‘Os’ er en større provinsby en times kørsel fra København. Drevet af en fælles ånd og samlet om en mission: kampen mod terror efter angrebet på twin towers. De unge mænd fra Os drager i krig, og alle i byen bærer den gule ‘support our troops’-sløjfe.
Indtil en dag, da en soldat kommer hjem uden ben.
Han støtter ikke krigen og ville egentlig ikke afsted. Da byen står klar med hans heltemodtagelse, dukker han aldrig op. I stedet sætter han sig for at undersøge, hvad der skete, da hans tre veninder pludseligt forsvandt fra byen.
Morten Sabroe balancerer et underligt sted mellem noget krimi (som aldrig bliver specielt uhyggeligt, selv om plottet er klassisk), noget Orwellsk-1984-sekterisk-samfund i samfundet og så en overklassefortælling om ældre mænd, der aldrig kan få sex nok og helst vil have kvinder, der underkaster sig.
Jeg kunne måske have ønsket mig, at han havde valgt ét af sine fokus og skåret det lidt skarpere, for der er potentiale for 2-3 gode fortællinger. Desværre bliver de lidt udvandede af hinanden. Men han skriver jo godt, den gode Sabroe. Så ned røg den.
Ordtryk 