Når Eva er ked af det, tager hun en pose frem, som ligger gemt under hovedpuden. Heri ligger ørene af en hund, som hun har taget livet af, og til den kan hun fortælle sine hemmeligheder.
Hunden skulle dø, for at Eva kunne øve sig i at slå ihjel. Moren står for tur.
Mens vi venter på, at det skal ske, ryger dilleren også af en voksen mand, og Eva lader snegle kravle over sit ansigt som en slags styrkeprøve frem til det store slag.
Bogen er sorgfuld og alvorlig, men løber alligevel relativt let over siderne. Fortællingen er en blanding af dagbogsnotater og indblik i den voksne Evas liv. Kernen i fortællingen er hendes forhold til moren, der er en smuk og vellidt selskabsdame, som ikke havde børn øverst på sin ønskeliste, men mest rørende er sidehistorien om britiske John, som Eva forelsker sig i.
Romanen er oversat fra svensk. Den kaldes en krimi, men jeg vil snarere sige drama. Det skal nu ikke skille os ad.
Ordtryk 