Anne Linnet: Testamentet

Okay, lad os bare lige få det ud af verden med det samme:

1. Anne Linnet er virkelig træls at høre på, når hun taler.
2. Og hun sludrer virkelig meget i den her bog.
3. Og hun har lavet en virkelig underlig ramme, hvor hendes barnebarn læser bogen i 2033.

Men det ændrer ikke ved, at hun har skrevet én af de sange, der har gjort mest ondt på mig i min ungdom, og at hun har levet et interessant liv, som hun fortæller ærligt om.

Så jeg blev glad for “Testamentet”. Jeg ville godt sludre med Anne Linnet, og jeg ville godt høre mere om Sanne og Lis og Ulla og Susse og alle mændene ind imellem. Om SM-miljøet i start-80’erne, og om hvordan det er at komponere hele natten. Jeg blev inspireret – ikke til at lave musik, men til at male, fordi jeg kunne genkende glæden ved, at noget bare pludselig dumper ned og er enkelt og fint.

Det er sjovt at læse, hvem der har inspireret til ‘Det’ ikke det du siger’, ‘Smuk og dejlig’ og ‘Tusind stykker’, men langt mere dragende er det at læse om en intens 80’er-tid, som jeg var barn i, men som jeg ikke fattede, mens den foregik.

Vigtigst af alt har bogen skrællet den der X-factor-Anne Linnet, som kun kan sige “Danmark har brug for et boyband” ud af min hukommelse, så jeg kan høre ‘Barndommens gade’ og ‘De evige tre’ og blive rørt igen.

Kristina Stolz: Historien

“Historien” handler om en pige, der bliver fascineret af en dreng, som hun samtidig læser om i en børnebog. De stikker af sammen og leger voksne, og pigen får en tid fred for moren og hendes nye kæreste. Den findes også i en e-udgave med film og musik, men jeg kastede håndklædet i ringen, før jeg nåede så langt.

Stilen er meget forfatterskole-forstilt og efter min smag alt, alt for meget. Jeg kunne ikke rigtigt tage det alvorligt, når der i løbet af bogens første sider fx optræder sådan et afsnit:

“Hun var femten. Den sommer. Pigen. Kun netop fyldt femten. Et par dage før mødet med drengen. Hun følte sig voksen. Det gjorde hun. På trods af sårbarheden. Den sårbarhed der minder om et barns. Som drengens, måske.”

Ti punktummer. Ti. Punktummer. Det. Er. Da. Lige. Rigeligt. Er. Det. Ikke?