Romaner fra sommeren 2017

Anbefalinger, Bøger fra 2017, Boglister, Historiske romaner, Roman

DSC_0582

Jonas T. Bengtsson: Sus

Jonas T Bengtsson Sus

Bedømmelse: 5 stjerner
Indhold: Sus er 19 år og bor for sig selv i en lejlighed. Hun har et drenget udseende og et godt forhold til nærpolitiet. Snart kommer hendes far ud af fængslet, og hun træner sig op til at dræbe ham.
Antal sider: 272
Min læsetid: 1 dag
Læs den, hvis… du er til rå og velskrevet socialrealisme fra en boligblok i Danmark anno 2017.

Olav Hergel PunktumOlav Hergel: Punktum

Bedømmelse: 4-5 stjerner
Indhold: Mikkel Haslund bliver fyret fra Berlingske, fordi han ikke gider skrive clickbait til nettet. Han får job på Ekstrabladet og bliver sat til at forfølge en minister for at få en gartner genansat, og Olav Hergel viser så fint, hvordan journalistens egen moral bliver spist af mediernes forretningsmodeller.
Antal sider: 481
Min læsetid: 3-4 dage
Læs den, hvis… du kan lide Olav Hergel og interesserer dig for (et andet blik på) medier og politik.

Kim Leine Profeterne i EvighedsfjordenKim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

Bedømmelse: 3 stjerner
Indhold: Morten Pederesen rejser til København for at blive præst, men vil hellere studere naturvidenskab. Årene i København er med ludere og lommetyve og en by i brand og rigtigt spændende beskrevet. Den store midterste del foregår i Grønland, hvor man får et billede af ‘de vilde’ som mere civiliserede end de tilrejsende hvide. Det er spændende, men vel langt efter min smag.
Antal sider: 522
Min læsetid: Halvanden-to måneder
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner og har god tålmodighed.

brobyggerneJan Guillou: Brobyggerne

Bedømmelse: 4 stjerner
Indhold: Tre fattige norske fiskerdrenge får arbejde som rebslagere i Bergen og bygger i hemmelighed en tro kopi af et vikingeskib. De bliver opdaget og først fyret, men senere får de deres ingeniøruddannelse betalt af en gruppe Bergensere, der ser deres talent. Man følger én bror i Tysk Østafrika og en anden i Nordnorge i starten af 1900-tallet, hvor de hver især bygger jernbane på hidtil ufremkommelige strækninger. Bogen er et stykke verdenshistorie og samtidig et par skæbnefortællinger, som er rigtigt fint anlagte.
Antal sider: 546
Min læsetid: 2 uger
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner fortalt gennem troværdige enkeltpersoner.

I skal ikke snydes for dem her…

Roman

Bloglivet er blevet overhalet lidt af småbørnsskærmydsler det seneste årstid, men der er røget et par bøger gennem natbordet alligevel. Nogle af de bedste var disse her:

her er jegJonathan Safran Foer: Her er jeg
Jeg hører ikke til dem, der har slugt alt, hvad Jonathan Safran Foer har skrevet med begejstring, men nu blev jeg fan!

“Her er jeg” handler om en amerikansk, jødisk familie i opløsning. Den er fortalt fra flere familiemedlemmers synsvinkel, og jeg var især fascineret af en af teenagedrengene, som lever et alternativt liv i second life på computeren, hvor han kan få lov at gå klædt som en pige, være mere og mindre jøde og have venner, som han har valgt selv – bygge sin egen verden.

Hans Bar Mitzva bliver et omdrejningspunkt i bogen og billedet på, hvad en teenager må vælge selv om sit liv, hvor meget man skal tro, når man er jøde, kulturmødet mellem de amerikanske jøder og den israelske familie, hvor meget man som kvinde i et ægteskab kan styre, og hvor meget man som mand kan se passivt til.

løgnerens hus katrine nørregaard

Katrine Nørregaard: Løgnerens hus
Katrine Nørregaard vandt Politikens romankonkurrence som kun 21-årig i 2016. Bogen handler – ligesom Safran Foers – om en familie, der er i en brydningstid. Louise er i slut 30’erne, da hendes far dør og efterlader hende og familien med et sommerhus ved klitterne og en fortid, de egentlig hellere ville have været foruden.

Forfatteren veksler fint imellem synsvinklerne i de tre generationer – teenagedatter, mor og mormor, og det er alt det, der står mellem linjerne i netop deres indbyrdes forhold, der rammer plet.

Det kunne sikkert sagtens være strammet en smule i bipersonerne og ikke mindst hunden i familien, men det er småting. Der kommer flere gode bøger fra hende, tror jeg.

Pap

Helle Joof: Papmachéreglen
Jeg elsker Helle Joof og glæder mig allerede til at læse Papmachéreglen igen. Det er en lille kompakt bog med regler for livet – når der sker noget godt, skal man sige tak og putte glimmer på f.eks.

Den er sådan lummersjov og underfundigsjov, så jeg sad og sparede 10 fnis op til et mavepinegrin.

 

Lauren Oliver: Delirium
DeliriumOkay, måske er den ikke mega-mega-god, men jeg er vild med teenagefantasy, og da en ung fra Sputnik, hvor jeg arbejder, anbefalede den til mig, bed jeg hurtigt på, og den var læst på et par dage.

Her er et uddrag fra hjemmesiden, der beskriver bogen;

Before scientists found the cure, people thought love was a good thing. They didn’t understand that once love — the deliria — blooms in your blood, there is no escaping its hold. Things are different now. Scientists are able to eradicate love, and the government demands that all citizens receive the cure upon turning eighteen.  (…)
But with ninety-five days left until her treatment, Lena does the unthinkable: She falls in love.

http://www.laurenoliverbooks.com/delirium.php

Jeg har også læst…

Thiemers Magasin – og historien om 9 boghandlerbesøg på en dag

Anbefalinger, Boghandlere

Jeg har en veninde, der er boghandlerelev hos Christian F. Møller i Århus. Hun er det, jeg ville kalde en sent-i-livet-fundet-sit-kald-nu-ikke-til-at-hive-væk-fra-bøgerne-fantast. Sidst hun besøgte mig, tog hun mig rundt til 9 forskellige boghandlere i København, som hun liiige MÅTTE se i virkeligheden, for så at fortsætte 4-5 timer til Lille Bogdag. En vældigt hyggelig måde at cykle gennem byen på – men også med lidt flade fødder og trætte øjne til sidst.

Men hun hjalp mig til at genfinde læselysten. På Tullinsgade ved Værnedamsvej på Frederiksberg ligger nemlig den lækreste lille boghandler: Thiemers Magasin. Jeg havde lyst til at læse alt, hvad der stod på hylderne. Udvalget er relativt lille, og det er fedt, for man ved, at alt er godt. Udvalgt lige til min læsestil. Det lille udvalg betyder også, at vældigt mange bøger står med fronten fremme, så man kan vælge med øjnene; se lækre forsider, genkende forfatternavne og finde nye inspirationer. Her vil jeg gerne kigge forbi igen.

På vores tour de boghandler besøgte vi:

Thimers Magasin
Politikens Boghal
Arnold Busck på Strøget
Børnenes boghandel
Den franske bogcafe
Paludan bogcafe
Vangsgaards Antikvariat
BOGhandleren Østerbrogade
Bogladen ved Søerne
Lille Bogdag

Fem bøger, jeg glæder mig til

Anbefalinger, Boglister, Roman

Jeg læser gerne alt, hvad der får fem-seks hjerter i Politiken. Det skal helst være nyt, velskrevet, ikke for Josefine Klougart-poetisk (der har jeg min Politiken-undtagelse) og handle om mig selv.

De her fem står på min liste over gode bøger, som skal sluges snart.
Maren Uthaug er den fantastiske kvinde bag Ting, jeg gjorde og romanen Og sådan blev det. Jeg følger ikke ret mange fremmede mennesker på Insta, men hun gør mig glad.

Naja Marie Aidt skrev Sten, Saks, Papir i 2012, og tak for den. Nu har hun skrevet en bog om sit barn, der er dødt. Den kommer til at gøre ondt, tænker jeg, og det er underligt at glæde sig lidt til den oplevelse.

Jonas T. Bengtsson er ham med Submarino og Et eventyr og Sus er ikke mindre socialrealistisk, som boligblokken på forsiden afslører. Det plejer at være godt – det skal det også blive denne gang, er jeg sikker på.

Jeg kan ikke huske, hvad Æg handler om, men jeg gider læse alt af Morten Ramsland. Det gælder i øvrigt også for de tre første forfattere.

Niksen er eneste udenlandske på listen. Den foregår i Chicago og handler om en 11-årig dreng og noget amerikansk hippie-historie. Jeg blev forelsket i forsiden og bagsideteksten på et besøg hos Thiemers Boghandel, som fortjener et indlæg for sig selv. Det kommer snarest…

Nu – i gang med at læse!