Dy Plambeck: Til min søster

“Til min søster” er en hyldest til søsterskabet, både det nære familiære og det store søsterskab mellem kvinder i verden.

Romanen er delt i to dele. I første del følger vi Ayas graviditet og fødsel og ikke mindst dagene på barselshotellet. Her deler hun i stil med Olga Ravn alle de blodige, uromantiske dele af de første dage med en nyfødt. Søsteren Andrea er med som opbakning i fraværet af den mand, som ikke var interesseret i at blive far.

Aya er historiker og arbejder på en bogintro om J.P. Jacobsen. I den sammenhæng bliver hun suget ind i historien om J.P. Jacobsens ungdomsromance Anna. Bogen flettes sammen med uddrag af breve, som Anna skriver til J.P. Jacobsen og hendes tiltagende sindssyge, undervejs som hun bliver afvist og overset i relationen.

I romanens anden del tager Andrea med Aya på historikertræf i Sverige for at passe datteren Nola. I de svenske skove kommer de to søstre tættere på hinanden, og læserne får udfoldet historien om Andreas relation til Mark, der har udsat hende for psykisk og fysisk vold.

Jeg googler ofte bogtitler og forfattere, når jeg har vendt sidste side i en roman. Denne gang gjorde jeg det for at se, om Dy Plambeck har nogen i sit liv – en søster, tænkte jeg – der havde været igennem et lignende forløb. Romanen beskriver det så nært og indlevende, at jeg havde svært ved at forestille mig, at det var ren fiktion. Det lader dog til at være tilfældet.

Helt bestemt den bedste bog jeg indtil nu har læst af Dy Plambeck.

Om babyudslæt, knibeøvelser og en knivspids chili

Mandlen er smuttet. Kummefryseren er ude. Og jeg synes, jeg skylder et kort vink med flaget.

Resultatet af anstrengelserne er naturligvis noget så bedårende. Men der var ingen, der havde sagt, at chilien ville blive siddende. Velkommen til fire ugers sidde-smerte, lagner med mælk, babytis og kødsovs og knibeøvelser, knibeøvelser, knibeøvelser.

Jeg oplever nye ting hver dag og får samtidig udvidet mit ordforråd. For nylig var en liste over nye godkendte navne i de fleste medier, og siden da har jeg tænkt på, om ikke også nogen kunne finde på at kalde deres barn Arp eller Trøske. Synes selv, det lyder ret økologisk, og hvorfor ikke kalde sit barn noget, der er relateret til babyudslæt, når nu man alligevel kan  finde på at kalde dem Niks og Nitte?

Else Guldager: År 1 – når I har fået barn
Nå, men nu er det her jo en bogblog, så derfor vil jeg også gerne sende en varm anbefaling efter Else Guldagers “År 1 – når I har fået barn”, som et vennepar var så betænksomme at låne os.

Jeg havde ikke tænkt mig, jeg skulle læse så meget babylitteratur, men det er nu alligevel ret rart, at man kan se på sit barns underlige knopper og så læse, at det har et navn og går væk igen.

Bogen er delt op i det første års fire kvartaler, så man kan læse om det tidspunkt man selv lige er nået til. Ganske smart.

Og så er der noget hyggeligt-morsomt over den måde sundhedsplejersker bygger deres troværdighed op over temaet “Nu har jeg jo været sundhedsplejerske i 30 år…” Else Guldager er ingen undtagelse, og det er vores egen venlige moder jord-sundhedplejerske i Brønshøj heller ikke. Men de er det begge på en meget elskelig måde.

Som at føde en kummefryser med chili rundt om

Jeg er ved at forberede mig på at smutte en mandel. Én af de større. Jeg ved ikke helt, om man sådan rigtigt kan forberede det, uanset hvor meget man trækker vejret i ‘Se den lille kattekilling’-rytme og hvor mange blade og bøger, man læser. Min næsten læge-veninde siger i hvert fald at unge uuddannede mødre er bedre til at føde, fordi de bare gør som jordemoderen siger og tænker, min mor ku for 19 år siden, så kan jeg vel også. Ikke samme behov for kontrol og planlægning. Ikke noget excelark over, hvad der kan gå galt.

Nå, men derfor kan man jo godt få barslen til at gå med lidt elendig velfærdslitteratur.

Det bedste udstyr til baby
‘Vores børn’ hedder ét af de mange magasiner, man kan elske at hade. ‘MIT barn’ burde det hedde, som i ‘kvindens barn’, for der er ingen tvivl om, hvem det er skrevet til. Men det er ikke det mest irriterende. Min top tre ser sådan her ud:

1. Top 1-træls er uden tvivl brugen af ordet ‘baby’. “Hvad skal baby hedde?”, “Tre lækre køreposer til baby”, “Når I kommer hjem fra hospitalet med baby…”. Hvorfor ikke bare “Når I kommer hjem fra hospitalet med jeres barn…” eller ‘den nyfødte’ eller ‘babyen’ eller bare “Når I kommer hjem fra hospitalet…”, for det burde måske kunne være underforstået, at man så har barnet med. Det tror jeg i hvert fald de fleste husker. Det er ikke helt ligesom at glemme dankortet i kortlæseren i Netto, mens man er på vej ud med sine varer.
2. Det, der giver næstmest røvkriller er, at alle forfatterne til artiklerne står som fx “Skrevet af Camilla Heinz-Jensen, 34 år, mor til Oliver på fire og lille Asta-Clara på 1” og så er der et harmonisk billede af den lille familie. Som om man ikke er journalist, men kun er noget i kraft af sit barn. Æv.
3. På en flot tredjeplads over ‘fuck det kan I ikke mene med det her blad’, er den kvinde, bladet er skrevet til. De antager simpelthen så meget om, hvad man tænker og føler som gravid. Hvor meget kvalme man har haft, hvor meget man må have lyst til saltlakridser lige nu, hvor hårdt det er, at sexlivet ikke kører, og at manden ligesom ikke tager rigtigt over, hvor bange man er for at føde, og ikke mindst hvor enormt befriende det bare er at høre andres personlige historier, så man pludselig finder ud af, at man ikke er alene.

Hvorfor køber man så sådan et blad? Det gør jeg heller ikke. Sagen er den, at du får dem kastet i nakken sammen med diverse babystartpakker, så snart du betræder den industri, der hedder babygrej. Den første er gratis, siger de. Og så venter de bare, mens baby bliver afhængig af den dyreste sut på markedet.

Sådan er mødre
Lidt mere afslappet bliver man i selskab med “Sådan er mødre”, som fortæller 14 kendte kvinders oplevelser om graviditet, fødsel m.m. Selv om den også er skrevet på den der “Jeg ville sådan ønske nogen havde delt det her med mig, da jeg selv var gravid”-tese, er den lidt mere spiselig og en fin coffee table-bog.

Små guldstykker som de her, er fx fisket op fra den andedam:

De der udvidelsesveer, det er jo som at få savet benet af uden bedøvelse, mens der er nogen, der rokker ens visdomstænder løs og råber ‘fede luder’ efter én. (Hella Joof)

Jeg kan huske, at jeg kom til at vælte fjernsynet. Jeg så meget fjernsyn, fordi jeg var så hormonel, at det var rart, hvis jeg bare kunne koncentrere mig om noget, der ikke havde noget at gøre med interaktion med andre mennesker. Først græd jeg og havde det sådan: “Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan se fjernsyn? Jeg kan jo ikke være inde i mit hoved og min krop?” Vi var nødt til at tage ud i Metro, hvor vi havde købt fjernsynet og få det repareret. Da min kæreste sagde til mig, at der ville gå en uge, før vi kunne få det tilbage, blev jeg helt hysterisk. Jeg tudede helt vildt og gik bare hen og fandt et andet fjernsyn, som vi så var nødt til at tage med hjem. (Lærke Winther)

Den første uge havde jeg det bare sådan, at dét gør jeg aldrig mere! Det gør jo så ondt. Det er jo som at føde en kummefryser med chili rundt om. (Anne Louise Hassing)

Næste bog på hylden er Julia Lahmes “Hvor lagde jeg babyen”. Den skulle også være sådan semidårlig, så det ser jeg frem til.

Opdatering 24.juli 2012: For en god ordens skyld: Nu har jeg læst “Hvor lagde jeg babyen”, og den er ikke spor dårlig. Måske endda semigod:)

Cosmopolitan pregnancy – Australia’s most stylish guide

Måske kan nogle af jer huske det her one hit wonder, hvor de synger ‘Do not read beauty magazines. They will only make you feel ugly’? På et garagesalg i Australien smed jeg skødesløst en dollar efter disse to Pregnancy-magasiner. Det er fantastisk god underholdning, men man skal huske at holde op med at læse, før man bliver angst for at føde, skeptisk over for al mad i køleskabet og mister lysten til sex.

Min graviditet
De har den her fantastiske serie med 38 kvinder, der fortæller om ‘My pregnancy’. Perler i rækken er bl.a.:

• I had gestational diabetes
• I went for a check-up and was induced on the spot
• I’m deaf and delivered my baby without an interpreter
• I had an emergency C-section
• Pre-eclampsia sent me into early labour
• I didn’t know I was in labour – og
• The epidural gave me a migraine for six days.

Og det er bare i sommerudgaven. Efterårsversionen byder på endnu ’52 inspiring stories’.

Selv pornomodeller har morgenkvalme

Så er der kendte, der er gravide, kendte, der har født, kendte, hvis kone er gravid osv. Min yndlings-kendis-historie so far må være ‘From playboy bunny to yummy mummy’.

Man lærer også at holde et propert baby shower med 40 fabuluos ideas – og der er hjemmesideanvisninger til hver en serviet og cupcakepyntedåse. Product placement foregår åbenbart rimelig ugenert blandt gravide.

Alt det, der endnu venter
Jeg må lige slutte af med endnu et par overskrifter fra bladet. Der er stadig historier, jeg glæder mig til at læse, fx:

• Are you a birth centre or labour ward kinda girl?
• Astro babes: You and your baby’s star signs relate
• 286 ways to flatter your bump
• Naked. Celebrating the pregnant body
• The perfect name for baby’s star sign – og
• Top 10 birth fears sorted

Eller måske springer jeg den sidste over. Jeg var trods alt rimelig frygtløs, før jeg åbnede bladet.