Cecilie Grønlund: Døgnåben

Bøger fra 2021, Debutroman, Roman

Med sin debutroman “Døgnåben” placerer Cecilie Grønlund sig i midten af moderne dansk prosa om ungt hverdagsliv i storbyen. Romanen følger 22-årige Luna, mens hun jagter sin ekskæreste og en meningsfuld fremtid. Hun arbejder på en café og går i byen med sine venner i Kødbyen, men hendes egentlige livsindhold er ekskæresten Kasper og hans gøren og laden på Instagram, i kunstverdenen og på Jolene.

Stemningsmæssigt lægger hun sig op ad forfattere som Thomas Korsgaard, Mads Ananda Lodahl, Katrine Grünfeld og Tine Høeg. Det er en hurtigt læst nutidsroman, som man kan læse som en pausebog mellem litteratur med større tyngde.

Mads Ananda Lodahl: Sauna

Bøger fra 2021, Roman

Her er sommerens svedige kioskbasker af en knaldroman.

Mads Ananda Lodahl har skrevet en levende beretning om bøssesaunaen Adonis i indre København. En fiktiv sauna, som er bygget over et lignende fænomen i Berlin.

Hovedpersonen Johan får arbejde i saunaen gennem en ven – først som vikararbejde og siden som fast dagvagt. Han fører os gennem saunaens dampende varme, dunkle kælderrum og lystige lyde. Hans job er at udlevere håndklæder og kondomer, lave kaffe og cowboytoast og spole pornofilm tilbage.

Sex og køn

En dag i saunaen møder han den transkønnede William, og de to bliver snart et par. Vi følger den på én gang stærke og skrøbelige relation mellem de to, og der er sex på tapetet hele vejen igennem.

Bogens stærkeste kort, udover de to hovedpersoner, er saunaens stamkunder, som er lysende billeder på levet liv: unge, gamle, homoer og queers. En særligt stærk fortælling står én af stamkunderne for mod slutningen af bogen, og her får romanen et politisk tvist: et opgør mod den del af homoverdenen, der efterstræber det heteroseksuelle liv.

En meget vellykket debutroman. Forfatteren betegner selv bogen som en stemme indefra og siger i et interview til Gyldendal: “Det har været mit ønske at skabe en gavmild og åben bog for alle, men hvor det hele foregår på de queer menneskers præmisser. “

Stine Askov: Katalog over katastrofer

Bøger fra 2020, Roman

14-årige Helle vokser op i Skibstrup med sin katastofe-forskrækkede far, Bengt. Han træner hende til at modstå atomkrig, brand, flystyrt, skibbrud og et eksploderet Barsebäck. Hun er konstant på mærkerne og vågner i sengen med knyttede nævner og et ladt våben.

Denne dag har han testet hendes reaktionsevne ved at slå til hendes hænder:

“Om aftenen må hun have kolde viskestykker på. Han gør dem våde og lægger den i fryseren. Hænderne er ophovnede og røde og hvidplettede som spegepølser. Han har hænder som spadehoveder, det er uretfærdigt. Han strikker, mens hun sidder med viskestykkerne på. Det er sommer nu, men det bliver vinter igen. Han strikker sokker med fem pinde i det svage lys fra messinglampen. De har ikke en egentlig sofa, men bagsædet fra en gammel Volvo. Han har sømmet et tæppe fast på det, så de ikke river sig på sprækkerne i læderet.”

Sammen får de dagene til at gå med skole, træning, fiskeri, madlavning og uendelige pligter. De kommer overens, og selv om hun godt ved, at de ikke er ligesom alle andre, er det hendes far, og han er der.

Moren er stewardesse og bor inde i byen. At blive hentet af hende, er et fristed. Man får forbudt mad og slik og må få neglelak på. Men det er aldrig til at vide, om hun kommer, og hvilken mand hun har med, så på mange måder er det også mere sikkert at blive hjemme, ikke at drømme om mere.

Imens holder hun sig klar, til når katastrofen rammer. Denne morgen bliver hun vækket, da faren råber “Alarm”.

“Han har allerede lagt spanden klar nede på stranden, hun skal have den med tilbage, ellers kan han ikke se, om hun rent faktisk har været der eller har snydt. Hun må ikke være bange for mørket, men regne med, at alle andre er det, sådan siger han. Alt kan bo i mørket, alt kan gribe fat i hende, holde hende, tvinge hende, men hun er mere bange for ham, så hun piler, som den rotte hun er, ned af vejen, ind over den hemmelige sti, ned over skrænten.”

Bogen er en præcis beskrivelse af en ekstraordinær familie og en anderledes måde at leve på kanten. Den balancerer kærligheden og det massive omsorgssvigt på fineste vis. Og samtidig er den underligt langsom at komme i gang med. En bog, der gør indtryk, hvis man giver den tid til at sætte sig.

Malene Ravn: Hvor lyset er

Bøger fra 2020, Historiske romaner, Roman

Malene Ravn skrev i 2019 en roman om nogle af de første kinesere i Danmark “I dine øjne”. Jesper Wung Sung skrev om samme tema ca. to år før i “En anden gren”, og derfor forveksles de to bøger ofte. De er begge meget anbefalelsesværdige, særligt fordi Malene Ravn og Jesper Wung Sung begge evner at skrive historiske romaner på en nutidig, indlevende manér. De er omhyggelige i deres research og teknisk dygtige forfattere.

Malene Ravns nyeste roman “Hvor lyset er” handler om maleren Carl Fischer. Det opdagede jeg først, da jeg var 100 sider inde i bogen. Indtil da handler det om et barn i 1890’ernes Vejle, der savner sin mor og har svært ved at finde trøst hos sin far. Siden følger vi den unge Carl, da han flytter til København og møder sit livs kærlighed, Ely. De flytter fra det ene loftskammer til det andet og søger lyset (deraf titlen) til malerarbejdet. I deres omgangskreds er også historiske figurer som Storm P, som jeg også fik et mere nuanceret kendskab til, omend han er en perifær person i romanen.

Det er ikke sommerens bedste læsning, men en velskrevet bog, som man ikke går fejl af.

PS: For sommerens bedste læsning se i stedet Britt Bennett: Det der skiller os eller Sissel Jo Gazan: Hvide blomster.

Rolf Lund: Svamp

Bøger fra 2021, Roman

Rolf Lund fik sin forfatterdebut i 1992 med “Kogebog for fattigrøve”, som blev en stor succes og siden er udgivet i mange oplag og varianter. Rolf er også min mands morbror.

I 2018 skrev Rolf sin første roman “Intet tilgivet”, som handler om rydningen af Ungdomshuset. Nu er han aktuel med den svære to’er, der deler ud af hovedstolen. “Svamp” er en barsk fortælling om mobning, fødselsdepression og dominerende chefer. Tre store temaer, som behandles i en kompakt lille sag på kun 140 sider.

Bogen er bygger op af en række tableauer eller erindringsglimt, som hver især er meget levende beskrevet – lige fra ydmygelsen i skolegården til den togulykke, hvor en klassekammerat får kappet benene af. Vi følger Johan igennem skoletiden og siden til hans bryllup og fødslen af hans datter. Efter fødslen overvældes Johan af afmagt og apati og kan ikke tage ansvar for sin nyfødte. Fødselsdepressionen sender ham på weekendkursus i gestaltterapi, hvor han genoplever barndommens mareridt.

“Svamp” udgives d. 25. august ved en boglancering på Helsingør Kulturværft. På Helsingør Biblioteks hjemmeside kan man læse et kort interview med Rolf Lund.

Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der

Autobiografi, Bøger fra 2021, Roman

Jeg kender ingen andre bøger, hvis titler er så velvalgte som Thomas Korsgaards. Kongen af bogtitler har nu afsluttet sin personlige trilogi. Hvor de to første handler om opvæksten i en lille by uden for Skive, følger vi i “Man skulle nok have været der” Tue som 17-årig hjemløs i København. Han er flyttet hjemmefra; moren er flyttet på krisecenter, og det er tid til en ny start i hovedstaden.

Tue får job som avissælger for Politiken, men ved bogens begyndelse bliver han smidt ud af sin lejlighed, og hans nærmeste netværk er Lone fra Lones pølser, en avissælger-kolleger og en fyr, han møder til en bogreception. Over de næste par hundrede sider snubler han sig igennem storbylivet, og selv om det hjemlige omsorgssvigt er ligeså let at få øje på nu som i de første to bøger, har sympatien lidt sværere ved at finde vej til en 17-årig forhutlet, til tider uhøflig ung mand.

Bogen er rå læsning, ofte tåkrummende, uden filter og med uforfalsket socialrealisme, nu i voksenstørrelse. Den sætter punktum for en personlig, autobiografisk bogserie og efterlader læseren hos den voksne forfatter Thomas i nutiden.

Jeg var meget glad for at læse Thomas Korsgaards første to bøger, lidt mindre for denne – måske fordi den sorte humor får mindre plads her. Hvis du endnu ikke har læst Korsgaards bøger, kan du se anmeldelser her på bloggen:

“Hvis der skulle komme et menneske forbi” (første bog om Tue)

“En dag vil vi grine af det” (anden bog om Tue)

Tyverier (noveller, ikke en del af Tue-serien)

Britt Bennett: The vanishing half

Anbefalinger, Bøger fra 2020, Roman

Tvillingerne Desiree og Stella Vignes vokser op i den lille by Mallard i Louisiana. Den er så lille, at den ikke optræder på de officielle kort, og da de to tvillinger forsvinder en nat, ved hele byen det næste morgen.

Bogen begynder, da den ene tvilling vender tilbage til Mallard med sin datter. Hvad der er sket, hvorfor de tog afsted og hvad der er blevet af den anden søster, bliver langsomt viklet ud over bogens sider, som et knudret garnnøgle, tråd for tråd. Vi følger to (tre) generationer af kvinder og deres forgreninger af liv på tværs af USA. Tvillingerne er ‘light skinned’ sorte, og det bliver kernen i begges livslange identitetssøgen – den ene lever som sort og den anden som hvid.

Britt Bennett skriver, så man altid har lyst til at læse næste kapitel – med indlevelse i sine karakterer, gode plottvists og vedkommende dilemmaer. Centrale temaer er identitet, mødre, døtre og søstre samt sydstaternes raceproblematikker.

Bogen får en klar anbefaling herfra. Jeg læste den på engelsk på opfordring fra en meget entusiastisk engelsklærer:-). Hvis man ikke har noget imod at læse engelsk, vil jeg gerne anbefale det videre. Særligt fordi en del citater er skrevet på sydstatsdialekt (“she aint gonna… etc.”), som svært lader sig oversætte.

På dansk hedder The Vanishing Half “Det, der skiller os ad”. Bogen er udgivet i 2020.

Jesper Stein: Rampen

Autobiografi, Bøger fra 2020, Roman

“Jeg skal skrive om mit liv med mine forældre. Det er det, jeg kan nu,” skriver Jesper Stein på første side. Manden, der er kendt for tempofyldte københavnerkrimier som Aisha, Akrash og Solo, har skrevet en dybt personlig fortælling om sin opvækst i Risskov.

“Jeg går rundt langs Christianshavn Kanal med en fremmed nøgle i lommen og en følelse af afslutning i min krop. (…)
Jeg er ikke syg.
Jeg er holdt op med at drikke. Jeg er blevet skilt. Min mor er død.
Det er derfor, jeg er bange.”

Uddrag fra bogen

Skrivehåndværket er i orden, og romanmaterialet er fyldigt. Jeg bliver aldrig træt af at læse opvæksthistorier; den særlige usikkerhed, der præger teenageårene, venskaber, kærester, sex og relationen til forældre, der enten er der for meget eller for lidt.

Skilsmisse i Risskovs bedre borgerskab

Jesper Stein vokser op i huset på Rampen i Risskov sammen med mor Jytte, far Finn og broren Peter i midten af 60’erne. Finn er dansklærer i gymnasiet, og hans studerende ser op til ham for hans viden og fortællegejst. En dag ser Jesper sin far og en studerende i en intim situation hjemme i stuen, og det bliver starten på enden på forældrenes ægteskab.

Moren, som indtil nu har været den faste klippe og omsorgsfulde forældrefigur, bliver bitter og drikfældig og mister grebet om forældreskabet. Den unge Jesper beskriver sine glade barndomsminder fra en svunden tid – med morgenbrød i sengen om lørdagen; “Jeg hadede det. Krummer i sengen,” siger min mor nu. Ikke kun nutiden og fremtiden bliver revet over, mens også fortiden devalueres, og bitterheden varer ved i over 20 år. Enkelte steder på grænsen til overgreb, mange steder et entydigt omsorgssvigt.

Imens er den joviale, konfliktsky far flyttet ind hos Gitte og overser sine to drenge. Her er fraværet af interesse og omsorg det største svigt – ligesom rødvinskartonerne også her tømmes hurtigere end vandflaskerne.

Romanen følger Jesper, begge forældre og lejlighedsvis også broren helt til forældrenes død og begravelse med kort tids mellemrum og opholder sig også mod slutningen kort ved Jesper Steins eget alkoholmisbrug, da han er blevet en kendt forfatter og turnerer rundt i Tyskland. Endelig med sin fars anerkendelse, men også med hans misbrug som en livslang følgesvend.

Hvis du endnu ikke har læst Jesper Stein, kan du hoppe på her – eller begynde med hans første krimi “Uro”, der introducerer politimanden Axel Steen.

Politikens forlag, 2020

Simone de Beauvoir: De uadskillelige

Roman

En lille kompakt sag på mindre end 200 sider fra den franske forfatter bag “Det andet køn”.

“De uadskillelige” er udgivet i 2020, 34 år efter Simone de Beauvoirs død, og den er meget nutidig i sin skrivestil. Det er en personlig fortælling om et tæt venskab mellem to vidt forskellige piger, Sylvie og Andrée.

Sylvie udvikler en slags venindeforelskelse i Andrée, mens Andrée er mere troløs og uforudsigelig i relationen. Modsat er Sylvie den rolige, faste støtte, som Andrée får brug for i flere faser af deres unge liv.

“De uadskillelige” er velskrevet og relevant, men ikke min største anbefaling fra dette års læsehylder. Genre- og temamæssigt kan den minde om en bog som Sally Rooneys “Samtaler med venner”.

Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara

Bøger fra 2020, Roman

Jeg var glad for Ida Jessens Hvium-trilogi og novellesamlingen “Postkort til Annie”. Jeg kaster mig derfor ind i hendes bøger med en stærk forventning. Denne her fik jeg anbefalet af en bekendt, og efter de første 30 sider måtte jeg vende tilbage til hende:

Mig: Jeg har læst 30 sider, og den er megalangsom. Jeg har brug for en peptalk til at læse videre!
Camille: Den bliver ved med at være langsom alle 500 sider, men Ida Jessen kan noget med personkarakteristik. Giv den lige 20 sider mere.

Så jeg gav den 20 sider mere, og snart havde jeg læst 100, og så blev jeg alligevel betaget af den her ret utraditionelle bog fra Ida Jessens hånd.

Handlingen udspiller sig i 1754 og handler om den tyske kaptajn Ludwig von Kahlen, der træffer aftale med den danske konge om at forsøge at opdyrke den jyske hede. Der er ikke så mange mennesker, der vil være i hans selskab, og som tror på det håbløse projekt at få noget til at gro i den golde, lyngfyldte jord. Men han tager pigen Anmai Mus til sig og siden kommer også husholdersken Ann Barbara til. Sammen bliver de en slags familie. På rollelisten er også Schinkel – en dameglad, drikfældig indsmigrende psykopat-nabo, og Søren Thestrup – den rolige, uduelige præst og gode ven til Kaptajnen.

Jeg er vokset op i en landsby tæt på den jyske hede. Kongenshus og Hald Hovedgård, der optræder i bogen, er en del af mit barndoms landkort. Men jeg kender heden som noget der bare er i baggrunden og har aldrig interesseret mig for den. Historien om, hvordan heden blev opdyrket er fascinerende, men du skal først og fremmest læse “Kaptajnen og Ann Barbara” for at fryde dig over Ida Jessens evne til at tegne mangefacetterede personer og ramme en sproglig stil, der på én gang er troværdig for 1754 og humoristisk nutidigt.