Mhairi McFarlane: Et splitsekund

Bøger fra 2021, chick-lit, kærlighedsromaner, Roman

Jeg sluger altid irske McFarlanes bøger på få dage. De er sjove, medrivende og nutidige – og til tider måske lidt klichefyldte, men what the heck.

“Et splitsekund” handler om vennegruppen Eve, Susie, Ed og Justin, der har hængt sammen siden college, og nu går til quizaftener på den lokale pub i Nottingham sammen. Goth-pigen Eve er hemmeligt forelsket i ‘the guy next door’-popdrengen Ed, og det er sandsynligvis gengældt, selv om Ed er i et seriøst forhold.

En aften er én af vennerne involveret i en alvorlig trafikulykke, og alting forandrer sig for altid.
Sorgen rykker vennerne tættere sammen, men skaber også sprækker i fortroligheden, og snart introduceres en forknyt og bitter bror, som den erfarne chicklit-læser hurtigt regner ud får en central rolle i vennegruppen og måske i Eves kærlighedsliv.

Bogen er udgivet i 2021.

Mere McFarlane: Findes der én, findes der flere

Vi bliver i tematikken om utilgængelig kærlighed i denne McFarlane fra 2017. Her følger vi Edies flirt med kontorfællen Jack. Jack skal nu giftes, og til sit bryllup vælger han endelig at handle på flirten og kysse Edie. Tal om dårlig timing. Det bliver naturligvis straks opdaget af den nyslåede brud – og kollega – Charlotte.

Edie bliver derfor sendt på opgave i sin hjemby Nottingham, hvor hun skal interviewe en overfladisk berømthed til en selvbiografi, som han ikke ønsker at være en del af, og så er kærlighedsdramaet serveret.

Andre gode bøger af Mhairi McFarlane

Ja, hendes titler er skrækkeligt uopfindsomme:
Hvis bare du var min
Du må aldrig glemme mig
Det er ikke mig, det er dig + I det øjeblik var jeg din

Mhairi McFarlane: Hvis bare du var min

Bøger fra 2020, chick-lit, kærlighedsromaner, Roman
Mhairi McFarlane Hvis bare du var min bogforside

Laurie og Dan har været kærester et halvt liv, da han slår op med hende. De deler hjem, liv og arbejdsplads og beslutter i starten, at de ikke behøver sige noget til nogen. Da det pludselig siver, er det som en bombe under det sladdervorne advokatfirma.

Laurie indgår en atypisk alliance med kontorets charlatan/scorekarl/hvad nu den slags hedder nu til dags. De lader som om, de er kærester – for at gøre eks’en jaloux og for at øge Jamies chancer for forfremmelse.

Den kvikke læser ved godt, hvordan bogen slutter, når man er nået til side 20, men Mhairi McFarlane skriver så charmerende, at man altid har lyst til at følge med i hele den knudrede vej derhen.

Andre bøger af Mhairi McFarlane her på bloggen med ligeså intetsigende titler:
“Du må aldrig glemme mig”
“Det er ikke mig, det er dig” – og “I det øjeblik var jeg din”

Bøger, der varmer i vinterkulden

kærlighedsromaner, Roman, Sjove bøger

Jeg læser som en vanvittig, når temperaturen falder udenfor, og humøret er til sofa, tæppe og bøger. Her er nogle af de bøger, der er tygget og slugt i januar.

Jojo Moyes: Sommeren, jeg mødte dig

Jojo Moyes Sommeren jeg mødte dig

Denne roman er én af Jojo Moyes tidlige fra 2012, og den er først oversat til dansk i 2016. Den er et klassisk Moyes-værk, hvor handlingen udspiller sig i to forskellige tidsperioder, centreret om et særligt hus og et vægmaleri i den engelske ferieby Merham.

De to piger Lottie og Celia vokser op som søstre – den ene er husets datter, mens den anden er plejebarn fra London. Deres venskab bliver udfordret, da de forelsker sig i den samme mand, og kærlighed er, ikke overraskende, et stærkt tema i romanen.

Et par årtier senere møder vi indretningsarkitekten Daisy, der får til opgave at sætte det mystiske hus ved stranden i stand som overklassehotel. Også hun har rod i kærlighedslivet og bliver draget af vandet og roen i den lille sladdervorne landsby.

Det lyder banalt, og det er det måske også, men bogen er utroligt velresearchet og skaber meget troværdige billeder af både personer og steder. Den røg ned på et par dage, som de fleste Moyes-romaner gør her i huset.

Mhairi McFarlane: Du må aldrig glemme mig

Forside du må aldrig glemme migMcFarlane skriver, i lighed med Moyes, om stærke kvinder, der ikke har styr på livet. Det bliver til tider trivielt hos McFarlane, til gengæld er hun temmelig sjov. Bridget Jones møder stand up-sjov.

Romanen handler om Georgina Horspool, som blev tippet ‘most likely to succeed’ i gymnasiet, og nu ernærer sig som tjener på en 0-stjernet restaurant, der genopvarmer pastaretter, mens hun dater en selvglad stand-up-komiker.

Som erfaren chick-lit-læser ved man, at det skal være skidt, før det kan blive godt, og lur mig om ikke, der indtræder en afløser for mr. funny bones.

“Du må aldrig glemme mig” er McFarlanes nyeste fra 2019 og den tredje af hendes romaner, jeg læser.

Læs anmeldelse af “Det er ikke mig, det er dig” og “I det øjeblik var jeg din”

Sarah Skytt Persson: Sku’ det være en anden gang

Sku det være en anden gang

Her er der tale om en bank-roman fra Herning. Muligvis den eneste af sin slags…

Vi følger en ung kvindelig bankansat i ugen op til den årlige julefrokost – med flashbacks til ensomme knald med bankchefen Jan. Det bliver aldrig rigtigt til noget med kærligheden, og jobbet som kassedame bliver nok også snart automatiseret, men ellers går det fint, og det er også snart tid til at komme i Matas.

Bogen er jysk ind til benet, men minder ellers i sin skrivestil om Stine Pilgaard.

Det er en depri-sjov roman, der kan læses på en dagstid, men den er ikke et must.

Mhairi McFarlane: Det er ikke mig, det er dig

chick-lit, Roman, Sjove bøger

img_1573.jpgOmslaget og Marian Keyes-anbefalingen siger det hele: Her har vi at gøre med en ægte repræsentant for chick-lit-genren med alt, hvad der hørertil at stærke, sårbare forelskede kvinder, turbulens i tilværelsen og happy endings.

Mhairi McFarlane er, så vidt jeg kan læse mig til, relativt ny i dansk sammenhæng, men har udgivet adskillige bestsellers i England, hvor hun kommer fra. Jeg giver hende gerne en chance til, næste gang jeg skal bruge en letfordøjelig bog til en vinterferie, hvor den ene side villigt tager den næste.

Handlingen kort: Delia arbejder som PR-medarbejder i Newcastle og bliver sat til at finde ud af, hvem der gemmer sig bag troll-pseudonymet “Peshwari Naan”. Samme aften frier hun til sin kæreste og får en overraskelse, der sender hende til London og i armene på den skruppelløse PR-haj Kurt og den smukke, fornærmende freelancejournalist Adam. Midt i sin krise genopliver hun “Ræven” – en tegneserie om sit alterego fra de tidlige teenageår – og med den genfinder hun også troen på sig selv. And the rest is history.

Mere af samme skuffe
Update: I mellemtiden har jeg også læst “I det øjeblik var jeg din”, og den er skåret over samme trygge læst. Bogen er hendes internationale gennembrud og bærer på engelsk titlen “You had me at hallo”. En sætning, der er så berømt at den optræder i både Urban Dictionary og Wikipedie. For de uindviede stammer den fra 90´er-filmen Jerry Maquire med 90´er-hjerteknuseren Tom Cruise.