Den her bog handler i sagens natur om en mand, der hedder Ove.
Sådan en mand, der synes, det meste var bedre i gamle dage, og som ikke forstår, hvad man skal bruge en kæmpe maskine til for at brygge en ærlig kop kaffe. Og som ikke vil give flere tusind kroner for en iPad – en datamat, som ikke engang har et skide tastatur.
Er du til Jonas Jonasson (Den hundredårige…xxx) og Erlend Loe, er der en god chance for, at du vil synes om Fredrik Backmann og den gode Ove.
Det kan siges rimelig hurtigt: Erlend Loe møder roadmovie og noget svensk opstår. Jeg kan lide det.
Tak for lån til Marianne:-)
Jeg må jo indrømme, at Volvo Lastvagnar faktisk var sjov!
Det er fortsættelsen til “Doppler”, så jeg var skeptisk. Jeg synes nemlig ikke som udgangspunkt, det er sjovt, at en mand tager ud i skoven og bliver venner med en elg, der kan tale. Til gengæld syntes jeg, det var ret sjovt at læse om en gammel dame, der ryger hash og danser natten lang til Bob Marley, og en ligeså gammel mand, der lever alene på et kæmpestort gods og tæller fugle, og som altid er beredt. Det var sjovt at læse diskussionerne om, hvorfor Sverige er så meget federe end Norge, og hvorfor man altid skal give en dansker en knytnæve, hvis de begynder at tale engelsk til én.
Ordtryk 