Dea Trier Mørch: Vinterbørn

Min mand har bragt en hel del Dea Trier Mørch-bøger (og andre 70´er-klassikere) ind i vores husstand. De har for mit vedkommende altid stået urørt i reolen.

Til min fødselsdag i år fik jeg så en gave af en god veninde, som jeg lærte at kende over ømme bryster, porøs overflade og manglende søvn i 2012, da vi begge fik vores første barn.

Dea Trier Mørchs genudgivelse har fået en særlig plads i både reolen og mit hjerte. Den er en mødregruppe i litterær form og indkapsler samtidig 70ernes velfærdssamfund.

Den evige, mytiske fødselshistorie

“Vinterbørn” foregår på barselsgangen på Rigshospitalet i 70´erne. Kvinder fra alle samfundslag er indlagt, mens de venter på at føde. Fødselshistorierne kender ikke til klasse og rang, og der bliver knyttet bånd på tværs.

Jeg er ikke den nostalgiske type, og alligevel bliver jeg aldrig træt af at fortælle min egen fødselshistorie og at høre om andres.

Dea Trier Mørch afspejler fx den nærhed og taknemmelighed, man kan føle over for en dygtig jordmoder: “En ung, slank jordmor sidder ved siden af Veronica og holder hende i hånden. Hun holder mig i hånden, tænker Veronica og føler sig lykkelig, – det er ikke så tit, man holder et fremmed menneske i hånden.”

Uigenkaldeligt 70erne

Nogle ting er uigenkaldeligt 70´erne. Kvinderne bærer rundt på de gule journaler fra etage til etage og må ikke selv læse i dem. Når det hele er af helvede til, serverer oversygeplejersken en snaps. Og så er navnene selvfølgelig en historie for sig selv:

“Hva ska dit barn hedde? spør lille Connie.
– Noget virkelig smukt, siger Karen-Margrethe drømmende, – ja noget virkelig smukt – vi har tænkt på Brian eller Benny.”

Hella Joof: Dage med mildhed, modgang og mirakler

Selvom Hella Joof har skrevet 5-6 bøger+, opfatter jeg den her som den svære toer efter “Papmachereglen”. Den er holdt i samme stil med korte, kærligt, humoristisk formanende regler om, hvordan verden hænger sammen, og at det er okay, at det er sådan.

Der kan godt opstå en vis mæthed, hvis man læser dem for tæt på hinanden. Omvendt er det letlæst og livsbekræftende litteratur, og kan man egentlig få for meget af det? Når nu det får én til at klukle i venstre side af dobbeltsengen?

Se alle bøger af Hella Joof – eller læs anmeldelse af Papmachereglen.

Fuld og lesbisk-dag

Bogen er bygget op som en almanak med en tekst for hver dag. Der er almindelige dage som oprydningsdag, suppedag, pjækkedag og regnvejrsdag. Og så er der nogle andre yndlingsdage, fx:

“FULD OG LESBISK-DAG. Den kommer til alle os, som primært opfatter os selv som heteroseksuelle, på et tidspunkt, og så er det om at slå til! Det smager lidt som kylling.”

“VEGANSK DAG. Spis nogle spirer, du har stående i vindueskarmen. Eller noget græs. Skriv et indigneret indlæg på Facebook om noget, andre har gjort eller ikke gjort, som har med kød at gøre. Varm dig ved, at du er et rent menneske, som ikke tiltrækker død.”

“INKONTINENSDAG. Du nyser et kæmpe nys i bussen og tisser ikke bare en lille tår, men hvad der svarer til en halv liter cola. Bare i gult, og du skal til møde med nogen vigtige. Det skulle du have tænkt på, før du fik børn.”

“SANDHEDSDAG. Men så kan de bare lade være med at servere snaps, hvis man ikke må synge en sang, som man digter, mens man synger den, hvor man med vid, i hvert fald i egen optik, og bid og en tunge, der slår knuder, får Borte med blæsten til at rime på ´Lorte-gesjæften´. Hvis det skal være på den måde, må de lave julefrokostkonceptet om. Og så er det ikke sikkert, man ville dukke op til den slags arrangementer uden at kræve løn for det.”

…og mange, mange flere, som får sådan én som mig til at tænke, at det alligevel var en ok ide, at Hella Joof skrev en bog igen med det samme.

Bogen er en god mandelgave-idé – find flere hos Bog&Ide.

“Dage med mildhed, modgang og mirakler” er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Bog&Idé.