Merete Pryds Helle: Nora

♥♥♥♥

“Nora” er en gendigtning af Henrik Ibsens klassiker “Et dukkehjem”. Det er en moderne fortolkning placeret i samme tidsalder som Ibsens oprindelige fortælling (slutningen af 1800-tallet).

“Et dukkehjem” er et kammerspil, der foregår i Nora og Helmers stue over nogle få dage. Merete Pryds Helle har i sin fortolkning udfoldet Noras ungdomsliv, mødet med Helmer og deres fælles tur til Italien.

Selv om tids- og kønskritikken af og til er lidt vel tydelig (vi får både “Arternes oprindelse” og “Les fleurs du mal”), er “Nora” en god læseoplevelse, og den gav mig lyst til at læse originalen umiddelbart efter.

“Nora”-figuren bliver foldet ud, og samtidig beholder hun den barnlige, dukkede énstrengethed, som teaterstykket skitserer, og som Nora i den oprindelige historie får øje på og vrider sig løs fra.

Merete Pryds Helle og 90’er-forfatterne

Mit forhold til Merete Pryds Helle er skiftende. Jeg var imponeret og draget af fortællingen om “Nora”. Jeg kedede mig til “Vi kunne alt” og var begejstret for “Folkets skønhed”. Det ligger måske i blandingen af hendes ubetvivleligt tekniske dygtighed, de af og til lidt for tydelige tidsportrætter, der hælder til kliche, og tematikken om kvindens stilling, som er eviggyldig, men også en anelse fortærsket.

Sandsynligvis er jeg alt for hård ved hende. I virkeligheden handler det mest af alt om, at hun minder mig om at fortolke alt liv ud af litteraturen i gymnasiet. Hun hører til de forfattere, der var det store shit, da jeg gik på Katedralskolen i Viborg i 1999-2002. Derfor kan jeg næsten ikke læse hendes navn uden at blive lidt træt.

IBSEN NOR – gendigtninger

“Nora” er en tredjedel af projektet IBSEN NOR, der gendigter Ibsen-klassikere. De to øvrige bidrag er norske Vigdis Hjorths “Henrik” (Hedda Gabler) og svenske Klas Östergrens “Hilde” (Hilde Wangel).

Julian Barnes: Den eneste historie

♥♥♥♥♥

Bagsideteksten lover “en af de fineste bøger, 2018 kan byde på”, og den skuffer ikke.

“Den eneste historie” er naturligvis en kærlighedshistorie. Den er på én gang genkendeligt banal og  ekstraordinær. 19-årige Paul og 48-årige Susan mødes i en mix double i tennisklubben. Hun er gift, han er en teenager, der er træt af sine forældre. Langsomt bliver han en del af hendes familie, og de indleder et forhold, som varer de næste 10-15 år.

Jeg vil ikke ‘spoile’ og derfor ikke fortælle så meget mere af handlingen, men blot beskrive de fine, småfilosofiske og litterære lag, der ligger ved siden af historien. Der er Pauls optagethed af at definere kærligheden. Han har en notesbog, hvor han noterer fraser om kærligheden, som han læser i bøger eller opfanger på offentlige toiletter. Når han får modbevist et af citaterne, streger han det ud, mens andre bliver stående i årevis.

Så er der sprogbrugen. I første del fortælles historien i jeg-form, anden del fortælles i du-form, mens tredje del fortæller om Paul i tredje person. Umærkeligt skifter forfatteren og springer også enkelte gange tilbage i jeg eller du, når fortiden kommer tæt på. Det kan lyde skolificeret, men virker overbevisende.

Endelig er der observationer af verden omkring ham. Fx ser han en aften brasiliansk grand prix. En ung racerkører overrasker kommentatorerne ved at overhale sig vej til en flot tredjeplads i et rasende regnvejr. “Kommentatorerne var forbavsede over denne opvisning af dygtighed og mod og ledte efter en forklaring. En af dem fandt svaret: “Det siges, at risikoprofilen ikke stabiliserer sig, før man er fyldt femogtyve.””

Sådan er det også for Paul at være nitten. Han er opfyldt af den sandhed, der er i hans egen kærlighed, som står i kontrast til alt det praktiske, han kender fra sine forældre. Og han foretrækker til enhver tid skandale, frem for kedsomhed.

Julian Barnes skriver så overbevisende og samtidigt om at være nitten, at jeg blev overrasket, da jeg nåede til forfatterportrættet på omslaget til sidst, og så, at han er 73 år.

Engelske Barnes fik i 2012 Man Booker-prisen for romanen “Når noget slutter”.

Læs selv-bøger til 0. klasse og 1. klasse

Anbefaling af gode læs selv-bøger for børn

Min dreng er midt i 1. klasse, og der er fuld knald på læselysten. Han har selv fundet på at læse en bog for os hver aften, inden vi læser en bog for ham og hans søster. Det er blevet en god tradition her i huset. Jeg låner gerne 10-15 læs selv-bøger på biblioteket ad gangen. Her er nogle af vores favoritter:

0. klasse: Jens og Liv-bøgerne

Jens og Liv er søskende og tager på tur med deres far. Han er stor i slaget, men det ender sjældent så godt for ham.

Jens og Liv klarer ærterne selv, og så står far og tør ikke køre i rutsjebane/kan ikke stå på skøjter/glemmer kufferten i toget m.m.

Efter et par bøger, forudser børnene hurtigt, hvad der mon går galt for far denne gang, og så er fryden stor, når det går i opfyldelse.

Bøgerne passer til 0. klasse med korte ord og sætninger.

Serien består bl.a. af “Jens og Liv i Tivoli”, “Jens og Liv på tur” og “Åh nej, Jens og Liv”.

Forfatter: Maria Rørbæk

0. klasse: Søren og Mette

Der er nostalgi for alle pengene, når børnene læser ‘Sø-ren og Met-te har en hu-le’ og andre titler i denne tidsløse læs selv-serie. Jeg elsker især den måde, begge t’er i Mette grundigt bliver udtalt.

Søren og Mette holder stadig. De er dejligt 70’er-kønsneutrale og oplever dagligdages ting uden så meget hurlumhej.

De passer godt til 0. klasse som nogle af de allerførste læsebøger.

“Søren og Mette” bruges også som læsebøger med tilhørende opgaver i 1. klasse, men læs selv-bøgerne omfatter bl.a. “Søren og Mettes hule”, “Søren og Mette tegner vilde dyr” og “Søren og Mette leder efter mis”.

Forfatter: Kirsten Koch Jensen

1. klasse: Farfar fortæller

Farfar fortæller Simon og Nasim røverhistorier fra gamle dage. Han fortæller om skibskokken Chili, der laver så stærk mad, at det kan bruges som kanonføde, og om kæmpen Diablo, der generer alle i den lille by, indtil han bliver fanget med en lasso og kastet langt ud over bygrænsen.

Historierne er underfundige, fantasifulde og rablende fint illustreret. De kan læses i slutningen af 0. klasse eller i 1. klasse.

I serien indgår bl.a. “Farfar fortæller – Chili”, “Farfar fortæller – Kannibalen” og “Farfar fortæller – Diablo”.

Forfatter: Per Østergaard

1. klasse: Den grå safir

“Den grå safir” en en læse-let fantasy-serie for børn i 7-8-års-alderen. Serien handler om pigen Lana, der bliver udvalgt til at redde Dragerne fra at uddø (dragerne er gode i denne fortælling). Heksen Hela står i vejen, da hun har stjålet den grå safir.

Det bliver Lanas opgave at opsøge Hela og franarre hende den grå safir og bringe den tilbage til dragernes hule.

Jeg er meget imponeret over Lise Qvistgaards evne til at skrive spændende børne-fantasy, hvor sætningerne sjældent er længere end 8-10 ord.

Aldersanbefaling for Den grå safir

Man siger som tommelfingerregel, at børn i 1. klasse kan læse bøger med et lix-tal mellem 5 og 10, og “Den grå safir” ligger på omkring 9. For min dreng midt i 1. klasse var det en udfordring, som han var rigtigt stolt af at komme igennem. Jeg vil derfor placere den som en bog for de 7-8-årige.

Rækkefølge på bøgerne i Den grå safir

Serien består af fire titler; her kan du se rækkefølgen på dem:

1. Den grå safir – En farlig opgave
2. Den grå safir – På sporet af Den grå safir
3. Den går safir – Opgør med Hela
4. Den grå safir – En hule fuld af drager.

Forfatter: Lise J. Qvistgaard

Lise J. Qvistgaard har skrevet flere serier for børn, herunder bl.a. “Børnene fra Østlandet” og “Træet i søen”, som jeg glæder mig til, vi skal kaste os over.

Hvilke bøger læser dine børn?

Skriv meget gerne en kommentar om, hvilke bøger du læser med dine børn, og hvilken alder de har. Det er altid fedt med ny inspiration og ideer.