Meter i sekundet er Stine Pilgaards tredje roman og efter min mening den mest vellykkede.
Den er sjov, spiddende og finurlig og holder hele vejen hjem til Vestjylland.
Pilgaards signatur er de abrubte former, hvor prosaen bliver afbrudt af omskrevne højskolesange og brevkassesvar. Sangene sprang jeg let hen over, men brevkassesvarene er sjove.
Romanen handler om en kvinde, der flytter fra København til Velling ved Ringkøbing, fordi hendes kæreste bliver højskolelærer. Forstanderinden skaffer hende et job som brevkasseredaktør på lokalavisen, hun får et barn og en mødregruppeveninde, og så hænger hun ellers ud med Mona og Parkeringspeter og de andre kørelærere, der giver hende 87 kørelektioner (eller noget i den stil).
Anders Agger spiller en hyggelig birolle som det menneske, der forstår, hvordan man taler i Vestjylland, hvor lange pauser man skal holde, og hvorfor samtaler hos købmanden ikke må handle om noget.
Meget anbefalelsesværdig lille bogsag, der kan onduleres på et par dage.
“Opfat det som en remse, siger min kæreste, et kort ritual. Hvordan går det, det går fint. Sikke det blæser, ja, hold da op. Så blev det mandag, ja, det kan vi ikke løbe fra. Jeg gentager det langsomt, som en trylleformular jeg ikke for alvor tror på. Min kæreste råder mig til at tøjle min trang til fortrolighed eller i det mindste forklæde den lidt bedre.”
Anmeldelser af Pilgaards andre bøger
Ordtryk 