Min mand skrev speciale om den politiske biografi, og Fogh har derfor stået og kigget på mig på hylden i noget tid (det kan jo være en uhyggelig oplevelse).
Det var derfor også et fint gensyn (genlyt) med flere passager, som jeg har fået læst højt. Fx den om Fogh, der spiser pizza på gulvet med sin polske ven, de tårevædende barndomsminder fra det hårde liv på gården og den fiffige formulering, at bogen ikke har til formål at give Anders Fogh karakter, men at forstå hans karakter.
Det er en udmærket og ganske fair bog, og jeg læste for første gang, hvad det nu egentlig var med den der regnskabssag, der fældede Anders Fogh som skatteminister i sin tid. Også spændende at læse om vigtige bifigurer i Fogh’s liv, fx Claus Hjort, selv om man bliver helt træt ved tanken om, hvor meget udspekulerethed man åbenbart skal møde i dansk politik, selv fra sine egne partifæller.
Meget, meget interessant er det også, at Anne Sofie Kragh skriver så minutiøst om alle begivenheder i Anders Foghs liv, og så får vi lige på nogle ganske få sider historien om, hvordan han møder en polak på gaden i Berlin og drikker øl med ham og efterfølgende holder de jul sammen, uden at Kragh kommenterer noget som helst eller undrer sig særlig højlydt. Det bliver man ikke særlig meget mindre nysgerrig af.
Næste biografiprojekt er projekt Løkke.
Ordtryk 