Bøger i april

Roman

April måneds boghylde har budt på tre vidt forskellige læseoplevelser:

Fatima Daas: Den yngste

Fatima er troende muslim, franskmand med algeriske rødder, og så er hun lesbisk. Hendes debutroman er også en fortælling til hendes forældre om den seksualitet, som hun ikke kan bede væk eller undertrykke mere. Hun er vred, forsømt og skrøbelig og skriver rytmisk og vedkommende om opvæksten i de parisiske forstæder.

Jojo Moyes: Brudeskibet

Margaret vokser op på en gård i Australien. Hun forelsker sig i den generte britiske soldat, Joe, og gifter sig med ham. Da krigen slutter, og soldaterne er rejst hjem, går Margaret om bord på et britisk hangarskib sammen med 600 andre krigsbrude, som skal genforenes med deres ægtemand i England. Romanen udfoldes over de seks uger på skibet, hvor vi også møder Avice, Joan og Frances, som bærer på hver sin historie. Romanen er baseret på virkelige hændelser.

Michael Holbek: Strøm

Strøm er et tidsbillede fra Danmark i 60’erne og 70’erne og handler om Ejvind og hans far, der er elektriker. Og om onklen, der smugler hash og ægte tæpper hjem fra Mellemøsten. Selvom romanen er fyldt med tidstypiske udtryk og rekvisitter, bliver det lidt for stiliseret til min smag, og jeg flyttede aldrig rigtigt ind i familiens liv.

Jens Vilstrup: Lalandia

Bøger fra 2022, Roman

Lalandia er, udover et klamydia- og snotfyldt badeland, også det latinske navn for Lolland. Jens Vilstrups sorrig-smukke roman foregår halvt på Lolland og halvt i Thailand, og ingen af stederne vises fra deres mest glamourøse side.

Tom vokser op som enebarn hos en kunstnerisk-flyvsk mor og en alkoholiseret bibliotekar-far. En dag kommer to damer fra kommunen med en dreng, der skal bo hos dem. Nick bliver deres plejebarn, og selvom det er svært pludselig at have en bror, udvikler de alligevel et søskendeforhold.

I nutiden er Nick flyttet til Thailand, og Tom tager ud for at finde ham. Det bliver en rejse gennem Khao San Road, billardsaloner og menneskesalg. En fin birolle spilles af den thailandske taxachauffør Kai, der siger “we go find brother”, og så ellers følger med på missionen, der også sender dem til den Cambodjanske grænse.

Jeg kender ikke til Jens Vilstrups bøger, men blev begejstret for denne her. Udover en velresearchet og stemningsmættet historiefortælling har han en inspirerende mundtlig skrivestil, der får hovedpersonens stemmer til at flytte ind i hovedet.