Dy Plambeck: Til min søster

“Til min søster” er en hyldest til søsterskabet, både det nære familiære og det store søsterskab mellem kvinder i verden.

Romanen er delt i to dele. I første del følger vi Ayas graviditet og fødsel og ikke mindst dagene på barselshotellet. Her deler hun i stil med Olga Ravn alle de blodige, uromantiske dele af de første dage med en nyfødt. Søsteren Andrea er med som opbakning i fraværet af den mand, som ikke var interesseret i at blive far.

Aya er historiker og arbejder på en bogintro om J.P. Jacobsen. I den sammenhæng bliver hun suget ind i historien om J.P. Jacobsens ungdomsromance Anna. Bogen flettes sammen med uddrag af breve, som Anna skriver til J.P. Jacobsen og hendes tiltagende sindssyge, undervejs som hun bliver afvist og overset i relationen.

I romanens anden del tager Andrea med Aya på historikertræf i Sverige for at passe datteren Nola. I de svenske skove kommer de to søstre tættere på hinanden, og læserne får udfoldet historien om Andreas relation til Mark, der har udsat hende for psykisk og fysisk vold.

Jeg googler ofte bogtitler og forfattere, når jeg har vendt sidste side i en roman. Denne gang gjorde jeg det for at se, om Dy Plambeck har nogen i sit liv – en søster, tænkte jeg – der havde været igennem et lignende forløb. Romanen beskriver det så nært og indlevende, at jeg havde svært ved at forestille mig, at det var ren fiktion. Det lader dog til at være tilfældet.

Helt bestemt den bedste bog jeg indtil nu har læst af Dy Plambeck.

Cosmopolitan pregnancy – Australia’s most stylish guide

Måske kan nogle af jer huske det her one hit wonder, hvor de synger ‘Do not read beauty magazines. They will only make you feel ugly’? På et garagesalg i Australien smed jeg skødesløst en dollar efter disse to Pregnancy-magasiner. Det er fantastisk god underholdning, men man skal huske at holde op med at læse, før man bliver angst for at føde, skeptisk over for al mad i køleskabet og mister lysten til sex.

Min graviditet
De har den her fantastiske serie med 38 kvinder, der fortæller om ‘My pregnancy’. Perler i rækken er bl.a.:

• I had gestational diabetes
• I went for a check-up and was induced on the spot
• I’m deaf and delivered my baby without an interpreter
• I had an emergency C-section
• Pre-eclampsia sent me into early labour
• I didn’t know I was in labour – og
• The epidural gave me a migraine for six days.

Og det er bare i sommerudgaven. Efterårsversionen byder på endnu ’52 inspiring stories’.

Selv pornomodeller har morgenkvalme

Så er der kendte, der er gravide, kendte, der har født, kendte, hvis kone er gravid osv. Min yndlings-kendis-historie so far må være ‘From playboy bunny to yummy mummy’.

Man lærer også at holde et propert baby shower med 40 fabuluos ideas – og der er hjemmesideanvisninger til hver en serviet og cupcakepyntedåse. Product placement foregår åbenbart rimelig ugenert blandt gravide.

Alt det, der endnu venter
Jeg må lige slutte af med endnu et par overskrifter fra bladet. Der er stadig historier, jeg glæder mig til at læse, fx:

• Are you a birth centre or labour ward kinda girl?
• Astro babes: You and your baby’s star signs relate
• 286 ways to flatter your bump
• Naked. Celebrating the pregnant body
• The perfect name for baby’s star sign – og
• Top 10 birth fears sorted

Eller måske springer jeg den sidste over. Jeg var trods alt rimelig frygtløs, før jeg åbnede bladet.

Maise Njor og Camilla Stockmann: Charlie Hotel Oscar Kilo

Efterfølgeren til Michael Laudrups tænder (hvor de to forfattere mailkorresponderer for at lære hinanden at kende og bl.a. kommer frem til, at de begge synes, Michael Laudrup har usandsynligt små tænder – det er rigtigt, hvis man kigger efter; det er ligesom de er filet meget lave) minder ret meget om den første bog. Emnerne er (lidt) nye, men stilen den samme. Her skriver gravide Camilla Stockmann fx:

””I nat hørte jeg en stemme inde fra min mund sige: ”Du skal huske at mærke barnet sparke hver dag. Det er vigtigt for jeres kommende relation. Jeg har læst det i en bog!” Så blev man én af dem. Janus svarede ikke med det samme. Så sagde han: ”Du presser mig til noget, jeg i forvejen har lyst til.””

På et tidspunkt i bogen, fortæller Maise Njor, at hendes mand ikke synes, det er så fedt, hun skriver om ham til Camilla, mens deres ægteskab er ved at gå fra hinanden, og det kan jeg da på en måde godt forstå. Det må være lidt som at være med i en pornofilm, som ens familie så skal se. Alt for privat. Men derfor interessant. Og sjovt, fordi det veksler mellem små filosofiske sandheder som at man godt må ændre sig for den, man elsker, men man må ikke ændre det man oprindeligt elskede ved sig selv, og så kærestens svar på, om han har ændret sig for Camillas skyld: ””Ja, jeg har nok fået en bedre håndhygiejne,” og så faldt han i søvn”.