Malene Ravn: Hvor lyset er

Malene Ravn skrev i 2019 en roman om nogle af de første kinesere i Danmark “I dine øjne”. Jesper Wung Sung skrev om samme tema ca. to år før i “En anden gren”, og derfor forveksles de to bøger ofte. De er begge meget anbefalelsesværdige, særligt fordi Malene Ravn og Jesper Wung Sung begge evner at skrive historiske romaner på en nutidig, indlevende manér. De er omhyggelige i deres research og teknisk dygtige forfattere.

Malene Ravns nyeste roman “Hvor lyset er” handler om maleren Carl Fischer. Det opdagede jeg først, da jeg var 100 sider inde i bogen. Indtil da handler det om et barn i 1890’ernes Vejle, der savner sin mor og har svært ved at finde trøst hos sin far. Siden følger vi den unge Carl, da han flytter til København og møder sit livs kærlighed, Ely. De flytter fra det ene loftskammer til det andet og søger lyset (deraf titlen) til malerarbejdet. I deres omgangskreds er også historiske figurer som Storm P, som jeg også fik et mere nuanceret kendskab til, omend han er en perifær person i romanen.

Det er ikke sommerens bedste læsning, men en velskrevet bog, som man ikke går fejl af.

PS: For sommerens bedste læsning se i stedet Britt Bennett: Det der skiller os eller Sissel Jo Gazan: Hvide blomster.

Rolf Lund: Svamp

Rolf Lund fik sin forfatterdebut i 1992 med “Kogebog for fattigrøve”, som blev en stor succes og siden er udgivet i mange oplag og varianter. Rolf er også min mands morbror.

I 2018 skrev Rolf sin første roman “Intet tilgivet”, som handler om rydningen af Ungdomshuset. Nu er han aktuel med den svære to’er, der deler ud af hovedstolen. “Svamp” er en barsk fortælling om mobning, fødselsdepression og dominerende chefer. Tre store temaer, som behandles i en kompakt lille sag på kun 140 sider.

Bogen er bygger op af en række tableauer eller erindringsglimt, som hver især er meget levende beskrevet – lige fra ydmygelsen i skolegården til den togulykke, hvor en klassekammerat får kappet benene af. Vi følger Johan igennem skoletiden og siden til hans bryllup og fødslen af hans datter. Efter fødslen overvældes Johan af afmagt og apati og kan ikke tage ansvar for sin nyfødte. Fødselsdepressionen sender ham på weekendkursus i gestaltterapi, hvor han genoplever barndommens mareridt.

“Svamp” udgives d. 25. august ved en boglancering på Helsingør Kulturværft. På Helsingør Biblioteks hjemmeside kan man læse et kort interview med Rolf Lund.

Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der

Jeg kender ingen andre bøger, hvis titler er så velvalgte som Thomas Korsgaards. Kongen af bogtitler har nu afsluttet sin personlige trilogi. Hvor de to første handler om opvæksten i en lille by uden for Skive, følger vi i “Man skulle nok have været der” Tue som 17-årig hjemløs i København. Han er flyttet hjemmefra; moren er flyttet på krisecenter, og det er tid til en ny start i hovedstaden.

Tue får job som avissælger for Politiken, men ved bogens begyndelse bliver han smidt ud af sin lejlighed, og hans nærmeste netværk er Lone fra Lones pølser, en avissælger-kolleger og en fyr, han møder til en bogreception. Over de næste par hundrede sider snubler han sig igennem storbylivet, og selv om det hjemlige omsorgssvigt er ligeså let at få øje på nu som i de første to bøger, har sympatien lidt sværere ved at finde vej til en 17-årig forhutlet, til tider uhøflig ung mand.

Bogen er rå læsning, ofte tåkrummende, uden filter og med uforfalsket socialrealisme, nu i voksenstørrelse. Den sætter punktum for en personlig, autobiografisk bogserie og efterlader læseren hos den voksne forfatter Thomas i nutiden.

Jeg var meget glad for at læse Thomas Korsgaards første to bøger, lidt mindre for denne – måske fordi den sorte humor får mindre plads her. Hvis du endnu ikke har læst Korsgaards bøger, kan du se anmeldelser her på bloggen:

“Hvis der skulle komme et menneske forbi” (første bog om Tue)

“En dag vil vi grine af det” (anden bog om Tue)

Tyverier (noveller, ikke en del af Tue-serien)