Iben Mondrup: Godhavn og Karensminde

Roman

Der stod Iben Mondrup overalt på boghylderne sidste jul. I 2015 kom “Godhavn”, som fik DR Romanprisen, og sidste år kom så opfølgeren “Karensminde”, som modtog Karen Blixen-prisen, blandt andet for sit “sanselige og flydende sprog, som er på et højt stilistisk niveau”.

Iben Mondrup skriver godt. Hun er god til at forme sætninger, der har dybde, uden at man snubler i dem.

Godhavn“Godhavn” er fortællingen om tre danske børn, der vokser op med deres forældre på Grønland. I bogens tre dele følger vi først den ubekymrede lillesøster Bjørk, den tænksomme bror Knut og den fandenivoldske storesøster Hilde. Det skiftende perspektiv giver et fint indblik i familien og samtidig i et nordgrønslandsk lokalsamfund, som tilsyneladende står stille, men som danske tilflyttere flekser ud og ind af. Det repræsenterer en stille uro og uforudsigelighed og sætter måske nogle tillids-ar på sjælen, når bedstevennen bliver skiftet ud med måneders mellemrum. Den del af personskildringen står så fint tilbage.

Karensminde.jpgI “Karensminde” følger vi den samme familie, men børnene er blevet store, og familien er flyttet til Danmark. Forældrene flytter ind på gården Karensminde ved Møn, og her får vi mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. For mig nåede “Karensminde” dog  aldrig helt i mål. Den bliver mere fragmentarisk, springer meget i tid og kommer derfor ikke ligeså meget i dybden med karaktererne.

Bøgerne er autofiktion (lige doser biografisk indhold og pure opspind), ligesom fx Merete Pryds Helles Folkets skønhed og mange andre bøger disse år. Det giver ofte et ekstra element til en bog, synes jeg. Iben Mondrup har selv nogle rammende overvejelser om det her.

 

Reklamer

Morten Münster: Jytte fra marketing er desværre gået for i dag

Bøger fra 2017, Fagbøger, Sponsoreret indhold

Jytte

“Det er lidt ligesom i den der nudging-bog, jeg er ved at læse, der har man også undersøgt…,” siger jeg, og mine kolleger vender øjne, for til at starte med, var min begejstring lidt hyggelig. Nu ser de trætte ud, når jeg råber OVERCONFIDENCE BIAS efter dem, fordi de tror, de har bedre tid på den anden side af efterårsferien.

Jytte and the hype machine

Morten Münster og hans bagland i The Nudging Company forstår at udgive en bog. Den var hypet i blogindlæg og Facebookposts forinden, så den lå på Bestsellerlisten den dag, den udkom, og er udsolgt efter en uge eller to på markedet. Her følger de i øvrigt selv det berømte scarcity-princip, som kan oversættes med ‘knaphed’. De laver så lille et oplag, så det bliver udsolgt med det samme, og folk er ivrige efter at nå at få fingrene i 2. oplag. Smart taktik.

 

dsc_0724.jpg

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar, sponsoreret af Gyldendal Business. Den kom med posten, fint pakket ind i brunt papir med designet snor rundt om og stempel.

Oplevelsen starter ved postkassen, og Morten demonstrerer nudgingprincippet om at bryde forventningen for ikke at forsvinde i mængden.

Nudging for begyndere

Bogen er skrevet med humor, timing og genkendelighed og båret frem af det ene interessante og fortælle-videre-værdige eksempel efter det andet. Den bygger på et imponerende teoriapparat, som giver et indblik i hele nudging-litteraturen, og den rammer boghylderne på et tidspunkt, hvor nudging er blevet så tilpas populært, at alle ved, hvad det er og kender de mest almindelige eksempler, men kun ganske få kan finde ud af at gøre det i praksis.

Fire trin til adfærdsændringer

Bogen begynder med fem erkendelser fra nudgingteorien, som man skal vænne sig til, før man kan give sig i kast med at ændre adfærd:

  • Handling kommer før holdning
  • Kejserens agile klæder skal af (om at tale til det rigtige menneske og lave færre visioner)
  • Vores båndbredde er begrænset (vi kan kun kapere en vis mængde info)
  • Kontekst er king
  • Projekter skal dø (det kræver en indsats at ændre adfærd, så vælg med omhu)

Herefter giver bogen et bud på en metode til at designe en adfærdsændring, som består af fire trin:

  1. Definer den ønskede adfærd
  2. Lav en barriereanalyse
  3. Design din løsning
  4. Test din løsning

Især trin tre er foldet meget detaljeret ud og giver derfor en reel mulighed for at kunne omsætte den nye viden i praksis.

Jeg får selv lyst til at afprøve delelementer af metoderne og er allerede så småt begyndt at oversætte nogle af erkendelserne til den verden af pædagogik, der fylder mit arbejdsliv i Sputnik.

Det kan blive en meget lang anmeldelse at gengive bare en brøkdel af de spændende forsøg og indsigter bogen beretter om, så her vil jeg nøjes med mit absolutte yndlingseksempel (frit efter hukommelsen):

Gider du heller ikke rydde op?

Den britiske regering ville gerne have borgerne til at gennemføre flere energirenoveringer og især få isoleret deres lofter. De udlovede en bonus på 10.000 kr. og satte sig til at vente. Ingen bed rigtigt på. Så sendte de et par adfærdsspecialister ud for at tale med almindelige mennesker.

Da de havde mødt de første tre vidste de, hvad problemet var. De svarede nemlig alle ‘Ja kom indenfor. Er det jer, der skal se på loftet? Det roder lidt, men lad os kigge på det.’

Den væsentligste barriere var ikke økonomi, men noget ganske andet: Ingen gad rydde op på deres lofter, når de kom hjem fra arbejde. Regeringen tilbød derfor gratis flyttehjælp i stedet for den kontante bonus, og så kom der for alvor skub i ordningen.

Det er så simpelt et eksempel på, hvad man kan få ud af at forlade skrivebordet og tage ud til almindelige mennesker og se, hvad de laver. En varm, varm anbefaling af Jytte-bogen. Overvej dog at advare dine kolleger, inden du begynder at læse.

Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Bøger fra 2017, Digte, Essay, Fortællinger

Carls bogSådan starter Naja Marie Aidt:

“Jeg løfter mit glas og skåler med min ældste søn. Ovenpå sover hans gravide hustru og hans datter. Udenfor er martsnatten kold og klar. “For livet!” siger jeg, da glassene rammer hinanden med en sprød og fin lyd. Min mor siger noget til hunden. Så ringer telefonen. Vi tager den ikke. Hvem skulle ringe til os så sent en lørdag aften?”

Passagen vender tilbage igennem bogen og bliver længere og længere, mens hendes søns ubærligt tragiske død udfolder sig.

Jeg har sjældent svært ved at finde på noget at sige om en bog, og jeg har også en masse at sige om denne, men det virker så fladt og uvæsentligt at sætte almindelige ord på. Hvis jeg skal forsøge vil jeg kalde det en stor fortælling, en trøstende kåbe til alle, der har mistet, det ærligste jeg har læst, hudløst er en kliche, men denne bog er den eneste, jeg endnu har oplevet, der var det, en terapeutisk tåreflænser og en uovertruffen stilbombe, der bliver obligatorisk pensum i gymnasiet, før man kan nå at sige poetisk essaymontage.

Der er ikke et komma, en font, et mellemrum, der er tilfældigt sat. Linjeskift og kursiveringer rummer på skift voldsom vrede, afmagt og bundløs sorg fra en fantastisk forfatter, der har mistet det eneste, man som mor ikke tør tænke på, man kan miste: sit barn.

 

Bogen er sponsoreret af Bog og Idé.

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Bøger fra 2017, Historiske romaner, Roman

Folkets skønhed.jpgBedømmelse: 4 stjerner.

Indhold: Merete Pryds Helles “Folkets skønhed” er blevet kaldt ‘et hovedværk’ ‘årets hidtil bedste’, ‘en generationsroman’ og ‘de hjemmegående husmødres Danmarkshistorie’.

Den begynder på Langeland i 1930-40-stykker og følger pigen Marie, som vokser op i en tagtækkerfamilie, hvor der slides og spises slæbesild, og hvor kvinderne ligger under for mændene, både i overført og ganske konkret betydning.

Sammen med fiskerdrengen Otto flytter hun siden til København og bogens anden del handler om husmoderlivet i Værløse i 60’erne og 70’erne, hvor datteren Merete (Pryds Helle) bliver født. Den del har hun selv sagt noget om, f.eks. her i Information: Hun slår et slag for de husmødre, der ikke brød ud, men gik derhjemme og vaskede vinduer og skiftede bleer og fik depressionssymptomer, men kneb ballerne sammen og smilede forstilt over påskefrokosten.

merete pryds helle

Merete Pryds Helle, foto fra hendes hjemmeside

Det er socialrealisme uden indpakning og egentlig trænger jeg til at læse noget opløftende – men i stedet er jeg begyndt på Naja Marie Aidts bog om hendes døde søn…

Antal sider
: 429
Min læsetid: 10 dage
Læs den, hvis… du kan lide slægtsromaner (eller kommer fra Langeland eller Værløse).

 

Kamilla Hega Holst: Rud

Bøger fra 2017, Roman, spændingsroman

RudEn mor og hendes to børn er i sommerhus ved Asserbo Plantage. De går på stranden og læser bøger, og teenagedrengen Malte forskanser sig i skuret. Langsomt udfolder bogen den familiehistorie, de gemmer på, og vi følger med, mens de lærer hinanden at kende på ny.

Moren har haft et væld af spontane aborter, og måske har det gjort hende psykisk syg. Måske er det snarere hendes eksmand, som senere får en central rolle i romanen, som er syg. Med psykopatisk veludregnede træk får han taget børnene fra hende, fordi han viser, hun er utilregnelig og har forladt børnene adskillige gange. Vi får kun antydninger af, hvorfor hun måske har haft brug for at gå.

Malte bliver væk i starten af romanen, stikker måske af, og vi ved ikke, om der er sket noget med ham. Det skifter mellem en leg om, hvem der kommer hjem først, en kompliceret gemmeleg og en alvorlig uro i kroppen over, om drengen rigtigt er væk.

Det hele knudrer sig sammen og folder sig ud over knoldede skovrødder og gps-koordinater i en forhindringsleg, der bliver fatal på sommerhusstranden til sidst.

En hurtigt læst roman, som måske fortjente mere tid og eftertænksomhed, end jeg gav den,

Morten Ramsland: Æg

Bøger fra 2017, Fortællinger, Roman

æg“Nå,” råbte han nede fra drivhuset, straks han fik øje på mig, “Dér kommer du endelig! Jeg sad hele dagen i går og ventede, men ingen kom, og hvem skal jeg så fortælle historierne til, kan du sige mig dét? Og hvem skal fortælle dem videre? Ingen måske?”

“Æg” handler om de historier, der bliver fortalt imellem generationerne, og som lever videre i os. Hovedpersonen får et epileptisk anfald, da han bliver smidt i en mose af nogle lidt ukammeratlige kammerater. Efter anfaldet ser han syner og bliver sendt til sin morfar, som efter sigende også er lidt rablende. Han har nu åbnet sig for æggets ide, som morfaren siger.

Ægget er et guldæg, som bliver nedarvet gennem flere slægtsled, og som oprindeligt kommer fra en kongelig befrugtning. Drengen og morfaren er rammen om romanen, men historien udspiller sig i de gamle, knaldskøre dage, og det er både en fryd og også en lidt særpræget oplevelse at læse, fordi det rabler derudaf med fantasien. Man tilbeder sten og giver dem brød, så de kan vokse sig store, og folk har navne som Gamlingen og Kongens Svinesti. Hvis man har læst “Hundehoved”, vil man sandsynligvis tænke, at det er meget Morten Ramslandsk.

Herunder er et par passager fra bogen:

Drengen Sten, som er blevet til ved mellemkomst af en kæmpe af en konge og alligevel er blevet en hjulbenet dværg, fortæller: “Nogle kaster spædbørn op i luften og griber dem på deres spyd, mens andre har travlt med at voldtage mødrene. Gamlingen er kun en lille pige. Eller også er det hendes mor, der er en lille pige, eller hendes bedstemor. Jeg er i hvert fald den lille pige nu, fordi jeg spiste hjernen.”

Landsbyboerne tror på forskellige ting; sten og ellebørn f.eks. og altings begyndelse: “Hvis alting alligevel var sket på én gang ved verdens begyndelse og stillet i kø ventende på, at nuet skulle formsætte Skaberens vilje, kunne ombytning af elle- og menneskebørn vel ses som den nødvendige cirkulation mellem ellers lukkede systemet, som vinde, der blæste støv fra fjerne verdener til Nielsstrup og støv fra Nielsstrup til fjerne verdener i et system iværksat af Herren.”

Der bliver lavet stille fis med både de fattige troende, de rige vigtige, som her f.eks.: “Det mest hellige af dem (sprogene) var det himmelske latin,  det var ikke det samme som latrin, så meget vidste Signe, da smeden først havde rettet hendes fortalelse. Latrin var det fine ord for lokum.”

 

Maren Uthaug: Hvor der er fugle

Bøger fra 2017, Roman

UthaugJohan gifter sig med Marie for at få et job på fyret, så han kan forsørge sin mor. Marie gifter sig med Johan, fordi hun er gravid med Fede, men det får vi først at vide langt senere. Darling hedder Darling, fordi svigermor ikke bryder sig om udenlandske navne, og Valdemar spiser under bordet, fordi han tror, han er en ko.

Det lyder mere teatralsk, end det er beskrevet i bogen. Det er det stille drama, der udfolder sig på et fyr, lidt uden for bygden Uthaug, midt i Ørlandet, lidt uden for resten af verden.

Maren Uthaugs familie har boet i Norske Uthaug i generationer, og det er her, hun er taget tilbage for at finde inspirationen til bogen. I efterskriftet får jeg indtrykket, at hun har skrevet den som en hyldest til sin mor og sin familie, men bogen er alt andet end romantiseret. Der er dem, der laver børn på deres døtre, fordi de keder sig og tror, det er ok, og så er der dem, der kommer til det, fordi de ikke ved, det er deres døtre i første omgang.

Lilian Munk Rösing i Politiken rammer plet i sin anmeldelse, især med denne sætning: “Om bedrag og incest i ét stort roderi, så det, der ligner incest, ikke er det, mens det, der er det, ikke ligner det.”

Bogen handler om det mest forfærdelige og efterlader mig med uro i kroppen, spændte øjenbryn og samtidig en følelse af at have læst en velskrevet og næsten hyggelig bog. Det er jo absurd. Den ambivalente følelse kommer af de tre perspektiver, bogen er skrevet fra: faren Johan, moren Marie og datteren Darling. De gør alle det, der føles nødvendigt for dem og bliver fanget af de valg, de tager, men så får de det bedste ud af det og finder små glimt af livsglæde et andet sted (i bådhuset, på gården eller i USA-eventyret).

Samarbejde med Bog&idé

Bogen er den første i en række bøger, som er sponsoreret af Bog&idé. Boghandlerkæden har tilbudt en række bloggere seks valgfri bøger om året mod at linke til bøgerne i anmeldelsen. Det har jeg sagt ja tak til.
Se Maren Uthaugs “Hvor der er fugle” på Bog&idés hjemmeside.

Romaner fra sommeren 2017

Anbefalinger, Bøger fra 2017, Boglister, Historiske romaner, Roman

DSC_0582

Jonas T. Bengtsson: Sus

Jonas T Bengtsson Sus

Bedømmelse: 5 stjerner
Indhold: Sus er 19 år og bor for sig selv i en lejlighed. Hun har et drenget udseende og et godt forhold til nærpolitiet. Snart kommer hendes far ud af fængslet, og hun træner sig op til at dræbe ham.
Antal sider: 272
Min læsetid: 1 dag
Læs den, hvis… du er til rå og velskrevet socialrealisme fra en boligblok i Danmark anno 2017.

Olav Hergel PunktumOlav Hergel: Punktum

Bedømmelse: 4-5 stjerner
Indhold: Mikkel Haslund bliver fyret fra Berlingske, fordi han ikke gider skrive clickbait til nettet. Han får job på Ekstrabladet og bliver sat til at forfølge en minister for at få en gartner genansat, og Olav Hergel viser så fint, hvordan journalistens egen moral bliver spist af mediernes forretningsmodeller.
Antal sider: 481
Min læsetid: 3-4 dage
Læs den, hvis… du kan lide Olav Hergel og interesserer dig for (et andet blik på) medier og politik.

Kim Leine Profeterne i EvighedsfjordenKim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

Bedømmelse: 3 stjerner
Indhold: Morten Pederesen rejser til København for at blive præst, men vil hellere studere naturvidenskab. Årene i København er med ludere og lommetyve og en by i brand og rigtigt spændende beskrevet. Den store midterste del foregår i Grønland, hvor man får et billede af ‘de vilde’ som mere civiliserede end de tilrejsende hvide. Det er spændende, men vel langt efter min smag.
Antal sider: 522
Min læsetid: Halvanden-to måneder
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner og har god tålmodighed.

brobyggerneJan Guillou: Brobyggerne

Bedømmelse: 4 stjerner
Indhold: Tre fattige norske fiskerdrenge får arbejde som rebslagere i Bergen og bygger i hemmelighed en tro kopi af et vikingeskib. De bliver opdaget og først fyret, men senere får de deres ingeniøruddannelse betalt af en gruppe Bergensere, der ser deres talent. Man følger én bror i Tysk Østafrika og en anden i Nordnorge i starten af 1900-tallet, hvor de hver især bygger jernbane på hidtil ufremkommelige strækninger. Bogen er et stykke verdenshistorie og samtidig et par skæbnefortællinger, som er rigtigt fint anlagte.
Antal sider: 546
Min læsetid: 2 uger
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner fortalt gennem troværdige enkeltpersoner.

I skal ikke snydes for dem her…

Roman

Bloglivet er blevet overhalet lidt af småbørnsskærmydsler det seneste årstid, men der er røget et par bøger gennem natbordet alligevel. Nogle af de bedste var disse her:

her er jegJonathan Safran Foer: Her er jeg
Jeg hører ikke til dem, der har slugt alt, hvad Jonathan Safran Foer har skrevet med begejstring, men nu blev jeg fan!

“Her er jeg” handler om en amerikansk, jødisk familie i opløsning. Den er fortalt fra flere familiemedlemmers synsvinkel, og jeg var især fascineret af en af teenagedrengene, som lever et alternativt liv i second life på computeren, hvor han kan få lov at gå klædt som en pige, være mere og mindre jøde og have venner, som han har valgt selv – bygge sin egen verden.

Hans Bar Mitzva bliver et omdrejningspunkt i bogen og billedet på, hvad en teenager må vælge selv om sit liv, hvor meget man skal tro, når man er jøde, kulturmødet mellem de amerikanske jøder og den israelske familie, hvor meget man som kvinde i et ægteskab kan styre, og hvor meget man som mand kan se passivt til.

løgnerens hus katrine nørregaard

Katrine Nørregaard: Løgnerens hus
Katrine Nørregaard vandt Politikens romankonkurrence som kun 21-årig i 2016. Bogen handler – ligesom Safran Foers – om en familie, der er i en brydningstid. Louise er i slut 30’erne, da hendes far dør og efterlader hende og familien med et sommerhus ved klitterne og en fortid, de egentlig hellere ville have været foruden.

Forfatteren veksler fint imellem synsvinklerne i de tre generationer – teenagedatter, mor og mormor, og det er alt det, der står mellem linjerne i netop deres indbyrdes forhold, der rammer plet.

Det kunne sikkert sagtens være strammet en smule i bipersonerne og ikke mindst hunden i familien, men det er småting. Der kommer flere gode bøger fra hende, tror jeg.

Pap

Helle Joof: Papmachéreglen
Jeg elsker Helle Joof og glæder mig allerede til at læse Papmachéreglen igen. Det er en lille kompakt bog med regler for livet – når der sker noget godt, skal man sige tak og putte glimmer på f.eks.

Den er sådan lummersjov og underfundigsjov, så jeg sad og sparede 10 fnis op til et mavepinegrin.

 

Lauren Oliver: Delirium
DeliriumOkay, måske er den ikke mega-mega-god, men jeg er vild med teenagefantasy, og da en ung fra Sputnik, hvor jeg arbejder, anbefalede den til mig, bed jeg hurtigt på, og den var læst på et par dage.

Her er et uddrag fra hjemmesiden, der beskriver bogen;

Before scientists found the cure, people thought love was a good thing. They didn’t understand that once love — the deliria — blooms in your blood, there is no escaping its hold. Things are different now. Scientists are able to eradicate love, and the government demands that all citizens receive the cure upon turning eighteen.  (…)
But with ninety-five days left until her treatment, Lena does the unthinkable: She falls in love.

http://www.laurenoliverbooks.com/delirium.php

Jeg har også læst…

Thiemers Magasin – og historien om 9 boghandlerbesøg på en dag

Anbefalinger, Boghandlere

Jeg har en veninde, der er boghandlerelev hos Christian F. Møller i Århus. Hun er det, jeg ville kalde en sent-i-livet-fundet-sit-kald-nu-ikke-til-at-hive-væk-fra-bøgerne-fantast. Sidst hun besøgte mig, tog hun mig rundt til 9 forskellige boghandlere i København, som hun liiige MÅTTE se i virkeligheden, for så at fortsætte 4-5 timer til Lille Bogdag. En vældigt hyggelig måde at cykle gennem byen på – men også med lidt flade fødder og trætte øjne til sidst.

Men hun hjalp mig til at genfinde læselysten. På Tullinsgade ved Værnedamsvej på Frederiksberg ligger nemlig den lækreste lille boghandler: Thiemers Magasin. Jeg havde lyst til at læse alt, hvad der stod på hylderne. Udvalget er relativt lille, og det er fedt, for man ved, at alt er godt. Udvalgt lige til min læsestil. Det lille udvalg betyder også, at vældigt mange bøger står med fronten fremme, så man kan vælge med øjnene; se lækre forsider, genkende forfatternavne og finde nye inspirationer. Her vil jeg gerne kigge forbi igen.

På vores tour de boghandler besøgte vi:

Thimers Magasin
Politikens Boghal
Arnold Busck på Strøget
Børnenes boghandel
Den franske bogcafe
Paludan bogcafe
Vangsgaards Antikvariat
BOGhandleren Østerbrogade
Bogladen ved Søerne
Lille Bogdag