Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Bøger fra 2017, Historiske romaner, Roman

Folkets skønhed.jpgBedømmelse: 4 stjerner.

Indhold: Merete Pryds Helles “Folkets skønhed” er blevet kaldt ‘et hovedværk’ ‘årets hidtil bedste’, ‘en generationsroman’ og ‘de hjemmegående husmødres Danmarkshistorie’.

Den begynder på Langeland i 1930-40-stykker og følger pigen Marie, som vokser op i en tagtækkerfamilie, hvor der slides og spises slæbesild, og hvor kvinderne ligger under for mændene, både i overført og ganske konkret betydning.

Sammen med fiskerdrengen Otto flytter hun siden til København og bogens anden del handler om husmoderlivet i Værløse i 60’erne og 70’erne, hvor datteren Merete (Pryds Helle) bliver født. Den del har hun selv sagt noget om, f.eks. her i Information: Hun slår et slag for de husmødre, der ikke brød ud, men gik derhjemme og vaskede vinduer og skiftede bleer og fik depressionssymptomer, men kneb ballerne sammen og smilede forstilt over påskefrokosten.

merete pryds helle

Merete Pryds Helle, foto fra hendes hjemmeside

Det er socialrealisme uden indpakning og egentlig trænger jeg til at læse noget opløftende – men i stedet er jeg begyndt på Naja Marie Aidts bog om hendes døde søn…

Antal sider
: 429
Min læsetid: 10 dage
Læs den, hvis… du kan lide slægtsromaner (eller kommer fra Langeland eller Værløse).

 

Reklamer

Merete Pryds Helle: Hej menneske

Roman

“Hej menneske” foregår i Mellemøsten, hvor Edith er på arkæologisk udgravning. Hun bliver bidt af en skorpion og må derfor blive indendøre en ugestid. Tiden bruger hun på at arbejde på sit speciale, hvor fakta blander sig med historien om navnesøsteren Edith, der levede for mange tusinde år siden, og hvis hus forskergruppen netop er ved at grave ud.

Jeg deler ikke helt fascinationen af stenalderen og menneskets udvikling, der her beskrives som lige dele tilfælde og kløgt. Hvis man interesserer sig for historie eller filosofi, vil bogen muligvis høre til yndlingsbøgerne, for den ligner umiddelbart ingen anden roman. Sprogligt er den poetisk filosoferende, og jeg stoppede bl.a. op og funderede over sætningen “Kvinders bækken er et kompromis i forholdet mellem at gå oprejst og presse børnenes hjerner ud,” mens jeg sprang lidt hurtigere hen over retoriske spørgsmål som “Måske er solen og månen store frø, der er sået i himmeljorden, og himmelrytmen det, der får planter til at spire.” Respekt for at skrive en anderledes roman, men jeg er ikke helt revet med.