Sofie Jama: Et andet menneske et andet liv

Politikens Forlag, 2019

♥♥♥♥♥

En sjældent sanselig, barsk og væsentlig roman, som jeg vil anbefale alle at kaste sig over.

Sofie Jama er flygtet til Danmark fra Somalia, og “Et andet menneske et andet liv” er hendes debutroman.

Romanens hovedperson, Baraka, vokser ligesom Sofie Jama op i Somalia og flygter som barn til Danmark. Vi følger hendes liv og venskab med jødiske Esther, som med nød og næppe overlevede 2. verdenskrig. Herudover bliver Barakas skæbne flettet sammen med den unge, uledsagede flygtningedreng Umar, som er på flugt fra krigen i Syrien.

På den måde lykkes det Sofie Jama at skabe en grænseløs og grænseoverskridende beretning om mennesker i krig og på flugt med den intensitet, som krisetilstand fører med sig. Samtidig beskriver hun seksualitet, familierelationer, kultur, ensomhed og drivkraft.

“Et andet menneske, et andet liv” er blevet omtalt meget for sin udpenslende beskrivelser af omskårne kvinders seksualitet, men den bør læses for mere end det. Det er stærk og velskrevet litteratur, som kommer et skridt tættere på menneskets natur, end de fleste almindelige bøger.  En imponerende debut fra Sofie Jama. Helt bestemt én af de bøger, man skal læse i 2020.

Hos Politikens forlag kan man se et kort interview med Sofie Jama, der fortæller om temaerne fra “Et andet menneske, et andet liv”, og hvor meget af fortællingen, hun spejler sig selv i.

Boganmeldelse, 2020

Daniel Dencik: Nordisk vildt

“Nordisk vildt” handler om to tvillinger, der er forbundet i handlinger og psyke, uanset om de er adskilt eller sammen. En form for skiftevis destruktiv, kærligt opbyggende, meningsløs og meningsgivende fællesskab.

De er hinandens eneste familie, og et omdrejningspunkt for deres broderskab er pigen Sara, som de begge elsker.

Silas lever som soldat, eneboer i naturen, fri og uden dødsfrygt.
Elias lever som ortodoks jødisk fysikprofessor.

De to livsstile giver indimellem lange breve og kapitler om filosofi, himmellegemer, religion og natur, som får mine tanker til at flyde andre steder hen, men der er ingen tvivl om, at Daniel Dencik er både lynende intelligent, en stor litterat, og en forfatter, der vil verden noget med sine tekster.

I den anden halvdel af bogen leverer han nøgterne skildringer, spænding og helt fantastiske samtaler, som er lige til at sluge. Og så er han en mester i at få fatale ting til at ske, helt uden at bygge en stemning op, præcis som det sker, når noget går galt i virkeligheden.

Om Daniel Dencik
Han er forfatter, filminstruktør og cykelentusiast – wiki om ham her.
Hvis navnet virker bekendt, er der en sandsynlighed for, du tænker på hans bror, skuespiller David Dencik.

Han har tidligere udgivet digtsamlinger, noveller og cykelbogen “Sportshjerte”, som min mand var meget begejstret for.

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Anne Cathrine Riebnitzsky fik sit folkelige gennembrud med “Forbandede yngel”, som vandt De Gyldne Laurbær i 2013. Dengang faldt jeg for hendes skrivestil og har siden trofast læst, hvad der er kommet fra hendes hånd.

Forfatterskabet er blevet tiltagende internationalt, og hun skriver med baggrund som sprogofficer, der selv har set verden.

Verdensreligioner i det små og store

“Smaragdsliberen” foregår fortrinsvis i Paris, Georgien og Sydtyskland, men hovedpersonerne trækker også tråde til det danske vesterhav og Tel Aviv i Israel. Det er en rigtig verdensroman om de tre store religioner og samtidig fortalt gennem nogle relativt stille skæbner: Smaragdsliberen Pierre, der efter en genopliven fra de døde får til opgave at slibe en enorm ædelsten, og hans datter Zara, der tager på kunsthistorisk udgravning i Georgiens klippehuler.

De er begge alene uden at være ensomme og er hinandens eneste familie. Deres bånd er fint og skrøbeligt beskrevet, og Riebnitzsky gør sig i det hele taget godt i karakterer og relationer.  Der er fine bipersoner i munken Emre, vennen Yussef, kollegaen Gisela og flere andre.

Det tog lidt tid for mig rigtigt at komme ind i handlingen, men hvis man holder ved, tager romanen godt fat omkring halvvejs inde, og så læser resten sig selv.

Læs også, hvad jeg syntes om Orkansæsonen og stilheden af samme forfatter.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog&Ide.
Køb bogen eller læs mere om forfatteren. 

Dem med lange undertitler

Her er hvad jeg læser, når jeg skal blive klogere på mit arbejde. Lidt om beskæftigelse, meget om integration og så det løse.

Flemming Mikkelsen, Malene Grøndahl-Fenger og Tallat Shakoor: I Danmark er jeg født…
Etniske minoritetsunge i bevægelse

God, grundig bog fyldt med eksempler og fakta, som man desværre glemmer alt for hurtigt igen. Med vilje har de tre forfattere plukket en række veluddannede unge ud for at få nogle fortællinger om, hvad det vil sige at være dansker og samtidig alt muligt andet. Noget af det interessante er altid (synes jeg) generationskonflikter, hvilke forventninger vi har til hinanden, og hvordan unge reagerer på de forskellige fortællinger, der er om dem i medierne og blandt politikere.

Lasse Kofoed og Kirsten Simonsen: Den fremmede, byen og nationen
Om livet som etnisk minoritet

Lidt tung, akademisk bog med teorier om, hvordan identitet er knyttet til sted. Meget spændende teorier om, at det er svært at tage identiteten ‘dansker’ på sig, fordi der er knyttet så meget, også højpolitisk, til det, mens det er lettere at blive en del af en byidentitet. Rigtig interessante interview, igen især med unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Open Society Foundation: Muslims in Europe
A report on 11 EU Cities

Her genfinder man blandt meget andet pointen om, at det er lettere at være knyttet til en by eller et lokalområde end til et land, især hvis man er muslim. Bag rapporten står Open Society Foundations, en engelsk funderet interesseorganisation, som har til formål at skabe forståelse for og generere viden om marginaliserede grupper i Europa. Her har de taget fat i 11 europæiske storbyer, blandt andet København, og har undersøgt, hvordan muslimer og ikke-muslimer lever sammen i hverdagen. Gode fakta og gode råd til beslutningstagere. Se evt. mere på deres hjemmeside www.soros.org/initiatives/home, hvor man også kan finde rapporten om København.

Lissi Rasmussen: Livshistorier og kriminalitet.
En empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der?

Lissi Rasmussen er fængselspræst i Vestre Fængsel og har gennem en tid talt med etnisk minoritetsunge i de københavnske fængsler. Det er måske ikke så overraskende konklusioner om, at det at man har anden etnisk baggrund i sig selv ikke er noget man bliver kriminel af, men hvad er det så for familiemønstre, oplevelser og vilkår, der spiller ind. Det er i princippet interessant, men desværre ikke så velskrevet.

Lars Olsen: Eliternes triumf
Da de uddannede klasser tog magten

Omkring 70 % af de yngre folketingspolitikere er akademikere, mens det kun gælder 6 % af befolkningen generelt. Ifølge Lars Olsen er det et problem for demokratiet. Han har samlet og produceret en ganske imponerende og interessant bunke statistik, som viser udviklingen i uddannelsesniveau, den sociale mobilitet m.m. for folketingets politikere. Som det ofte er med Lars Olsen, er der ganske bestemt noget om snakken, men det er også leveret næsten over-overbevisende, så andre synspunkter ikke får så god plads.

Relaterede indlæg:
https://ordtryk.wordpress.com/2010/02/14/hans-lassen-den-anden-virkelighed/
https://ordtryk.wordpress.com/2010/11/02/aydin-soei-og-jesper-dehn-møller-skyld/
https://ordtryk.wordpress.com/2010/08/30/olav-hergel-indvandreren/