreret af Bog og Idé.

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Bøger fra 2017, Historiske romaner, Roman

Folkets skønhed.jpgBedømmelse: 4 stjerner.

Indhold: Merete Pryds Helles “Folkets skønhed” er blevet kaldt ‘et hovedværk’ ‘årets hidtil bedste’, ‘en generationsroman’ og ‘de hjemmegående husmødres Danmarkshistorie’.

Den begynder på Langeland i 1930-40-stykker og følger pigen Marie, som vokser op i en tagtækkerfamilie, hvor der slides og spises slæbesild, og hvor kvinderne ligger under for mændene, både i overført og ganske konkret betydning.

Sammen med fiskerdrengen Otto flytter hun siden til København og bogens anden del handler om husmoderlivet i Værløse i 60’erne og 70’erne, hvor datteren Merete (Pryds Helle) bliver født. Den del har hun selv sagt noget om, f.eks. her i Information: Hun slår et slag for de husmødre, der ikke brød ud, men gik derhjemme og vaskede vinduer og skiftede bleer og fik depressionssymptomer, men kneb ballerne sammen og smilede forstilt over påskefrokosten.

merete pryds helle

Merete Pryds Helle, foto fra hendes hjemmeside

Det er socialrealisme uden indpakning og egentlig trænger jeg til at læse noget opløftende – men i stedet er jeg begyndt på Naja Marie Aidts bog om hendes døde søn…

Antal sider
: 429
Min læsetid: 10 dage
Læs den, hvis… du kan lide slægtsromaner (eller kommer fra Langeland eller Værløse).

 

Kamilla Hega Holst: Rud

Bøger fra 2017, Roman, spændingsroman

RudEn mor og hendes to børn er i sommerhus ved Asserbo Plantage. De går på stranden og læser bøger, og teenagedrengen Malte forskanser sig i skuret. Langsomt udfolder bogen den familiehistorie, de gemmer på, og vi følger med, mens de lærer hinanden at kende på ny.

Moren har haft et væld af spontane aborter, og måske har det gjort hende psykisk syg. Måske er det snarere hendes eksmand, som senere får en central rolle i romanen, som er syg. Med psykopatisk veludregnede træk får han taget børnene fra hende, fordi han viser, hun er utilregnelig og har forladt børnene adskillige gange. Vi får kun antydninger af, hvorfor hun måske har haft brug for at gå.

Malte bliver væk i starten af romanen, stikker måske af, og vi ved ikke, om der er sket noget med ham. Det skifter mellem en leg om, hvem der kommer hjem først, en kompliceret gemmeleg og en alvorlig uro i kroppen over, om drengen rigtigt er væk.

Det hele knudrer sig sammen og folder sig ud over knoldede skovrødder og gps-koordinater i en forhindringsleg, der bliver fatal på sommerhusstranden til sidst.

En hurtigt læst roman, som måske fortjente mere tid og eftertænksomhed, end jeg gav den,

Morten Ramsland: Æg

Bøger fra 2017, Fortællinger, Roman

æg“Nå,” råbte han nede fra drivhuset, straks han fik øje på mig, “Dér kommer du endelig! Jeg sad hele dagen i går og ventede, men ingen kom, og hvem skal jeg så fortælle historierne til, kan du sige mig dét? Og hvem skal fortælle dem videre? Ingen måske?”

“Æg” handler om de historier, der bliver fortalt imellem generationerne, og som lever videre i os. Hovedpersonen får et epileptisk anfald, da han bliver smidt i en mose af nogle lidt ukammeratlige kammerater. Efter anfaldet ser han syner og bliver sendt til sin morfar, som efter sigende også er lidt rablende. Han har nu åbnet sig for æggets ide, som morfaren siger.

Ægget er et guldæg, som bliver nedarvet gennem flere slægtsled, og som oprindeligt kommer fra en kongelig befrugtning. Drengen og morfaren er rammen om romanen, men historien udspiller sig i de gamle, knaldskøre dage, og det er både en fryd og også en lidt særpræget oplevelse at læse, fordi det rabler derudaf med fantasien. Man tilbeder sten og giver dem brød, så de kan vokse sig store, og folk har navne som Gamlingen og Kongens Svinesti. Hvis man har læst “Hundehoved”, vil man sandsynligvis tænke, at det er meget Morten Ramslandsk.

Herunder er et par passager fra bogen:

Drengen Sten, som er blevet til ved mellemkomst af en kæmpe af en konge og alligevel er blevet en hjulbenet dværg, fortæller: “Nogle kaster spædbørn op i luften og griber dem på deres spyd, mens andre har travlt med at voldtage mødrene. Gamlingen er kun en lille pige. Eller også er det hendes mor, der er en lille pige, eller hendes bedstemor. Jeg er i hvert fald den lille pige nu, fordi jeg spiste hjernen.”

Landsbyboerne tror på forskellige ting; sten og ellebørn f.eks. og altings begyndelse: “Hvis alting alligevel var sket på én gang ved verdens begyndelse og stillet i kø ventende på, at nuet skulle formsætte Skaberens vilje, kunne ombytning af elle- og menneskebørn vel ses som den nødvendige cirkulation mellem ellers lukkede systemet, som vinde, der blæste støv fra fjerne verdener til Nielsstrup og støv fra Nielsstrup til fjerne verdener i et system iværksat af Herren.”

Der bliver lavet stille fis med både de fattige troende, de rige vigtige, som her f.eks.: “Det mest hellige af dem (sprogene) var det himmelske latin,  det var ikke det samme som latrin, så meget vidste Signe, da smeden først havde rettet hendes fortalelse. Latrin var det fine ord for lokum.”