Anne Cathrine Riebnitzsky fik sit folkelige gennembrud med “Forbandede yngel”, som vandt De Gyldne Laurbær i 2013. Dengang faldt jeg for hendes skrivestil og har siden trofast læst, hvad der er kommet fra hendes hånd.
Forfatterskabet er blevet tiltagende internationalt, og hun skriver med baggrund som sprogofficer, der selv har set verden.
Verdensreligioner i det små og store
“Smaragdsliberen” foregår fortrinsvis i Paris, Georgien og Sydtyskland, men hovedpersonerne trækker også tråde til det danske vesterhav og Tel Aviv i Israel. Det er en rigtig verdensroman om de tre store religioner og samtidig fortalt gennem nogle relativt stille skæbner: Smaragdsliberen Pierre, der efter en genopliven fra de døde får til opgave at slibe en enorm ædelsten, og hans datter Zara, der tager på kunsthistorisk udgravning i Georgiens klippehuler.
De er begge alene uden at være ensomme og er hinandens eneste familie. Deres bånd er fint og skrøbeligt beskrevet, og Riebnitzsky gør sig i det hele taget godt i karakterer og relationer. Der er fine bipersoner i munken Emre, vennen Yussef, kollegaen Gisela og flere andre.
Det tog lidt tid for mig rigtigt at komme ind i handlingen, men hvis man holder ved, tager romanen godt fat omkring halvvejs inde, og så læser resten sig selv.
Læs også, hvad jeg syntes om Orkansæsonen og stilheden af samme forfatter.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog&Ide.
Køb bogen eller læs mere om forfatteren.
Ordtryk 