Ditte Julie: Vores bageeventyr – bagning med børn

Hver weekend kryber hele familien sammen i sofaen og ser det nyeste afsnit af Den store bagedyst. Både børn og voksne sidder klinet til skærmen, og det smitter af på bageglæden hos børnene og mig.

Derfor bestilte jeg Ditte Julies nye bagebog til børn.

Bogen er delt op i fem temaer med forskellige sværhedsgrader:

1. Bagværk
2. Marengs
3. Cupcakes
4. Småkager
5. Temakager

Min søn på 8, som er systemernes mand, startede på side 1. Det blev til en kanelsneglekage med marcipan, som han var pavestolt over. Han havde en oplevelse af at bage den helt selv, og jeg hjalp lidt til med at holde overblik og stille ingredienser frem.

Kalles kanelsneglekage – bagt efter opskrift fra “Vores bageeventyr”

Sværhedsgrad
Opskrifterne er ikke så nemme som i andre børne-bagebøger. Jeg bruger fx Bag med de mindste sammen med min 6-årige datter, som har tegninger af alle ingredienser. Opskrifterne i “Vores bageeventyr” er til gengæld farverige, fantasifulde og indbydende, så der er mange sjove timer i køkkenet foran os. Næste projekt er bamseboller med et lille glasuransigt.

Kendt fra Den store bagedyst
Ditte Julie var med i Den store bagedyst i 2015 og har udgivet flere kage-bøger til voksne. “Vores bageeventyr” er den første til børn og barnlige voksne.

Bag med børn på Youtube
Ditte Julie har selvfølgelig sin egen Youtube-kanal. Her giver hun tips og tricks og har også lavet en lille serie med sin 4-årige datter Karla. Videoerne har et par år på bagen, men er tidsløse og kan sagtens ses nu.

Min datter på 6 og jeg var bl.a. fascinerede af den her med spiseligt julepynt:

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra Bog&Idé.

Nicklas Bendtner: Begge sider

Man skal prøve alting én gang, og således har jeg nu læst min første fodboldbiografi. Nicklas Bendtner har skrevet sin historie i samarbejde med Rune Skyum-Nielsen, og det kommer de rigtigt heldigt fra. En del heldigere end den røde tråd, der præger Bendtners liv og karriere. Fyldt med sprut, knald, luksusvillaer, casinoer, temperament og en familie, der går i opløsning.

Bogen er interessant, fordi den viser en ung knægt fra Amager, der får for mange penge for hurtigt. Og som bliver overladt til sig selv i et nådesløst fodbold-økonomisk spil i en alt for ung alder. Den viser succes og deroute som opskriften på en god sladderbladskrimi. Som læser blev jeg lige dele fascineret og frastødt af Bendtners fuck-alle-selvfremstilling og den destruktive facon, som han vokser op med, hans vilje til at vinde og hans mod til at gøre noget andet end det, som alle forventer.

Tine Høeg: Tour de chambre

Tour de chambre er en poetisk roman om et venskabsforhold og en foruroligende, tragisk begivenhed for 10 år siden.

Asta og Mai er venner. Mais daværende kæreste August døde af en pludselig sygdom, mens de alle tre boede på kollegium sammen. Nu er der inviteret til mindehøjtidelighed på Blomsten. En slags 10 års jubilæum.

Begivenheden sætter gang i minderne om dengang, og de vikler sig ind i den roman, Asta er i gang med at skrive, og i relationen mellem de to kvinder, som nu er i starten af 30’erne. Mai alene med et barn og Asta rodløs, kærlighedsløs og uforløst på vej mod en forfatterkarriere.

Tine Høeg skriver, så alle kan genkende kollegiegangen, uanset hvor de har boet. Der er altid ham, der får hele køkkenet til at stinke af chicken nuggets, der er altid en underlig udklædningsfest eller Tour de chambre, og der er altid en elevatorskakt at tabe sine nøgler ned i. Bogen har en sød biperson, der hedder Niels Klitten. Ham har jeg det også som om, jeg har kendt for 15 år siden.

Sproget er præcist, og få sætninger folder en hel personlighed ud. Se fx det her, hvor hovedpersonen Asta swiper på Tinder:

“Pierre 41, folkeskolelærer
placeret på en ethjulet cykel

Karl-Kristian 39, slagter
står med armen om sin mor

Søren 37, livsnyder og konsulent

jeg har swipet hele aftenen
jeg burde skrive roman

men jeg bliver ved og ved

Sebastian 42, selfemployed
laver sideplanken i en vandkant”

Tine Høeg er en sprogmester, og hun fik mig til at holde af en abrupt forfatterskoleprosa, som jeg ellers ved første øjekast ville have lagt fra mig igen. Næste skridt må være at læse hendes debutroman “Nye rejsende”, som er ligeså anmelderrost som “Tour de chambre”.