Lucinda Riley: Solsøsteren

Med den sjette bog i Lucinda Rileys serie om “De syv søstre” har jeg det lidt som dengang, hvor min mand og jeg kom til at se syv sæsoner af Lost på dvd. Det var mindst fire sæsoner for mange, men nu var vi jo ligesom i gang.

Lucinda Rileys bøger er ofte på en 800-siders-penge og tager mig ikke meget mere end en uge at læse. Så fastholdt bliver jeg jo, og plottet er som regel interessant. Men jeg synes også efterhånden, jeg kender skabelonen, og det er da lidt af et tilfælde, at alle søstrene starter som single og finder den store kærlighed, mens de leder efter deres ophav, som får dem til at forstå sig selv på en helt ny måde.

Samtidig må man tage hatten af for Rileys ambition. Seks/syv bøger, som bringer os rundt på seks/syv kontinenter og lærer os om historie og kultur, mens de fortæller en historie om identitet og kærlighed.

Amerikansk supermodel med kenyanske rødder

I “Solsøsteren” følger vi den yngste søster, Electra, der arbejder som supermodel i New York (og resten af verden) og har et alkohol- og stofmisbrug. Hun kommer på afvænningsklinik, hvor hun får ægte venskaber og tager sit liv op til genovervejelse. Bedstemoren Stella opsøger hende og fortæller historien om en oldemor-lignende figur, Cecily, som etablerer sig i Kenya i 1930’erne. Historien hjælper Electra til at finde sig selv og finde vej ud af stofbruget, og hun indser, at hun nedstammer fra Mayaerne.

Mine anker går ikke på fortællingen eller karakterbygningen, men på det til tider lidt klichefyldte sprog og de lidt for ukomplekse skæbner – fx går det urealistisk nemt med at blive clean og holde sig fra stofferne efter et massivt og ensomt misbrug.

Men skal jeg læse den næste også? Ja, det skal jeg da. Nu er jeg nået så langt – jeg bliver nødt til at vide, hvad det er med den forsvundne syvende søster!

Nye læsere kan begynde her: De syv søstre – første bog.

Kim Blæsbjerg: De bedste familier

“De bedste familier” foregår i 50’ernes og 60’ernes Vestjylland, hvor Cheminova netop er flyttet fra Måløv til Harboøre.

Vi følger ingeniørparret Jørn og Karin og arbejderparret Niels og Margrethe, og rammefortællingen giver et alsidigt og velkomponeret indblik i alt det, der fulgte med Cheminovas succes: arbejdspladser, infrastruktur, bevågenhed, kemiaffald og massesygdom.

Samtidig lykkes det Blæsbjerg at portrættere de fire hovedkarakterer samt flere bifigurer nuanceret og interessant. Man er bestemt i godt selskab med denne roman.

Udkommet i februar 2023 på forlaget Gutkind.

Hanne-Vibeke Holst: Kriger uden maske

Titlen på Hanne-Vibeke Holsts roman afholdt mig en tid fra at dykke ned i denne fine bog. Heldigvis vandt min forkærlighed for hendes forfatterskab, og jeg blev ikke skuffet. Hanne-Vibeke Holst er en fænomenal skrivehåndværker, og hendes bøger er værker. Velresearchede, moderne, medrivende, feministiske og intelligente værker. 

“Kriger uden maske” handler om kunstneren Sonja Ferlov, som er ung i københavnernes 1930’ere. Hun går på kunstakademiet sammen med vennen Bille og flirten Morten. Sammen bliver de en del af den danske surrealisme, og bogen handler om kunst, kærlighed og kvindesind. Det er Holst’s særlige evne at beskrive et miljø og en tid, så jeg fik genvakt min kunstglæde, og samtidig fortælle om mennesker og relationer, så man hepper på alle bogens personer. 

Sonja Ferlov finder sin stil i afrikansk billedhuggerkunst (deraf masken i titlen) og sin frihed i kunstens by, Paris. Herfra oplever hun anden verdenskrig, som bliver en medrivende anden del af bogen. 

Hvis du ligesom jeg kan lide Hanne-Vibeke Holsts forfatterskab (og moderne kunst), skal du glæde dig til denne roman. 

Har du endnu ikke læst “Som pesten”, er den også et absolut must-read. 

Lucinda Riley: Perlesøsteren

Perlesøsteren handler om Celaeno D’Apliése, som leder efter sin fortid i Australien. Bogen tager sin begyndelse på stranden i Thailand, hvor Celaeno / CeCe er taget til for at komme lidt væk fra sit liv i London. 

Hendes nu afdøde adoptivfar, Pa Salt, har givet hende et spor til at finde sin fortid. Sporet indeholder et billede af en uraustralsk kunstner og et link til Kitty Mercer, som levede i starten af 1900-tallet. 

Sideløbende med CeCes historie hører vi Kittys. Hun bliver født i Edinburgh og tager en af de store oceandampere til Australien. Her bliver hun gift med en mand, som er arving til et stort perleimperium, hvor unge mænd sætter livet på spil for at dykke efter saltvandsperler ud for Australiens kyst. 

Bogen er bygget efter samme opskrift, som de øvrige i serien De syv søstre: En kvinde der endnu ikke har fundet vej i livet, og som finder sig selv (og evt. kærligheden) i sin søgen efter sin fortid. Fortid og nutid smeltes sammen, og det er særligt den velresearchede historie fra for 100 år siden på et fremmed kontinent, der fænger og får siderne til at glide ubesværet forbi. 

Bogserien starter med De syv søstre fra 2014. Hvis du er ny med Lucinda Riley, er det et godt sted at starte. Serien rummer i alt syv bøger + den nyeste follow-up “Atlas. Historien om Pa Salt”, som er udgivet i 2023.
“Perlesøsteren” er nummer fire i rækken og er udgivet i 2018.

ReplyForward

Lucinda Riley: De syv søstre

Lucinda Riley har fået en fin idé til en romanserie, som har holdt hende beskæftiget i ganske mange år. “De syv søstre” er syv selvstændige romaner, og i hver bog får læseren udfoldet én af de syv søstres historie.

Serien – og søsterne – er opkaldt efter stjernebilledet Plejaderne (læs om det hos Riley selv her)

Fortællingen begynder på søstrenes barndomshjem ved Genevesøen i Schweiz. De er blevet kaldt hjem, fordi deres adoptivfar, Pa Salt, er død. Han har efterladt dem hver et brev med et spor, der kan lede dem til deres biologiske familie og fortid, hvis de ønsker det.

Den første bog, sender søsteren Maja til Brasilien, hvor hun hvirvles ind i en billedhuggerhistorie, der også omfatter den store Kristus-statue i Rio.

I to’eren følger vi Ally, som er professionelt sejlsportsatlet, og som finder sin fortid og fremtid i Norges klassiske musikmiljø.

Bog tre, som jeg lige har afsluttet, handler om Star, som gennem dagbøger fra Viktoriatiden i England undersøger, hvordan Flora MacNichols historie kan være forbundet til hendes egen.

Undervejs handler det naturligvis også om kærlighed (til tider den lidt klichefyldte slags), søskenderelationer, natur, kultur og historie. Det er en imponerende værksamling, og jeg tygger mig langsomt igennem med cirka en bog i serien om året.

Rækkefølgen på De syv søstre

1. De syv søstre
2. Stormsøsteren
3. Skyggesøsteren
4. Perlesøsteren
5. Månesøsteren
6. Solsøsteren
7. Den forsvundne søster

Bøgerne er udgivet i årene mellem 2016 og 2021.

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser

I denne smukke roman følger vi to hovedpersoner:

Franske Marie-Laure, en sekstenårig pige, blind og med alle andre sanser forstærket. Med en forkærlighed for eventyr og sneglearter og et tæt bånd til sin far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris.

Tysker Werner, en attenårig dreng, forældreløs og opvokset på forsorgshjem. Med en forkærlighed for radiosendere og sjældne teknisk-matematiske evner og et tæt bånd til sin lillesøster Jutta.

De bliver begge unge voksne i 1940’ernes krigs-Europa og hvirvles på hver sin måde fra hus og familie – Marie-Laure som flygtning, Werner som alt for ung radiooperatør i krigen.

Utallige film og romaner har vist os, at krigens børn bare er børn, at uskyldige mennesker på tværs af landegrænser bliver en del af et meningsløst magt- og voldssystem, men Anthony Doerr er så glimrende en forfatter, at selv en verdenskrigs-mættet læser, bør give denne bog en chance.

Werner og Marie-Laure står lysende klart, og selv bipersoner, som den frøinteresserede Frederick fra Werners Hitlerjugend-skole, eller Marie-Laures PTSD-ramte onkel Etienne, der ikke har forladt sit hus i 24 år, bliver levende for os.

Bogen er udgivet i 2015 og vandt i dette år også Pullitzer-prisen. Det er den første bog, jeg læser af Anthony Doerr. Han har bl.a. også udgivet “Noget om Grace” og senest i 2021 “Byen i skyerne”.

Jojo Moyes: I ly for regnen

Efterårsferien gik til Tenerife i år, og hvilken bedre pool- og strandbog kunne man forestille sig end Jojo Moyes’ debutroman “I ly for regnen” fra 2002?

Moyes fandt sin sikre skrivestil fra første bog. Romanen følger tre generationer af kvinder: Joy som bliver forelsket og gift på et døgn i 1950’ernes Hong Kong. Hendes datter Kate, den rastløse London-journalist, der har svært ved at finde ind til sin teenagedatter. Og selvsamme teenagedatter Sabine, som bliver sendt ud til mormorens afsidesliggende, faldefærdige herregård i Irland for at passe sin syge morfar, som hun dårligt kender. 

Fællesnævneren for de tre er en følelse af ikke at passe ind og et ønske om at være tæt på en familie, som de kommer til at støde fra sig. Den kvikke læser ved selvfølgelig godt, at de stædige damer nok skal finde ind under huden på hinanden, mens siderne vender sig selv ved den varme pool. 

Som de fleste andre Moyes-læsere startede jeg med det internationale gennembrud “Mig før dig” om Louise Clark i de bi-stribede strømpebukser, som bliver handicaphjælper for smukke, vrede Will. Siden har jeg taget én af fortællingerne med på de fleste ferier og har nu læst mig baglæns til den første. 

Læs mine anmeldelser af andre Jojo Moyes-romaner her:

Mine favoritter:

Sommeren jeg mødte dig

Hende du forlod

Andre i rækken af Jojo Moyes-bøger.

Malene Ravn: Hvor lyset er

Malene Ravn skrev i 2019 en roman om nogle af de første kinesere i Danmark “I dine øjne”. Jesper Wung Sung skrev om samme tema ca. to år før i “En anden gren”, og derfor forveksles de to bøger ofte. De er begge meget anbefalelsesværdige, særligt fordi Malene Ravn og Jesper Wung Sung begge evner at skrive historiske romaner på en nutidig, indlevende manér. De er omhyggelige i deres research og teknisk dygtige forfattere.

Malene Ravns nyeste roman “Hvor lyset er” handler om maleren Carl Fischer. Det opdagede jeg først, da jeg var 100 sider inde i bogen. Indtil da handler det om et barn i 1890’ernes Vejle, der savner sin mor og har svært ved at finde trøst hos sin far. Siden følger vi den unge Carl, da han flytter til København og møder sit livs kærlighed, Ely. De flytter fra det ene loftskammer til det andet og søger lyset (deraf titlen) til malerarbejdet. I deres omgangskreds er også historiske figurer som Storm P, som jeg også fik et mere nuanceret kendskab til, omend han er en perifær person i romanen.

Det er ikke sommerens bedste læsning, men en velskrevet bog, som man ikke går fejl af.

PS: For sommerens bedste læsning se i stedet Britt Bennett: Det der skiller os eller Sissel Jo Gazan: Hvide blomster.

Malene Ravn: I dine øjne

♥♥♥♥♥

“I dine øjne” er en slægtsroman, der følger to unge kvinder, som begge kommer ‘i ulykke’. Den ene ‘får det ordnet’ og bliver gold for livet. Den anden bliver ‘sendt til København’ og må afgive sit barn til et børneasyl.

De bliver begge fascineret af den unge artist Djon Lai Fun, som er blandt de første kinesiske immigranter i Danmark.

Den ene bliver gift med ham, mens den anden føder hans barn, og deres skæbner bliver flettet sammen, uden de dog nogensinde møder hinanden.

Vi følger især sønnen, den halvt kinesiske Erik, og hans opvækst i tredivernes Ålborg.

Alle karakterer er beskrevet med varme og præcision, og ingen af dem kommer nemt gennem livet.

Romanen er et fint tidsbillede og uhyre velskrevet. Den får en varm anbefaling med herfra.

Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge

Der er bøger, som jeg læser hurtigt, sluger og glemmer igen, og så er der bøger, jeg læser langsomt, og hvis billeder sætter sig i hukommelsen. “Vindens skygge” er den sidste type.

Jeg vil huske Lain Couberts brændte ansigt, Aldaya-familiens spøgelsesagtige hus og de kringlede gange i De glemte bøgers kirkegård.

De glemte bøgers kirkegård

“Vindens skygge” er en hyldest til litteratur i mere end én forstand. Den handler om drengen, Daniel, der ved bogens start er 10 år gammel og går med sin far på De glemte bøgers kirkegård – et kæmpe, hemmeligt bibliotek med bøger, som ingen læser. Her vælger han en tilfældig bog, der skal følge ham resten af livet.

Langsomt begynder han at opspore forfatteren til bogen, Julian Carax. Det fører ham igennem et ikke ufarligt persongalleri i Barcelonas borgerkrigsramte gader. Sideløbende bliver han ældre, forelsker sig og udvikler en tilværelse, der kan minde om den, han har mødt i den skæbnesvangre bog.

Begyndelsen til en serie

Romanen åbner sig langsomt fra en beskrivende, litterær kolos til en decideret spændingsroman. Bipersonerne er af den type, der kunne vinde oscars, men Carlos Ruiz Zafón har afvist at filmatisere bogen. Den er udkommet i Spanien i 2001 og oversat til dansk i 2004. Siden er kommet tre efterfølgere i samme serie: “Englens spil”, “Himlens fange” og senest “Åndernes labyrint” fra 2018.