Jeg har egentlig ikke været så begejstret for Dy Plambeck (lidt for meget forfatterskole), men ‘Mikael’ er en undtagelse.
Romanen er baseret på hendes egne oplevelser som journalist i Afghanistan, hvor hun forelsker sig i en soldat og efterfølgende må leve som pårørende til en udsendt.
Jeg bilder mig ind, at man godt kan mærke, der er noget rigtig levet smerte bag romanen, som har gjort den mere autentisk og til biddet, end hvad hun tidligere har skrevet, men måske er det bare mig. I hvert fald kan den anbefales.
Ordtryk 